Citalopram - udtrapning
Jeg er en kvinde på 56 år som uden at være klar over risikoen for godt tre uger siden holdt op med at tage citalopram fra den ene dag til den anden. Ugen efter blev jeg MR scannet ca. en time i forbindelse med udredning af nogle misdannelser, jeg har på karrene i hjernen, som har blødt nogle gange og givet neurologiske symptomer.
De sidste to uger har jeg haft det tiltagende skidt. Først med en voldsom grådlabilitet, dernæst en konstant ømhed i og omkring mellemgulvet (føles lidt som jeg havde det i forbindelse med en galdesten, der forårsagede betændelse i bugspytkirtlen for et par år siden) og en følelse af at ha' nerverne siddende udenpå tøjet, en tilstand, der især kommer til udtryk ved stor lydfølsomhed.
Min læge har taget blodprøver for at finde ud af, hvad der kan være galt, og det eneste han fandt var et forhøjet totalkolesterol på 6,2. Han fandt ingentegn på neurologiske symptomer og jeg synes, han var pænt grundig i sin undersøgelse.
Vedr. mit ophør med Citalopram havde han dog ingen kommentarer, og det er fordi jeg læste om seponeringssyndromet her på sitet i går, at jeg skriver nu. Er der nogen, der genkender mine symptomer og ved, hvor længe, det varer, før det holder op? Jeg er påbegyndt behandling med perikon 2 kapsler om dage + melatonin til natten... Glæder mig til at høre fra nogen herude i cyberspace?
Venlig hilsen Karin
De sidste to uger har jeg haft det tiltagende skidt. Først med en voldsom grådlabilitet, dernæst en konstant ømhed i og omkring mellemgulvet (føles lidt som jeg havde det i forbindelse med en galdesten, der forårsagede betændelse i bugspytkirtlen for et par år siden) og en følelse af at ha' nerverne siddende udenpå tøjet, en tilstand, der især kommer til udtryk ved stor lydfølsomhed.
Min læge har taget blodprøver for at finde ud af, hvad der kan være galt, og det eneste han fandt var et forhøjet totalkolesterol på 6,2. Han fandt ingentegn på neurologiske symptomer og jeg synes, han var pænt grundig i sin undersøgelse.
Vedr. mit ophør med Citalopram havde han dog ingen kommentarer, og det er fordi jeg læste om seponeringssyndromet her på sitet i går, at jeg skriver nu. Er der nogen, der genkender mine symptomer og ved, hvor længe, det varer, før det holder op? Jeg er påbegyndt behandling med perikon 2 kapsler om dage + melatonin til natten... Glæder mig til at høre fra nogen herude i cyberspace?
Venlig hilsen Karin
Kommentarer
Jeg er meget forarget over, at din læge ikke har rådgivet dig om, at man ikke må ophøre med et antidepressivt middel uden en langsom nedtrapning.
Og jeg undrer mig også over, at din læge slet ikke omtaler det for dig nu, hvor du faktisk har problemer på grund af nedtrapningen. I hvert fald nogle af dine symptomer (grådlabilitet, lydfølsomhed og en fornemmelse af, at nerverne sidder uden på tøjet) er, så vidt jeg ved, typiske ophørssymptomer.
Hvad sagde din læge, da du spurgte ham, om dine symptomer kunne skyldes, at du netop var holdt op med at tage Citalopram?
Jeg har ikke selv prøvet at have ophørssymptomer, da jeg altid har trappet langsomt og forsigtigt ud af antidepressiva. Forhåbentlig er der andre, der har erfaringer, der kan hjælpe dig.
Når jeg skriver dette indlæg, så er det, fordi jeg gerne vil advare dig. Normalt vil man jo råde en person, der har ophørssymptomer, til at begynde på medicinen igen, for derefter at trappe meget langsomt ud. Men tag endelig ikke Citalopram og perikon sammen! Begge dele er jo antidepressive midler, og det er ikke godt at få en for stor dosis antidepressivt middel. Som man siger: For lidt og for meget fordærver alting.
I øvrigt skal man normalt bruge en daglig dosis på 3 kapsler Modigen til at kurere en depression. Men jeg forstår godt, at du er lidt forsigtig her i begyndelsen. Som jeg skrev til dig i et tidligere indlæg, havde jeg dårlige erfaringer med at tage melatonin og perikon sammen.
Det er i øvrigt aldrig godt at forandre flere forskellige ting på én gang, for så ved man ikke rigtig, hvad årsagen er, hvis man får ubehagelige symptomer.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
Da jeg fortalte min læge, at jeg netop var holdt op med at tage Citalopram, har han slet ikke overvejet at spørge, har sandsynligvis formodet, at jeg er blevet informeret af min gamle læge, der lige er blevet pensioneret. Det er meget sandsynligt, at han i sin tid informerede mig, men det er jo længe siden, så det har jeg "lykke"ligt glemt ...
Med hensyn til at begynde med citalopram igen for at trappe langsomt ud er jeg kun interesseret, hvis jeg kan blive fri for de symptomer, jeg har nu. Jeg vil gøre hvadsomhelst, simpelthen, men ideen var jo at blive fri for de mange bivirkninger ved selve medicinen....
