Sukkerafhængighed og overspisning, mit råb om hjælp

slettet29267

Jeg er en 23 årig pige som til daglig studere og efter at have søgt studie job et helt hår over alt fik jeg et tilbus i en bagerafdeling, og selvfølgelig tog jeg jobbet.
Inden jeg startede var jeg godt klar over min afhængighed af sukker, dagligt stoppede jeg en pose slik til flere i munden, og en pose med færdiglavet pandekager med syltetøj og sukker var en ugelig ting.
Men så det ikke som et problem, for drikker ikk og så meget junk food spiser jeg da heller ikk, og når jeg så trænede en del timer om ugen steg vægten ikke drastisk så ville ikke indse det var et problem.
Jeg er en pige med en meget stor appetit, og som jeg begyndte at arbejde i bageren, hoppede jeg en dag på vægtet, og den råbte næsten fedme til mig!
Jeg blev så ked af det at jeg på 20 min indtog 360 gram haribo og 200 gram skumbananer, siden da er det kun blevet værre, jeg er konstant ked af det og kan ikke koncentrere mig i skolen.
Da jeg snakkede med min læge om det, kiggede hun bare på min vægt og sagde du er ikke helt overvægtig, men tænk over hvad du spiser, men der er noget i hovedet der råber højt efter mad konstant.
Hun foreslog mig madlog.dk, men hvad hjælper det når man så blir ked af alle de røde tal hver dag, det startede med jeg skar alt alm mad væk for at kunne få sukkeret, og til sidst blev jeg ligeglad og så kom de rødetal og jeg blev igen ked af det.
Kan kontrollere min trang indtil frokost, og så vil mit hovede mig det kun dårligt, og når jeg ikke får sukker eller andet mad så blir jeg først rigtig ked af det og så kan jeg blive noget så deprimeret.
Er en planlægger, ved hvad jeg skal på alle tidspunkter i næste uge, hvad min aftensmad skal bestå af osv. og alligevel falder jeg i at overspise og i sukkersager.
Jeg tog for nogle uger siden en kold tyrker, efter at have læst noget så meget på nettet, om hvad et overforbrug gør ved kroppen osv.
Det holdte 17 dage, så fik jeg et krus varm cacao hos frisøren, og tænkte at jeg godt kunne drikke den, at jeg fortjente det efter så mange hårde men vellykkede dage, men nej det gik galt, jeg kom på arbejde og blev bare ked af at være der, kunne stå og kigge på kagerne og over på slik udvalget på den anden side, og så fald jeg i... startede med at sige til mig selv imorgen starter jeg igen, og det er nu tredje dag jeg sir det til mig selv.
Nu har jeg indset min afhængighed og har brug for hjælp, men hvor finder jeg hjælp henne?
Jeg er afhængig, stresset og presset pga dagene i mit liv er for korte, jeg er træt og deprimeret konstant og har lyst til at sætte mig ned og tude, mit imunforsvar er dårligt og har konstant ondt i hovedet, glæden ved at leve er lav, jeg elskede engang at trne og nu er det en kamp at komme af sted og blir ked af at være af sted, og jeg kan ikke engang overskue at give min hund den kærlighed hun har brug for, kan ikke overskue en hel studiedag eller arbejdsdag.
Jeg har prøvet at sætte mål, men så blir jeg ked af det og så falder jeg i, og alle omkring mig, mine veninder, min kæreste og mine forældre kan ikke forstå det er et problem, de sir bare så lad vær med at spis det, men lettere sagt end gjort...
Håber i kan hjælpe mig lidt på vej

lotte123

Jeg har ikke forstand på spiseproblemer, det vil jeg lige sige med det samme, men jeg har lyst til at give dig en knuser, for selvfølgelig har du det rigtigt dårligt - du fejlernærer fuldstændig din krop, og det får man alle de symptomer på, som du beskriver.

Du har prøvet at forbyde dig selv at indtage sukker, men forbud er gerne noget skidt.

Jeg synes, du skal sige til dig selv, at du gerne må få sukker, MEN du skal spise noget rigtigt mad først - hver gang, og denne rigtige mad skal være god, sund og nærende. Spis dig mæt i ordentligt mad - og SÅ må du gerne spise noget slik eller kage bagefter, men altså helst lige efter måltidet.

Det burde ret hurtigt give dig lidt mere energi. Jeg læser, at du har valgt at skære den rigtige mad væk, og kun leve af slik og kage, og det bliver du i løbet af ret kort tid direkte syg af, så jeg vil foreslå dig, at du igen går til din læge og beder om hjælp. Det, du har skrevet her er rigtigt fint - det er det, du skal fortælle din læge, og så skal du bede om noget hjælp - det er ikke nok, at du bare skal klare det, ved at følge en eller anden opskrift på en hjemmeside - du har brug for at, der er en, der følger dig og lytter til lige præcis dig.

