Hjælp ...

slettet28923

Jeg er en 30 årig kvinde som har lidt af spiseforstyrrelse fra jeg var 17 år til omkring 24 år. Jeg syltede mig når jeg var hjemme og når jeg var på arbejde ( dengang arbejdede jeg i køkkener). I den mellemliggende periode syndes jeg at jeg har levet og spist normalt, men efter jeg har fået arbejde her hos kronborgs bageri i Vonsild (syd for Kolding) er jeg begyndt at blive sur og vred på mig selv fordi jeg går og smager på romkugle massen når jeg går ned i bageriet med vare der skal på køl eller plader. Jeg sulter ikke mig selv når jeg har fri men jeg er sur og vred på mig selv hver gang jeg har spist for meget i løbet af dagen.

Nu er det så jeg vil hører om der er nogen der kan hjælpe mig ud af den frygt som jeg er bange for at jeg er ved at komme ind i igen? for det har jeg absolut ikke brug for igen. Jeg har et had/kærlighedsforhold til mad og vil helst gerne have et normalt forhold til sund og lækker mad.

Hilsen
Den triste kvinde

anna84

Hej

Min egen erfaring er, at min tidligere spiseforstyrrelse stikker hovedet frem når jeg er stresset eller under pres.

Prøv at se på din hverdag med åbne øjne.

Hvad er du utilfreds med eller ked af?
Har du for travlt i hverdagen til at få slappet af og plejet dig selv?
Spiser du REELT "for meget" i løbet af dagen?

Når det er sagt, så kunne jeg godt forestille mig, at ENHVER der begynder at arbejde i et bageri såvel som i køkkener i starten ikke kan lade være med at gå og småspise af tingene der står fremme. Men jeg er ret sikker på, at den trang ret hurtigt går over og man bliver godt og grundigt træt af tingene.

Hvis det lige er romkuglerne der især trækker i dig, hvad så med om du aftaler med dig selv, at du kan spise en romkugle i en kaffepause ELLER tage en med hjem til om aftenen - såfremt du IKKE stikker fingrene i fadet i løbet af dagen?
Jeg tror såmænd ikke at din trang til romkugler så vil fortsætte i det uendelige

Men hvis du om et par uger stadig syntes, at du mærker tegn du forbinder med din tidligere spiseforstyrrelse, så syntes jeg, at du skulle tage en snak med din læge om det.

Helene2

Jeg vil mene, at når man har en spiseforstyrrelse, så er det måske ikke det bedste at arbejde med mad. Jeg ved godt, at det er svært at finde arbejde og jeg ved godt, at det måske ville kunne føles som at 'give op', hvis du skulle skifte arbejde af den grund. Men det vil f.eks. nok heller ikke være smart, hvis en alkoholiker (eller tidligere alkoholiker) arbejde på et bryggeri eller på et værsthus. Der er jo ingen grund til at friste sig selv over evne - det kan være som at bede om nederlag.


Hilsen Helene

slettet28923

Tak for jeres hjælp. De er taget til eftertragtning.