ja hvad er meningen med livet---det kan ikke beskrives generelt ---for det kommer jo an på hvem man er --
du er 19 år --og har et langt liv forand dig ----så selv om du i første omgang har valgt forkert uddannelse ---er det vel ikke for sent at lave det om ---
hvad har du valgt at uddannelse i første udgang----find noget hvor du kan hjælpe andre mennesker som heller ikke har det så godt med sig selv ---det er meget livs bekræftende ----og kan være en slags terapi for dig selv ---for man finder ud af at andre har det lige så dårligt som en selv --eller måske værre --
Jeg vil ikke støtte op om solo's råd om at du skal beskæftige dig med mennesker med problemer.
Det er efter min mening bestemt ikke løsningen, når man selv ikke har det for godt. Det kan man gøre, når man selv har fundet styrke igen.
Mit råd er, at du tager hånd om dine egne problemer før du tager hånd om andres.
Hvad er meningen med livet? Tja... Personligt er jeg darwinist og ateist og tror såmænd ikke der er nogen større mening.
Du siger det selv: Du har valgt den forkerte uddannelse. Hvad med at tage en snak med studievejlederen om din tvivl og få en dialog igang omkring hvilken uddannelsesretning der mere er dig?
Jeg er ikke meget for bare at sige "drop ud", for jeg syntes, at der er forskel på det alt efter hvilken type uddannelse du er igang med. Gymnasie? Universitet? Teknisk skole? Sosu?
Hvis det er noget du lige er startet på, mener jeg helt bestemt, at det er fint bare at sige, at det var det forkerte og droppe ud. Men er det noget du er tæt på at færdiggøre, vil jeg mene, at det mest fornuftige er at få støtte af studievejlederen til at klare det sidste stykke.
Der er muligheden for at tage en pause fra uddannelse. Hvis du har lyst til at rejse eller til at komme på højskole, kan du tjene penge og spare op til det, og så kan du starte på en uddannelse om et par år.
Du siger, at dit privatliv er tomt og du ikke kan finde mening med livet. Det får mig til at tænke på, om du måske kan have tendens til vinterdepression...??? Vi er mange der bliver nedtrykte på den her årstid.
I så fald kan du tage en snak med din læge om at forsøge dig med naturmedicin mod nedtrykthed i en periode, og aftale, at I skal ses igen og følger op på hvordan det går om nogen tid.
Din studievejleder eller din læge kan hjælpe dig med overvejelserne omkring at opsøge terapi.
Når alt det er sagt... Den uddannelse du er begyndt på må du have troet var den rigtige og nu viser det sig at den ikke er det - i den situation bliver alle lidt tænksomme.
Det lyder banalt men meningen med tilværelsen finder man, når man finder glæden i livet, for så har man noget at leve for.
Så længe man ser verden gennem mørke briller, er der ikke meget glæde. Glæden kommer, når man begynder at tro på sig selv og begynder at åbne sig for andre mennesker. Den kommer, når man finder sin entusiasme i noget man brænder for. Den kommer, når man finder ud af, hvad man er god til og får udviklet sine evner og potentialer. Den kommer, når man oplever, at andre mennesker bliver glade for det, man har at bidrage med og at man gør en positiv forskel og har en værdi, fordi man er den person, man er.
Det er klart, at når du er i gang med en uddannelse, der ikke er den rigtige for dig, så finder du bestemt ikke meningen - så finder du meningsløsheden.
Så vidt jeg husker, spurgte jeg dig i et tidligere indlæg, hvorfor du ikke kunne vælge en anden uddannelse, men det svarede du ikke på?
Meningen med livet forsvinder, hvis man ikke er blevet anerkendt og bekræftet og støttet i at være den person, man virkeligt selv er inderst inde. Hvis man begynder at lave om på sig selv for at gøre andre tilfredse og tilpasse sig andre, så mister man sig selv og så mister man sit selvværd og sin livsglæde. Man må have lov at være i verden som den person, man selv er og bekræftes i, at det er godt.
For at finde sin livsglæde, må man fjerne alt det, der står imellem én selv og glæden. Når man er kommet så langt væk fra sig selv, så livet virker meningsløst, så vil det formentligt være nødvendigt med terapi for at finde livsglæden.
Følelsestomhed er formentligt et tegn på, at du er SÅ fyldt op med følelser, du har lagt låg på, så du er blevet følelsesløs, fordi de er for voldsomme at rumme. De følelser vil fortælle dig meningen med dit liv. Uden vores følelser mister livet mening.
Jo mere negativt du kommer på (som f.eks. en forkert uddannelse), desto mere glædesløs og meningsløs vil din tilværelse blive. Du er nødt til at lytte til dig selv og finde det, der giver dig glæde og undgå det, der ikke giver dig glæde. Glæden er vores vigtigste følelse. Derfor må du ikke lade nogen eller noget tage den fra dig.
