Spædbarn. Indlagt, sygdom og mistillid...

slettet29200

Jeg er i øjeblikket indlagt med min 3 måneder gamle baby, og i den forbindelse har han været udsat for alverdens undersøgelser, smertefulde og måske lidt "traumatiserende"... Undervejs har jeg selvfølgelig forsøgt at trøste alt hvad jeg kan, men synes bare min nærhed får mindre og mindre effekt. Fordi jeg jo hele tiden er der når der bliver roddet og stukket i ham, er jeg nervøs for at han forbinder mig med al ubehag. Han er efterhånden fuldstændig utrøstelig når han bliver håndteret, kan finde på at skrige når bare man vil skifte ble, som om han straks tror der skal ske noget slemt igen, og nu er han begyndt at græde når jeg tager ham op. Han er stor set kun rolig når han får lov at ligge i fred i barnevognen, når ingen er for tæt ved ham. Ved selvfølgelig ikke hvor meget af hans reaktion der er tilfældig, om jeg for overfortolket, men er virkelig nervøs for at hans tillid til mig har fået et ordentlig knæk... Og at det vare ved også når vi engang kommer hjem igen. Er der andre der har oplevet noget lignende eller har nogle råd eller kommentarer tager vi i mod med kyshånd.

Helene2

Jeg forstår dig godt.
Da min ældste datter i sin tid skulle vaccineres, sagde lægen til mig, at jeg skulle holde hende, så hun kiggede på ham og ikke på mig. Det var bedre, at hun forbandt ham med smerten end, at hun forbandt mig med den.

Da min yngste var 3 måneder gammel, blev hun (og jeg) indlagt, fordi hun havde lungebetændelse. Flere gange om dagen kom en fysioterapeut og holdt en maske hen foran hendes ansigt, som hun skulle trække vejret igennem. Min datter var selvfølgeligt panisk men det påvirkede ikke hendes tillid til mig.

Kender du evt. én, der kan være hos din søn til undersøgelserne, så du ikke skal være der?
Det er klart, at disse ting præger ham, for han føler sig jo ikke tryg og beskyttet. Men formentligt og forhåbentligt kan tilliden og trygheden efterhånden bygges op, når I kommer hjem. Det betyder meget, at du har den forståelse af ham og derfor bedre vil kunne forstå hans reaktioner senere.


Hilsen Helene

slettet29200

1000 tak for svar... Ja jeg kunne jo bare lade sygeplejerskerne holde ham når der skulle foregå noget, men omvendt håber man jo også at man kan berolige ham lidt, ved at det ikke kun er fremmede der er omkring ham. Er en rigtig øv-situation, og møg-dilemma. Håber som du siger at det bliver bedre når vi kommer hjem og omgivelserne er trygge og velkendte... Og at man hurtigt kan få genopbygget tilliden og ideen om at mor beskytter en mod alt det onde... I det mindste når man er spæd.