Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

forsvinder ind i mig selv

ja jeg lige som bare går og er deprimeret
jeg vil ik spise og hader mig selv og min krop
jeg er begyndt at sidde og skære mig selv til blods med min passer
er det cutting og hva sker der med mig
jeg vil helst bare være alene

jeg er 12 år
152,5 høj
og vejer 35 kg
vil ned på de 33 eller 30 kg inden jul

jeg lukker ligesom mig selv inde burre mig inde af angst for at omverden skal se hvilken klam og forfærdelig person jeg er.....hjælp

Kommentarer

  • Hej :)

    Det er godt, at du beder om hjælp :) Så skal du bare også følge de råd du får!

    At du er bange for, at andre skal "opdage", at du er så forfærdelig som DU selv syntes at du er, er tegn på, at du har et helt og aldeles elendigt selvværd, og måske også er depressiv. For ingen er så forfærdelig.

    Den tilstand du er i er du ikke den eneste der er i. Desværre er der alt for mange helt unge der har det sådan (jeg havde det selv sådan da jeg var 12 år - er nu 26), og det er meget, meget vigtigt at du forstår, at det er dit hoved der prøver at bilde dig ind at du er forfærdelig, men at det ikke er rigtigt.

    At du skærer i dig selv med din passer hører ind under begrebet cutting, ja.

    At du vil tabe dig selvom du overhovedet ikke trænger til det (tværtimod!!!!) er symptom på en begyndende spiseforstyrrelse.

    Jeg vil ikke begynde at fortælle en hel masse om cutting og spiseforstyrrelser og hvorfor man får det, for jeg tror det er bedre, at du kommer til at TALE med nogen, som kan hjælpe dig til at forstå det.

    Og du SKAL sørge for at tale med nogen om det her, for det er helt rigtigt, at alting ikke er som det skal være.
    Det er IKKE meningen, at man skal have det sådan som du har det.
    Ved at tale med nogen om det vil du få det bedre.
    Jeg talte desværre ikke med nogen om det dengang, og det fortryder jeg virkelig, virkelig meget, fordi jeg bare blev ved med at have det dårligt og blev ved med at skjule det for alle andre indtil det gik endnu mere galt. Det er først nu, efter at jeg har fået hjælp, at jeg har det godt igen.

    Du skal gå ind og fortælle din far og/eller mor, at du er ked af det.

    Ikke noget med at sidde og overveje det. Nej, bare ind og ud med det.

    Tro mig - du bliver nødt til at tale med nogen om det.
  • Kære du

    Hvor er det godt, du skriver herind. Du skal ikke gå og have det så skidt og være så alene. Det er MEGET vigtigt, at du får hjælp.

    Anna har helt ret i, at du er nødt til at tale med nogen om, hvordan du har det. Og være helt ærlig om det. Men jeg tror, at du måske kan have meget svært ved at tale med dine forældre om det.
    Hvis du har det, så må du prøve at finde en anden voksen, du har noget tillid til. Hvis det heller ikke er muligt, så vil jeg anbefale dig at ringe gratis til Børnetelefonen på tlf. 116 111. Telefonen har åbent mandag-torsdag kl. 12-21 og fredag kl. 12-19. Hvis det er for svært at ringe, så er der også en børnechat og en børnebrevkasse. Du kan stole på, at de mennesker, der svarer derinde, før har hørt det, du kan fortælle og de ved, hvordan du har det. De sidder der for at hjælpe.
    (http://bornenettet.dk/raadgivning/BorneTelefonen)

    Jeg ved, at det kan være meget svært at søge hjælp, men lov mig at gøre det, for ellers kan du blive alvorligt syg. Og det skal du ikke være - du skal have det godt. For det fortjener du.

    Skriv meget gerne tilbage.

    Mange hilsner Helene
  • Hej med dig.

    Jeg vil blot nævne et par steder, hvor du kan få talt om dit problem inden du evt. lufter det i den virkelige verden, for det kan være svært.

    På hjemmesiden www.cyberhus.dk kan du chatte med voksne om alt mellem himmel og jord. Der kan det være rigtig godt at få talt det igennem via chat og de kan hjælpe dig med at gøre dig klar til at tage snakken med dine forældre, en lærer eller din læge. Nogen, du har tillid til.

    Hvis du vil læse lidt mere om cutting og spiseforstyrrelser kan du går ind på www.spiseforstyrrelser.dk. Der kan du læse om symptomerne og se, at det helt sikkert er det, du gennemgår lige nu. Derinde er der også en masse hjælp at hente.

    Jeg håber at du har mod på at gribe ud efter hjælp og tænke på, at du har brug for at blive en glad pige igen.

    Mange tanker fra Oktober
Log in eller Registrér for at kommentere.