Indstillinger
nærhed svært
Hej
Jeg har borderline, jeg har det så svært med nærhed til andre mennesker jeg gentager igen og igen at fjerne mig fra fælleskaber, da jeg sikkert er bange for at vise hvem jeg er når andre mennesker kommer for tæt på, eller jeg har svært ved det overfladiske, og så har jeg med at melde meninger ud.. det er som jeg føler mig som et umuligt træls menneske, og ja jeg føler ofte jeg støder imod en mur, en mur jeg selv sætter op og gemmer mig selv bag ved måske.
kh. Bambi på isen....
Jeg har borderline, jeg har det så svært med nærhed til andre mennesker jeg gentager igen og igen at fjerne mig fra fælleskaber, da jeg sikkert er bange for at vise hvem jeg er når andre mennesker kommer for tæt på, eller jeg har svært ved det overfladiske, og så har jeg med at melde meninger ud.. det er som jeg føler mig som et umuligt træls menneske, og ja jeg føler ofte jeg støder imod en mur, en mur jeg selv sætter op og gemmer mig selv bag ved måske.
kh. Bambi på isen....
Kommentarer
Jeg har selv fået diagnosticeret borderline og kender problemet.
For mig har det forandret rigtigt meget at være i terapi. Da jeg startede i terapien, var jeg helt ubevidt bange for at 'blotte' mig og vise, hvem jeg selv var. Det er jeg ikke bange for mere. Muren er væk.
Jeg har aldrig kunnet være og kommer sikkert aldrig til at kunne være sammen med folk på en overfladisk måde. Jeg hader small-talk. Derfor omgås jeg nu kun mennesker, hvor der er indhold og dybde i samtalen. Når vi kan tale om de væsentlige ting, så kan jeg også bedre holde ud at tale om de mere dagligdags småting.
Du har jo været hos psykiater, siden du har fået en diagnose, men har du også været i terapì?
KH Helene
Tak for dit svar, jeg har været i terapi dog ikke hos psykiater, men det handler om at jeg ofte har svært ved at fastholde nærhed til mennesker og forblive i noget fast.
Netop det du skriver om at finde et netværk hvor man kan føle man kan være den man er handler nok om selvværd..
kh. Bambien...
Jeg kan ikke lade være med at tænke over, om du mon har prøvet gruppeterapi?
Hos min psykiater har de forløb med gruppeterapi, hvor man skal være i det i mindst et helt år med de samme mennesker.
Der er man bundet i den relation og øver sig i at indgå i en social sammenhæng mens man får talt igennem hvordan det er, og hvad der ellers rører sig i ens liv.
Jeg ved ikke, hvordan det er i distrikspsykiatrien, men der er sikkert også mulighed for det. Den gruppeterapi jeg kender til er hos en privatpraktiserende psykiater, som jeg er henvist til gennem min praktiserende læge, og som jeg ikke betaler for.
Noget helt andet er, hvad du har fået ud af den terapi du har fået indtil nu, og om du måske har brug for mere eller evt. skal tilknyttes distriktspsykiatrien, hvor de kan hjælpe med en kontaktperson, terapi og evt. medicin.
Venlig hilsen Oktober
please
synes lige jeg er ved at fastholde at nu skal der gøres noget