ADD?????

slettet28804

Min søn er nu 14 år, men har altid haft det utroligt svært. Lægen mener det kan være ADD... Jeg vil kort forsøge at beskrive hvilke problemer han har og håber så at nogle med erfaringer omkring ADD vil dele dem med mig.
Min søn er en utroligt intelligent dreng, og mange beskriver ham som lidt nørdet; han ved meget om det som interesserer ham. Han virker og har altid virket doven. han kan bedst lide at være herhjemme, og fungerer ikke ret godt med kammerater. Han ønsker egentlig heller ikke den store kontakt til jævnaldrende, men føler sig samtidigt ensom, fordi han ikke har ret mange venner. Han kan sidde i timevis og dagdrømme, og har meget svært ved at koncentrere sig i skolen, og han er derfor meget bagud. Han glemmer opgaver og pligter i hjemmet, selvom der ikke er noget nyt i det han skal lave. Jeg må f.eks. altid huske ham på, at det er hans job at putte i opvasker, når vi har spist på trods af, at han gør det hver dag.
Han har tidligere været meget udadreagerende, men har lært at trække sig væk, når han bliver vred, så han stille og roligt kan falde ned. Og vi har lavet meget faste rutiner i hans hverdag, hvilket han trives rigtigt godt med.

I øjeblikket kan han slet ikke overskue at gå i skole, for han bliver ked af det over ingenting og bliver utroligt stresset over de krav der stilles til ham, for han kan ikke leve op til dem. Han søger slet ikke kontakt ud af huset, men har det fint med at tulle rundt sammen med os herhjemme.

Håber at nogle vil dele erfaringer og viden med mig.

Kameliadamen1

Hej Moren

Jeg har ingen som helst forstand på ADD, og jeg kender heller ikke nogen, der har den diagnose. Men for et stykke tid siden faldt jeg over en side, der er skrevet af en psykiater, der omtaler ”stille ADD”, og jeg syntes, at psykiaterens råd virker meget fornuftige, specielt det råd, der lyder sådan: ”man skal ændre ens liv således, at det stemmer med de ressourcer, man har”.

Nu er jeg godt klar over, at det ikke er nemt at ændre meget på en 14-årigs liv, for han er jo nødt til at lære noget, så han kan klare sig i tilværelsen. Men det må være muligt at tilpasse de krav, der stilles til ham, med hans ressourcer, sådan at han ikke i så høj grad kommer til at lide nederlag.

Du skriver jo, at din søn er intelligent. Det må være muligt at tilpasse undervisningen til ham. Jeg ved godt, at du skal kæmpe for det, og det er ikke nemt i disse tider, hvor det offentlige skal spare. Men jeg synes, at det er forkert, at sårbare børn skal tilpasse sig de forhold, der gør dem syge. Det må være omvendt.

Når jeg skriver dette, så er det også, fordi jeg hele tiden hører, at kognitiv terapi kan hjælpe på alle mulige problemer. Men kognitiv terapi går efter min mening i alt for høj grad ud på at lære folk at tilpasse sig den hverdag, som andre mennesker kan klare, men som måske gør et sårbart barn sygt.

Her kan du læse de omtalte råd:


http://www.voksenadd.dk/Stille%20ADD.pdf

Mange hilsner

Kameliadamen

slettet28804

Kære kameliadamen.
Tusind tak for dit svar....jeg vil straks kigge på den hjemmeside....du kan tro jeg skal kæmpe for at få hjælp til hans skolegang....

Venlig hilsen

moren73

jonna1

Jeg har selv en datter på 16 år med ADD, hun har haft en frygtelig skolegang og vi som forældre et meget ulykkeligt og frustreret barn. der hele mtiden bad os om at lade hende få ro. hun kunne slet ikke rumme det der skete omkring hende, og slet ikke skole og kammerater.
Vi fik hele tiden at vide hun var dominerende og ikke ville indordne sig efter de andre elever, hun var forkælet og overbeskyttet.
Hun klarede skolen indtil dagen efter sin konfirmation, og blev så bare hjemme og ville ingen steder tv og pc var nok for hende.
Hun blev mere og mere selvmordstruet, hvorfor jeg blev hjemme hos hende. Vi turde ikke lade hende være alene, jeg fik tabt arbejdsfortjenest imens
vi gik igennem det lokale PPR og fik taget forskellige tests, derefter blev vi sendt på børnepsykiatrisk afdeling til flere test og samtaler. Dette gik rimelig hurtig ca 1/2 år da vi ringede konstant på afdelingen og til sidst måtte meddele at vi ikke turde tage ansvaret længere. vi fik en afbudstid og allerede efter første samtale var der ingen tvivl hos læge og psykolog, dog var vi til flere opfølgende samtaler.
Det blev besluttet at hun skulle på en specialskole, der kunne " tackle " hendes situation.
det gik godt dog måtte de jævnlig hente hende da vi ikke kunne få hende afsted. Skolen var en fantastisk hjælp for hende og os, vi fik nogle redskaber, som vi gerne ville have haft mange år før.
efter 1 år kom hun på medikinet, og dette fungere fortræffeligt, dog ikke som depot men 3 gange 15 mg. daglig.
Dette ændrede totalt vores datter, hun er velfungerende men skal have struktur. og er nu på en efterskole for ADD /ADHD børn, hvor hun fortsætter næste år i udslusning. vi har fået hende ind under STU, hvad der gør de næste 3 år lidt mere overskuelig for hende og for os
KÆMP FOR DIT BARN, DER ER IKKE ANDRE DER GØR DET.
VÆR STÆRK FOR DET KRÆVER AT MAN SKAL VÆRE 2 SKRIDT FORAN HELE TIDEN
venlig hilsen Jonna1

Meranh27

Jeg ved godt, at det er længe siden, der er skrevet her, men det første indlæg ramte mig lige, da lige så godt kunne have handlet om min søn. Han er 14 år og har næsten ikke været i skole i år. Trods hans høje intelligens er han bagud i skolen pga. fravær/ koncentrationsbesvær. Han har fået diagnosen ADD og får medicin herfor, men magter stadig ikke at gå i skole. Han går lige nu som dagspatient i børne/ungdomspsykiatri mhp at finde ud af, hvordan han skal hjælpes. Synes dette går lidt trægt, og tingene bliver jo heller ikke lettere herhjemme. Jeg har altid tænkt, at han på et tidspunkt skulle på efterskole og tænker nu, at det måske er en løsning. Jeg har dog erkendt, at det nok skal være en lille skole og en skole med mulighed for ekstra støtte.
Det kunne være spændende at høre om, hvordan det går med din søn? Og til Jonna: hvilken efterskole kom din datter på? Jeg er også interesseret i andre forslag til efterskoler (Jylland/Fyn)