Mistanke om socialfobi - Hjælp :(
Hej, jeg er en dreng på 19 år som går på sidste år på handelsskolen. Jeg HADER hver gang vi skal lave fremlæggelser og jeg forsøger altid at finde på en eller anden undskyldning for ikke at kan gennemføre det, eller også bliver jeg helt væk. Det er jeg ret ked af, da det jo i sidste ende går ud over mine karakterer. Når vi skal fremlægge, eller når vi får at vide at vi skal fremlægge om f.eks. 2 uger, så får jeg det rigtig dårligt, jeg har svært ved at sove, oplever kvalme, dårlig mave, sveder rigtig meget, bliver varm i ansigtet, min stemme ryster og jeg glemmer næsten altid hvad jeg skal sige og jeg har svært ved at fokusere.
Til hverdag undgår jeg helst store forsamlinger, jeg undgår andre mennesker, jeg er hele tiden meget bange for om læreren skal stille mig et spørgsmål. Jeg har det f.eks. også meget skidt med at komme for sent til en time, hvor alle mine klassekammerater allerede sidder i en time, for når jeg så kommer ind så er jeg jo i rampelyset. I timerne har jeg meget svært ved at finde ro, og jeg sidder tit og hopper med benene osv. Jeg klarer mig meget godt skriftligt og får gode karakterer, men lige så snart det bliver mundtligt går klappen ned og jeg får måske "et angstanfald". Jeg har læst på mange hjemmesider om socialfobi og jeg kan sagtens genkende stort set alle symptomer.
Inderst inde ved jeg, at jeg har evnerne til at måske blive en form for leder i et erhverv, men denne angst blokerer for mig så jeg ikke kan få mine drømme opfyldt og så jeg ikke kan være den person som jeg i virkeligheden gerne vil være.
Jeg læste mig frem til nogle piller som jeg vil prøve "Modigen" i håb om at de kan hjælpe mig på en eller anden måde.
Hvad kan jeg gøre? Jeg er taknemmelig for al hjælp.
Hilsen den generte
Til hverdag undgår jeg helst store forsamlinger, jeg undgår andre mennesker, jeg er hele tiden meget bange for om læreren skal stille mig et spørgsmål. Jeg har det f.eks. også meget skidt med at komme for sent til en time, hvor alle mine klassekammerater allerede sidder i en time, for når jeg så kommer ind så er jeg jo i rampelyset. I timerne har jeg meget svært ved at finde ro, og jeg sidder tit og hopper med benene osv. Jeg klarer mig meget godt skriftligt og får gode karakterer, men lige så snart det bliver mundtligt går klappen ned og jeg får måske "et angstanfald". Jeg har læst på mange hjemmesider om socialfobi og jeg kan sagtens genkende stort set alle symptomer.
Inderst inde ved jeg, at jeg har evnerne til at måske blive en form for leder i et erhverv, men denne angst blokerer for mig så jeg ikke kan få mine drømme opfyldt og så jeg ikke kan være den person som jeg i virkeligheden gerne vil være.
Jeg læste mig frem til nogle piller som jeg vil prøve "Modigen" i håb om at de kan hjælpe mig på en eller anden måde.
Hvad kan jeg gøre? Jeg er taknemmelig for al hjælp.
Hilsen den generte
Kommentarer
Jeg kunne heller ikke lide at fremlægge, var som dig, bange for at få et angstanfald undervejs. På et tidspunkt jeg skulle til eksamen. fik jeg betablokker af min læge pga. eksamensangst. Betablokkere gør at hjertet ikke hamrer så meget, det hjalp ret godt. Dem vil du også kunne bruge når du skal fremlægge.
Ellers kan jeg foreslå en psykolog, der er psykologer der er specialiseret i angst.
Med hensyn til dine fremtidsdrømme om at blive leder, skal du ikke opgive håbet, jeg er færdig uddannet og har et godt job, som jeg er god til og føler mig sikker i og det gør at jeg ikke føler angsten mere.
håber du kan bruge mit svar om ikke andet så for ikke helt at miste modet.
Med nogle piller? Vil bare gerne af med min generthed så jeg kan blive udadvendt! Tager gerne imod mere hjælp, på forhånd tak.
Jeg forstår godt, at det vil være en dejlig let løsning, hvis man kan tage en pille, der giver én selvtillid og selvværd og fjerner præstationsangst og problemer med at være sammen med andre mennesker. Den findes desværre bare ikke.
Det kan godt være, at du kan få noget medicin, der kan gøre livet lidt nemmere for dig men det løser ikke dine problemer. Det er man nødt til at arbejde med sig selv for at gøre. I nogle tilfælde kan man komme videre alene og blive mere sikker på sig selv. I andre tilfælde er det nødvendigt med hjælp fra en psykolog eller terapeut. Jeg ved, at man helst vil klare det alene, men det er bare ikke altid, at man kan det.
Der er mange, der oplever det som en kæmpe grænseoverskridende handling at søge hjælp udefra men som bagefter er SÅ glade for, at de har overvundet sig selv og gjort det.
Hilsen Helene