Jeg håber flere brugere af Netdoktor vil komme ind med ideer til dig. Jeg har bemærket, at der er en del, der ved meget mere om det her, end jeg gør.

Anonymous

en kold tyrker er nok ikke det første du skal gribe til---det vil alligevel bide sig selv i halen ---og komme efter dig
igen----
du skal gå ind og se på ---hvad er det der gør dig ked af det --så der skal slik til at trøste dig med ----
jeg ve d -kender flere som har det lige som dig ---jeg har selv en snert af det ---

du skal lægge dine spisevaner om --lige så stille gå i gang med at studere --om der ikke findes noget som ikke er helt så fedende ---der findes meget sukker frit slik --som du kan trøste dig med ---
jo mindre rigtig mad du spiser --jo mere slik hungrer du efter----hvad med væske ---lav 2-3 l vand med smag på --der findes sukker fri saft ---det bruger jeg meget --det tager lidt af slik hungeren----nogle mener at vitaminet cron tager sukker trangen

---

jeg har det med at det der med at putte noget i munden er en trøst for mig ---så nogle gange små-spiser jeg grovkernet rugbrød---det mætter så man formindsker trangen---når du er hos bageren --kan du så ikke spise nogle grovboller --i stedet for kager---

anna84

Jeg bliver så vred, når jeg hører om læger der ikke tager spiseproblemer seriøst bare fordi patienten er normalvægtig.
Man kan have en spiseforstyrrelse der styrer størstedelen af ens tanker al den tid man er vågen, og samtidig være normalvægtig.
Nogle læger har en eller anden idé om at man kun kan have et sygeligt forhold til mad hvis man er meget under- eller overvægtig.

Jeg vil virkelig råde dig til at tage til din læge igen. Og understrege, at du brug for støtte. Sig, at det ikke drejer sig om, at du ikke ved hvordan du skal spise sundt, men at du reagerer på ked-af-det-hed eller stress med at få en ukontrollabel trang til at spise sukkerrige ting.

0ktober

Kære dig.

Jeg vil også helt klart anbefale dig at gå til lægen.
Nu ved jeg ikke hvad du har sagt til hende første gang, men hvis du fortæller hende det, du har skrevet her, så er hun da nødt til at reagere.
Jeg kommer til at tænke på en artikel jeg læste i Woman om en pige, der var kommet ud af sin sukkerafhængighed.
Jeg ser lige, om jeg kan finde den i morgen.

Den første form for støtte jeg tænker på er, at du måske kan komme hos lægen til en kontrol af hvad du spiser og hvordan vægten ser ud.
Det er utroligt vigtigt, at du får hjælp til at sammensætte en kostplan, der sørger for, at dit blodsukker er normalt hele dagen igennem.

Hos min læge er der en sygeplejerske, der laver vægtkontrol, og som også ved en del om kost og ernæring. Nu ved jeg ikke, hvordan det er hos din læge, men jeg vil helt klart anbefale at kræve at få hjælp og støtte.

Tanker fra Oktober

Sylfiden77

Kære sukkerafhængige overspiser. Velkommen i klubben. Det er en flot omgang erkendelse du har skrevet. Hvordan mon det går med dig nu? Har du fået den nødvendige hjælp. I min verden handler dit problem hverken om psykisk sygdom, læger eller vægtproblemer. Jo vi kan jo godt få vægtproblemer af alt det vi spiser, men som du skriver, så træner du det væk. Jeg kan ikke spise sukker, søde ting og mel. Nå, siger folk, kan du så ikke bare spise kunstige sødemidler. Nej det kan jeg ikke for min hjerne kan ikke kende forskel. Den tænker, okay fedt det er sødt, lad os spise hele kagen, hele posen, hele glasset med sukkerfri karameller. Det kan jeg bare ikke og det må jeg leve med. Nu har jeg ikke overspist længe og har ikke en besat tankegang længere. Men jeg må arbejde med mine tanker hver eneste dag for at forblive afholden. Du er ikke alene om problemet og vejen ud af dit helvede findes. Kærlig hilsen Sylfiden

Sanne81

Jeg ved godt at jeg her svarer på et gammelt indlæg, men jeg har skrevet en artikkel om problemet med sukkerafhængighed. Jeg lider selv af sukkerafhængighed og for at komme problemet til livs, har jeg undersøgt det på alle leder og kanter afhængigheden skyldes en svamp som lever i tarmsystemet, den lever af sukker og hvis den normale bakterie flora påvirkes negativt, vil svampen vokse og kræve mere og mere sukker.. det er en ond cirkel at komme ind i.. Men svært at forklare kort..
Læs gerne på min hjemmeside - http://ren-nydelse.dk/sundhed/candida-s ... haengighed
Mange lider af problemet, så vi er ikke de eneste
Vh Sanne