Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sygdom hvor man lyver

Redigeret 9 november, 2010, 15:56 i Tvangstanker
Hej, jeg er ikke sikker på om den her sygdom eksisterer, men regner med, at hvis den gør er den nok psykologisk og ligger under emnet "tvangstanker".
Jeg har bare fået af vide af en person, at min fars kæreste har en sygdom hvor hun lyver hele tiden, og at hun har løget mht. at hun har kræft, men personen jeg har fået det af vide af er "kvartals-alkoholiker", og ved ikke om jeg kan stole på ham. Men jeg ville bare vide om sådan en sygdom eksisterer?

Kommentarer

  • Det hedder mytomani :)

    Hvor gammel er du? Eller... Det er egentlig lige meget, for uanset alder syntes jeg du skal tale med din far om det i stedet for at tage stilling til rygter.

    Det er der ikke noget galt i. Du kan jo sige til din far, at du har hørt, at det er løgn, at hun har haft kræft, og spørge hvordan og hvorledes det hænger sammen.
  • Jeg er 15, og jeg løg lidt i mit første indlæg, for det er faktisk min far der har sagt det, men iflg. min far har hun løget om det i de 9 måneder hvor de har været sammen, og hun taber ikke hår, og hun er normal vægtig og hun ser overhovedet ikke syg ud. Jeg har aldrig spurgt hende omkring kræften, fordi min far havde sagt til mig, at hun ikke ville tale om det.
  • Det er skidt med den slags ting, der ikke må tales om. Hvis ikke din far synes, du skulle tale med hende om det, skulle han have tiet stille overfor dig. I princippet kan det være ham, der har løjet om det. Han deler noget med dig, som du ikke har bedt om og så pålægger han dig tavshed. Det er simpelthen ikke fair.
    Der er kun én måde, du kan få vished og det er ved at spørge hende. Hvis hun ikke bryder sig om at tale om det, så vil hun sige det. Hvis din far har løjet, så får han et problem med hende og så får du et problem med ham.

    Hemmeligheder er noget Fanden har skabt.

    Mange hilsner helene
  • Kære dig.

    Jeg synes bestemt at Helene har ret i, at din far nok ikke burde have delt den hemmelighed med dig. Du er kun 15 år, og alt for ung til at tage stilling til hans kæreste på den måde. Hvis han har et problem med hende, så er det op til ham at tale med hende om det og bestemme sig for, om han kan leve med det.

    Du bliver bare forvirret over det, og bliver måske, som du selv skriver, i tvivl om hvem af dem, der siger sandheden.

    Jeg tænker også, at det må føles lidt underligt for dig at stå i den situation.

    Er din far alkoholiker? Du skrev i dit første indlæg, at det var en kvartaltalkoholiker, der havde fortalt dig det om din fars kæreste. Jeg ved ikke præcist, hvad ordet betyder...

    Tror du på, at hun lyver om det? Det skal lige siges med kræft, at det kun er når man er i kemobehandling, at man mister håret og bliver så påvirket, som du beskriver, at hun ikke er. Kræft kan vise sig på mange måder efter, hvad man fejler, og at hvor man er i processen.

    Jeg glæder mig til at høre fra dig.

    Masser tanker fra Oktober
  • Ved ik, om du kan bruge det til noget, men min bror var det man kalder "lystløgner"...
    Han løj, om de mærkeligeste ting.... Han løj så intenst, så alle omkring ham troede på hans historier i flere år, men een efter een opdagede folk jo, at han var fuld a løgn og han måtte rykke teltpælene op....
    Det værste var, at når jeg som hans søster konfronterede ham med det påstod han enten, at det havde han ALDRIG sagt eller, at vi havde misforstået noget..
    Det er så opslidende, at ha en person tæt på der lyver i den grad.. Find ud af, om det ER løgn og ta en snak.. Synes du skal fortælle, at du ikke vil finde dig i flere løgne ellers ender jeres forhold som historien "Peter og ulven"...
Log in eller Registrér for at kommentere.