Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Allergi ved farvestoffer?

Redigeret 9 november, 2010, 03:24 i Allergi
Hej

Jeg har i en længere periode døjet med meget rødme og kløe over - og især under øjnene. Det kom pludselig fra den ene dag til den anden men forsvandt dog, da jeg skiftede mascara. Det er desværre kun én mascara, jeg ikke får udslæt af, og denne er desværre ikke at finde i butikkerne mere. Jeg har prøvet mange forskellige slags - både cliniques, en nikkelfri fra apoteket og andre af samme mærke som den, jeg godt kunne tåle.

For under en uge siden blev jeg så malet i hovedet med noget almindeligt vandbaseret maling. Derefter hævede hele mit ansigt og jeg fik røde, kløende knopper på især kinder og ved øjnene.

Jeg har aldrig farvet mit hår ret meget - højst fået striber i et par gange. Men for et par måneder siden blev jeg mørkhåret. Jeg fik dog ingen symptomer på en allergisk reaktion - hverken første gang eller de følgende gange mit hår blev farvet.

Nu er jeg så bare i tvivl, om hårfarvning kan have forsaget min allergiske reaktion på mascara og maling. Er det generelt bare kunstige farvestoffer (som jeg antager, der er en del af i mascara), jeg ikke kan tåle? Og er det muligt at finde en mascara, der er mild mod huden?

Venlig hilsen Ida

Kommentarer

  • Ja, det er en jungle... Det kan være et og samme stof, du reagerer på, men det kan også være forskellige. Umiddelbart tror jeg ikke, at hårfarven har gjort det, når du ikke får symptomer af at få farvet hår, men...

    Mht mascara, så er der nikkel i de sorte, eller rester af nikkel (og spørgsmålet er om man kan stole på, at der ikke er det, når de skulle være nikkelfri...). Det kan være et problem. Jeg har selv store problemer med mascara, og kan heller ikke tåle det ret godt. Dog har jeg fundet ud af, at brun er bedre end sort for mig, og at det fungerer med Dr. Hausckas brune mascara. Men det er jo mig, og ingen siger, at det kan virke for dig. Når jeg får farvet hår, er det striber - jeg har en hjemmelavet teori om, at så kommer farven ikke på huden, og så tager jeg en mindre risiko, ligesom jeg lader frisøren gøre arbejdet - men jeg ved ikke om det holder :-).

    Nogle vil sige, at du kan få farvet dine vipper, men det bør du nok lade være med...

    Måske burde du tale med lægen og få lavet nogle tests, så du finder ud af, hvad det er for stoffer (f.eks. nikkel), du reagerer på, og så har du lidt at pejle efter.
Log in eller Registrér for at kommentere.