Kommentarer
du er 19 år --og har et langt liv forand dig ----så selv om du i første omgang har valgt forkert uddannelse ---er det vel ikke for sent at lave det om ---
hvad har du valgt at uddannelse i første udgang----find noget hvor du kan hjælpe andre mennesker som heller ikke har det så godt med sig selv ---det er meget livs bekræftende ----og kan være en slags terapi for dig selv ---for man finder ud af at andre har det lige så dårligt som en selv --eller måske værre --
lad os høre lidt mere fra dig
Det er efter min mening bestemt ikke løsningen, når man selv ikke har det for godt. Det kan man gøre, når man selv har fundet styrke igen.
Mit råd er, at du tager hånd om dine egne problemer før du tager hånd om andres.
Hvad er meningen med livet? Tja... Personligt er jeg darwinist og ateist og tror såmænd ikke der er nogen større mening.
Du siger det selv: Du har valgt den forkerte uddannelse. Hvad med at tage en snak med studievejlederen om din tvivl og få en dialog igang omkring hvilken uddannelsesretning der mere er dig?
Jeg er ikke meget for bare at sige "drop ud", for jeg syntes, at der er forskel på det alt efter hvilken type uddannelse du er igang med. Gymnasie? Universitet? Teknisk skole? Sosu?
Hvis det er noget du lige er startet på, mener jeg helt bestemt, at det er fint bare at sige, at det var det forkerte og droppe ud. Men er det noget du er tæt på at færdiggøre, vil jeg mene, at det mest fornuftige er at få støtte af studievejlederen til at klare det sidste stykke.
Der er muligheden for at tage en pause fra uddannelse. Hvis du har lyst til at rejse eller til at komme på højskole, kan du tjene penge og spare op til det, og så kan du starte på en uddannelse om et par år.
Du siger, at dit privatliv er tomt og du ikke kan finde mening med livet. Det får mig til at tænke på, om du måske kan have tendens til vinterdepression...??? Vi er mange der bliver nedtrykte på den her årstid.
I så fald kan du tage en snak med din læge om at forsøge dig med naturmedicin mod nedtrykthed i en periode, og aftale, at I skal ses igen og følger op på hvordan det går om nogen tid.
Din studievejleder eller din læge kan hjælpe dig med overvejelserne omkring at opsøge terapi.
Når alt det er sagt... Den uddannelse du er begyndt på må du have troet var den rigtige og nu viser det sig at den ikke er det - i den situation bliver alle lidt tænksomme.
Venlige tanker herfra.
Det lyder banalt men meningen med tilværelsen finder man, når man finder glæden i livet, for så har man noget at leve for.
Så længe man ser verden gennem mørke briller, er der ikke meget glæde. Glæden kommer, når man begynder at tro på sig selv og begynder at åbne sig for andre mennesker. Den kommer, når man finder sin entusiasme i noget man brænder for. Den kommer, når man finder ud af, hvad man er god til og får udviklet sine evner og potentialer. Den kommer, når man oplever, at andre mennesker bliver glade for det, man har at bidrage med og at man gør en positiv forskel og har en værdi, fordi man er den person, man er.
Det er klart, at når du er i gang med en uddannelse, der ikke er den rigtige for dig, så finder du bestemt ikke meningen - så finder du meningsløsheden.
Så vidt jeg husker, spurgte jeg dig i et tidligere indlæg, hvorfor du ikke kunne vælge en anden uddannelse, men det svarede du ikke på?
Meningen med livet forsvinder, hvis man ikke er blevet anerkendt og bekræftet og støttet i at være den person, man virkeligt selv er inderst inde. Hvis man begynder at lave om på sig selv for at gøre andre tilfredse og tilpasse sig andre, så mister man sig selv og så mister man sit selvværd og sin livsglæde. Man må have lov at være i verden som den person, man selv er og bekræftes i, at det er godt.
For at finde sin livsglæde, må man fjerne alt det, der står imellem én selv og glæden. Når man er kommet så langt væk fra sig selv, så livet virker meningsløst, så vil det formentligt være nødvendigt med terapi for at finde livsglæden.
Følelsestomhed er formentligt et tegn på, at du er SÅ fyldt op med følelser, du har lagt låg på, så du er blevet følelsesløs, fordi de er for voldsomme at rumme. De følelser vil fortælle dig meningen med dit liv. Uden vores følelser mister livet mening.
Jo mere negativt du kommer på (som f.eks. en forkert uddannelse), desto mere glædesløs og meningsløs vil din tilværelse blive. Du er nødt til at lytte til dig selv og finde det, der giver dig glæde og undgå det, der ikke giver dig glæde. Glæden er vores vigtigste følelse. Derfor må du ikke lade nogen eller noget tage den fra dig.
KH Helene