Hvad angår perikon og melatonin, hvor høje doser skal man tage før det er kritisk at tage dem sammen? Er det ikke OK, hvis man tager det ene morgen og det andet aften? Og hvis ikke, hvorfor så? Og hvordan vil det være at bruge udelukkende melatonin? Jeg synes, det er meget behageligt at sove på.
Du har ret i at det er dumt at forandre flere forskellige ting på én gang, men jeg var (er) simpelthen så påvirket af min fysiske tilstand, at jeg er ved at gå ud af mit gode skind... Det er også begyndt at krible og krable under huden og mine led er ømme og ja, jeg synes det bliver værre og værre... Hvad ville du (og for den sags skyld evt. andre) gøre i min situation?
Venlig hilsen Karin
Som jeg skrev til dig i den anden tråd, da du spurgte, om der kunne være problemer med at kombinere perikon og melatonin, så kan det sagtens tages sammen, fordi de to produkter IKKE griber ind i hinandens virkning.
Men som jeg også skrev, har jeg selv prøvet at tage perikon og melatonin sammen, og jeg brød mig ikke om virkningen. Jeg blev tung i hovedet næste dag, og min nattesøvn blev ikke forbedret. Det skete, så vidt jeg ved, fordi perikon siges at hæve mængden af melatonin, så derfor jeg fik alt for meget melatonin, når jeg også tog melatonin ved siden af.
Men hvis du ikke oplever dette problem, tror jeg roligt, at du kan fortsætte med kombinationen. Hvis melatonin forbedrer din nattesøvn, og du ikke oplever den slags ”dagen-derpå-tømmermænd”, er det jo fint. Du kan forsigtigt prøve, om det også går med en større dosis, altså 3 kapsler Modigen, som er den dosis, man normalt siger, er nødvendig ved en regulær depression.
I den anden tråd gav jeg et link, hvor man kan læse, at perikon skulle hæve mængden af melatonin. Men hvis der stadigvæk er noget af min forklaring, du ikke forstår, så må du meget gerne spørge igen.:o)
viewtopic.php?p=118324&f=11
Men det lader jo til, at du oplever alle mulige andre slags problemer end tømmermænds-lignende virkninger på grund af for meget melatonin. Og i den situation tør jeg ikke råde dig. Der er alt for meget, jeg ikke ved. Da jeg svarede dig i den anden tråd, vidste jeg f.eks. ikke, at du også havde taget Citalopram og var stoppet pludselig med det. Du skrev, at du netop var ophørt med Valdoxan.
Du spørger, hvordan det vil være udelukkende at tage melatonin. Det kan jeg ikke vide med bestemthed. Melatonin har formodentlig ikke nogen antidepressiv virkning – kun virkning på nattesøvnen og døgnrytmen. Og du har vel en depression, der gør det nødvendigt at tage et antidepressivt middel?
Hvor lang tid gik der, fra du stoppede pludseligt med Citalopram, til du begyndte på perikon? Tog du Valdoxan og Citalopram samtidig? Stoppede du også pludseligt med Valdoxan?
Det er altid betænkeligt at tage flere forskellige slags antidepressive midler på én gang (undtagen hvis en læge, der har erfaring, tilråder det). For lidt og for meget fordærver alting, og desuden tager det jo også et stykke tid, før præparatet er ude af kroppen, efter at man er holdt op med en bestemt slags medicin.
Og det er altid betænkeligt at stoppe pludselig med medicin, der griber så voldsomt ind i organismen, som antidepressive midler gør.
Når det hele er så indviklet, er det eneste råd, jeg kan give dig, netop rådet om kun at ændre på én ting ad gangen.
Men måske er der andre, der har et godt råd ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Kh Annika.
Du kan godt stole på det der står her på Netdoktor:
"Symptomerne begynder inden for en uge efter ophør med pillerne og varer en til to uger. "
Jeg fik seponeringssymptomer ved udtrapning af Efexor på trods af at jeg gik ned meget langsom og med meget lille dosis ad gangen. De kom 1-2 dage efter nedtrapningen og varede 4-7 dage.
Seponeringssymptomerne giver så vidt jeg forstod på min psykiater ikke udslag i neurologiske undersøgelse. Men måske jeg misforstod hende. Hun sagde, at det sikkert var seponeringssymptomerne der forårsagede føleforstyrrelser (kriblen under huden), men at jeg skulle udredes hos en neurolog hvis det fortsatte i længere tid.
Jeg er lige så forarget over at du kunne finde på at holde op med at tage Citalopran uden først at konsultere din læge som jeg er over at din læge ikke informerede dig om seponeringssymptomer da du fortalte du var stoppet.
Du fik de piller mod en sygdom, og man må ALDRIG holde op med at tage medicin uden at tale med lægen om det.
Husk nu lige det i forbindelse med eventuel medicinering mod andre lidelser.
Men nok om det.
Jeg vil skyde på at dine symptomer stammer fra ophør med citalalopram eventuelt kombineret med bivirkninger fra dine naturlægemidler.
Men du skal naturligvis undersøges og vejledes ordentligt mht. forhøjet kolesteroltal og
Jeg har ikke selv prøvet Citalopram, men jeg formoder, at det er samme fremgangsmåde man bør benytte som ved Efexor, da begge dele er SSRI-præparater.
Jeg trappede ganske langsomt. Trappede ned lavest mulige dosis hver 14. dag. Seponeringssymtpomerne blev være des længere ned jeg kom, da de udløses af den procentmæssige nedtrapning.