15 år og gravid
Hej jeg er en pige på 15 år, som desværre ved et uheld blev gravid. Var oppe hos min læge her i torsdags med mine forældre, da jeg valgte at få foretaget en abort. Sidder og venter på brev fra hospitaltet om hvornår dette skal foregå. Men jo mere jeg tænker på tanken om at få en abort og desto mere jeg læser om folks meninger til abort, får jeg det pludselig dårligt. Så dårligt at jeg flere gange har ligget på min seng og grædt over det. Jeg føler virkelig, at man forhindrer et menneske i at få lov til at leve. Føler mig så ondskabsfuld og forkert. Jeg kan godt selv se, at det dog alligevel heller ikke kommer til at gå med et barn. Hvordan vil jeg kunne passe det? Kunne ikke engang passe min kanin. Et barn skal man jo tage sig af hele livet indtil det bliver voksent. Jeg ville bare høre jeres mening om det her. Tror virkelig det ville hjælpe mig. Hvad ville i gøre som mig? Tror i jeg ville være ansvarsfuld nok til sådan et lille væsen? Eller hvad.?
Tak¨på forhånd
Tak¨på forhånd
Kommentarer
Det er en meget stor opgave at påtage sig - også når man er meget ældre, end du er - men man vokser altså også med opgaven. Overvej dit netværk. Hvor kan du hente hjælp og støtte, hvis du vælger at få barnet. En rigtig god ide er at opsøge Mødrehjælpen for vejledning om de tanker, du går rundt med. De kan hjælpe dig både mht det juridiske og praktiske, og det emotionelle, om valget så bliver det ene eller det andet.
Al mulig held og lykke til dig.
hvis det var mig der som 15 årig skulle have et barn ----og jeg den gang havde den erfaring jeg har i dag --ville jeg vælge abort
men når man kun er 15 år og ikke helt er begyndt på livets alvor endnu ---ser det hele mere lyserødt ud ----jeg tror du vil gøre dig selv og dit barn en tjeneste med abort
det giver en smerte som du skal få behandlet hos en psykolog--du skal tænke over hvad det er for et liv du som 15årig kan tilbyde et lille nyt liv ---du skal også tænke over hvad det er for et liv du selv vil få frem over ----når du starter allerede som 15 årig med at startE en lille familie
det er et stort ansvar at leve op til---nej du skal leve et ungdoms liv hvor du senere kan blive mere moden til at blive MOR----
du mener det er synd at du ikke giver det foster lov til livet
men det er måske også synd hvis dit foster får lov til at leve----
Det er en svær situation du er i. Jeg vil råde dig til at undersøge hvilke foranstaltninger kommunerne foretager sig for unge mødre.
Jeg har engageret mig meget i sådanne sager, og ved en lille smule om hvad du og dit barn risikerer.
En ting er, at du er i tvivl om abort, men sorgen er meget, meget større hvis kommunen blander sig i dit liv, og det skal de. Mange unge mødre får anbragt deres børn allerede på fødegangen. Selv hvis mødrene har mødre der hellere end gerne vil hjælpe, så forlanger man, at så unge mødre skal observeres og deres forældreevne testes. Det foregår på observationshjem.
Der er et projekt i Haderslev, hvor de ved en fejl fik lagt projektet ud på nettet. Fremgangsmåden var, at man tilbød hjælp til disse purunge mødre, som stolede på hjælpen. Men formålet var at vinde de unge mødres tillid og tro på, at de fik lov til at beholde deres barn, selvom anbringelse var planlagt og udførtes ved fødslen.
Jeg kender en ung mor og hendes mor, hvor det hele nøje var planlagt fra kommunens side.
Jeg kan nok ikke linke til projektet, da det var en fejl at det kom ud til offentligheden. Men jeg skal prøve om nogen af dem jeg kender, har gemt projektet, så er det til at sende til dig.
Tro mig, den sorg og smerte der rammer dig, er meget, meget større end hvis du undgår at få et barn nu.
Jeg går ellers ikke ind for abort, men efter det kendskab jeg har fået til disse sager, så gør jeg det, når man ikke er ældre end du er. De unge mødre jeg har kendskab til, er ikke hverken narkomaner eller kommer fra dårlige sociale vilkår, men ganske almindelige unge piger som dig.
Hilsen Linette
Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at du besluttede at du ville have en abort, og at det at du har læst om hvad visse andre mener om det har været med til at gøre dig i tvivl og du nudu bebrejder dig selv, at du ved at få en abort vil forhindre et liv i at blive levet... Hvis det er hovedproblemet for dig, så kan du måske prøve at vende det lidt på hovedet:
Man kan tage en fortrydelsespille efter man har haft sex og dermed forhindre at et befrugtet æg sætter sig fast. Hvis du havde gjort det, ville du næppe slå dig selv sådan i hovedet som du gør nu...
Der er helt naturligt mange graviditeter der går til grunde helt af sig selv inden der er gået tre måneder fordi ægget/fostret ikke er levedygtigt.
Hvis jeg blev gravid trods forholdsregler imod det ville det være de ting jeg fortalte mig selv når jeg bestilte tid til en abort. For jeg vil ikke sætte et barn i verden uden at kunne give det stabile rammer. Jeg er 26.
Uanset hvad så skal du tale med dine forældre om det her. Jeg kunne godt forestille mig at der er tilknyttet en psykolog til abortafdelingen (eller hvad det hedder) som kan hjælpe dig uanset hvad du vælger.