Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ødelægger min hverdag!

Redigeret 25 november, 2010, 06:53 i Angst
Jeg er en pige på 23 år, og jeg er salgsassistent til hverdag. Jeg har et problem hver gang jeg skal nogen steder eller bare skal være sammen med nogen venner ude som hjemme. Det er et pinligt emne at snakke om og har ikke fortalt det til andre end min kæreste.

Men, hver gang jeg skal nogen steder, så skal jeg på toilettet 15 gange. Jeg kører mig selv op og blir bange/nervøs og får koldsved og gør mig selv dårlig, og derfor de mange toiletbesøg. Jeg skal nærmest "udtømmes" før jeg kan få mig selv til at gå nogen steder.
F.eks når jeg skal med bussen til arbejde bilder jeg også mig selv ind jeg bliver køresyg, men har aldrig været det rigtigt. Men kan blive helt dårlig og få lyst til at stå af bussen. Jeg spiser heller aldrig morgenmad, netop fordi at jeg så ved at jeg enten skal mange flere gange på toilettet (også på arbejdet) og hvis jeg bliver dårlig i bussen så har jeg jo noget at kaste op. Jeg har også svært ved at spise sammen med andre mennesker, min hals lukker sig sammen så jeg ikke kan synke. Jeg spiser kun 1-2 bananer i min frokostpause på jobbet, fordi jeg er bange for at spise noget jeg får dårlig mave af, og toilettet ligger i frokoststuen hvor alle kan høre hvad du laver derude.
Jeg har mistet mange venner/veninder pga dette problem da jeg ikke bryder mig om at være ude blandt mange mennesker hvis der nu ikke er et toilet, eller bare være hjemme hos dem eller mig, hvis jeg nu skal på toilettet med dårlig mave. Bare det at tage ud og handle er et stort problem for mig, for det er tit der jeg får koldsved og pludselig føler jeg skal på toilettet, så sommetider må vi vende om og køre hjem så jeg kan komme på toilettet.
Mit sexliv er også gået i stå pga det. Jeg føler mig ulækker og er bange for at blive dårlig midt under samlejet.

Jeg har haft dette problem et par år nu, og det generer virkelig min hverdag!
Jeg må stå ekstra tidligt op om morgenen fordi jeg skal lægge mindst 20 min. af til toiletbesøg.
Det er skyld i mange sygedage fra jobbet, kommet for sent på job, frameldinger til f.eks fødselsdage osv...

Hjælp mig... Hvad skal jeg gøre?

Kommentarer

  • Man kan få fysiske symptomer på grund af angst.
    Man kan også udvikle angst på baggrund af fysiske symptomer.
    Jeg skal ikke kunne sige hvad der kom først.

    Hvorfor har du ikke været hos lægen når du har haft det her problemer i så lang tid???

    Det bliver næppe bedre før du bliver undersøgt og får behandling for dit fysiske såvel som psykiske problem.

    :-)
  • Jeg er helt enig med Anna. Du må til lægen, så der kan blive fundet ud af, om du har en reel fysisk lidelse. Det du beskriver minder rigtigt meget om min ex-mands tilstand og han fik diagnosticeret en tarmsygdom.
    At den slags lidelser så ofte er psykosomatiske er noget andet. Men først må der styr på den fysiske lidelse, så kan man tage fat på evt. psykiske årsager til den bagefter.

    Hilsen Helene
  • Du har brug for at snakke med en psykolog. Du er ved at udvikle fobier og det er vigtigt at du kommer afsted så hurtigt som muligt. Der er masser af muligheder for at du kan blive fri for dine problemer, hvis du modtager kognitiv terapi.

    Jo længere tid der går, jo mere vil dine uhensigtsmæssige vaner bide sig fast i dig, og det er vigtigt at du får programmeret dig selv til at tænke anderledes om de situationer du færdes i.

    Det er frygteligt at komme ind i en sådan spiral, men du må huske på at der er en årsag til at det hele er startet og der er masser af hjælp at hente. Du er heller ikke alene om det.

    Der er en side der hedder www.slipangsten.dk og der står en masse om angst og behandlingsmuligheder og der er også et forum hvor du kan læse om andres fobier og tvangstanker.

    Held og lykke - og husk nu - en kognitiv psykolog kan hjælpe dig.
  • Jeg vil lige tilføje, at selvom kognitiv psykologi er meget oppe i tiden, så er det langtfra den rigtige behandling for alle. Den er meget baseret på at ændre tankemønstre og det hjælper ikke noget, hvis det er følelserne, det handler om.

    Hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.