Håbløst uoverskueligt
Hej.
Jeg håber der sidder nogle herinde der måske kan hjælpe mig med nogle gode råd. Jeg har en dejlig kæreste, vi har kendt hinanden i 2 år og taler om at flytte sammen men men men her komme mit problem. Jeg kan ikke vise eller sige hvad jeg føler. Jeg har svært ved at give ham modspil, jeg kan heller ikke finde ud af at sige søde ord til ham eller fortælle ham jeg har lyst til ham seksuelt. Han bliver mange gange så frustreret at han skælder ud og ikke kan forstå jeg ikke smider tøjlerne og viser ham hvem jeg er eller fortæller ham hvor mine grænser er, han vil også gerne høre mig sige jeg elsker ham, som han plejer at sige, der skal være balance i et forhold. Mit problem er at jeg af en eller anden grund ikke tør, jeg har en bremseklods jeg ikke kan slippe. Jeg er 45 år og ikke en teenager selvom jeg føler mig som sådan en.
Jeg er et stort rod og har bedt om tænkepause for mener han er bedre tjent med en der er langt bedre end mig, men det mener er hans beslutning at træffe og han har valgt mig, men ved det ikke holder hvis jeg ikke snart får løst bremseklodsen.
Er der nogen der kan hjælpe med råd, hvis I kan finde hoved eller hale i dette.
triste4
Jeg håber der sidder nogle herinde der måske kan hjælpe mig med nogle gode råd. Jeg har en dejlig kæreste, vi har kendt hinanden i 2 år og taler om at flytte sammen men men men her komme mit problem. Jeg kan ikke vise eller sige hvad jeg føler. Jeg har svært ved at give ham modspil, jeg kan heller ikke finde ud af at sige søde ord til ham eller fortælle ham jeg har lyst til ham seksuelt. Han bliver mange gange så frustreret at han skælder ud og ikke kan forstå jeg ikke smider tøjlerne og viser ham hvem jeg er eller fortæller ham hvor mine grænser er, han vil også gerne høre mig sige jeg elsker ham, som han plejer at sige, der skal være balance i et forhold. Mit problem er at jeg af en eller anden grund ikke tør, jeg har en bremseklods jeg ikke kan slippe. Jeg er 45 år og ikke en teenager selvom jeg føler mig som sådan en.
Jeg er et stort rod og har bedt om tænkepause for mener han er bedre tjent med en der er langt bedre end mig, men det mener er hans beslutning at træffe og han har valgt mig, men ved det ikke holder hvis jeg ikke snart får løst bremseklodsen.
Er der nogen der kan hjælpe med råd, hvis I kan finde hoved eller hale i dette.
triste4
Kommentarer
Dit indlæg er sagtens til at finde både hoved og hale i :-)
Du kan ikke bare slippe bremsen uanset, hvor gerne du vil. Din fod har givetvis været placeret på den bremsepedal i så mange år, så du slet ikke kan styre de muskler, der skal få foden til at flytte sig.
Selvom du endda står med risikoen for at miste din kæreste, så kan du jo ikke slippe bremsen, hvor gerne du end vil, når du ikke ved, hvordan du skal bære dig ad med at røre foden.
For mig lyder det som om, at du har brug for professionel hjælp til at få kontakt med din fod, så du bliver i stand til at slippe den bremse stille og roligt. Der er jo nogle grunde til, at du er så følelsesmæssigt fastlåst og ikke kan udtrykke dig og sige til og fra. Dem er du nok nødt til at begynde at få udredt, hvis noget skal forandre sig.
Hvis din kæreste oplever, at du rent faktisk går i terapi for at få sluppet bremsen, så kan jeg forestille mig, at det sikkert vil hjælpe på hans frustration, for så ser han, at du virkeligt handler og gør noget for at forandre tingene. I fald du får hjælp til at slippe bremsen, vil du få brug for at tale og så vil du sikkert opleve, at det er godt, at han er hos dig og gerne vil lytte til dig.
Jeg mener, at det er dødsdømt, hvis du ikke på forhånd fortæller ham dine hemmeligheder bl.a. om økonomien. Det kan godt være, at forholdet stopper, hvis du fortæller det, men det stopper helt sikkert, hvis du ikke fortæller det og han så finder ud af det bagefter, for det vil være et stort tillidsbrud.
Mange hilsner Helene
triste4
Jeg forstår ikke, hvorfor I overvejer at flytte sammen. I har allerede kommunikationsproblemer og de bliver bestemt ikke løst ved at I pludselig bor under samme tag.
Du siger det selv: Jeres forhold vil formentlig gå i stykker når I er flyttet sammen og dine rykkere kommer ind ad brevsprækken. Hvilket forhold er det hvor man ikke kan tale sammen om sådanne ting???
Desuden tvivler jeg på, at han i længden kan holde til at du ikke give ham modspil og stå ved dig selv, dine ønsker og dine behov. Og du vil næppe kunne holde til det heller.
Når så forholdet ikke kan holde længere, hvor står du så? Uden bolig, uden økonomi til at etablere dig og med en endnu mere uoverskuelig situation end nu. Din økonomi vil ændre sig til det værre med et trylleslag i det øjeblik du flytter sammen med en, da hans indkomst vil påvirke din kontanthjælp.
Du har bedt om en tænkepause. Hvis I skal have en tænkepause, er det så ikke kun rimeligt, at han også kan tænke? Det mener jeg ikke han kan, så længe han ikke ved, hvad og hvem han har at forholde sig til.
Du kan gå til din læge og spørge til muligheden for at blive henvist til en psykolog og få at vide hvor stort et tilskud du vil kunne få, så du har noget reelt at forholde dig til.
Din læge kan formentlig også hjælpe dig med at finde ud af, om der findes nogle gratis tilbud i nærheden af dig.
Det lyder som om, at du har hårdt brug for hjælp til at overskue din økonomi.
Du kan gå på Socialforvaltningen og bede om et møde med din sagsbehandler, og der få hjælp til at hitte rede økonomien.
Du nævner, at banken ikke vil give dig et lån, og et lån er nok det sidste du har brug for lige nu. Tag IKKE forbrugslån.
Tag en snak med sagsbehandleren, som kan hjælpe dig med at få overblik over din gæld, dine udgifter, om du får de tilskud du er berettiget til som kontanthjælpsmodtager m.m.
Desuden vil sagsbehandleren kunne hjælpe dig til at lægge et budget, og forhåbentlig et med plads til psykolog.
Der er mulighed for at søge støtte til dette og hint når man er på kontanthjælp, og sagsbehandleren kan hjælpe dig med at finde ud af om du kan få ekstra tilskud.
I nogle tilfælde er det muligt at låne penge af kommunen til konkrete udgifter. Det lån er rentefrit.
Det er ikke håbløst. Det er uoverskueligt, men det er IKKE håbløst :-)
Jeg håber for dig, at kommunen kan hjælpe dig på én eller anden måde, men det bliver hele tiden sværere at få noget fra kommunen, der koster penge. Så hvis ikke det lykkes, så skriv igen, så vi kan prøve, om vi kan komme på andre muligheder.
Mange hilsner Helene