hvornår er point of no return?
Jeg har de sidste 10-15 år haft et alkoholoverforbrug. Jeg har typisk drukket 7-10 genstande hver aften, og måske 1-2 gange om ugen 12-15.
for 4 år siden steg forbruget til 12-15 pr dag, hver dag. Og visse dage lidt mere.
De sidste 2 år har jeg været meget opmærksom på overforbruget, og fået det ned på 5-8 genstande dagligt, med 1-2 dage om ugen hvor jeg får 10-12. De få dage hvor jeg har holdt "fri" fra alkoholen, har jeg aldrig haft fysiske abstinenser, men stor psykisk trang.
I de sidste 5 år har jeg trænet spinning 6-8 timer hver uge. Det tror jeg har hjulpet mig gennem/fri af de værste fysiske skader, omend min lever nok har været på overarbejde.
Jeg er rigtigt super ærgerlig over hvor meget alkohol fylder i mit liv, og har derfor besluttet at tage antabus i en periode. Jeg har nu været på "bussen" i 14 dage, og har det godt med ikke at drikke, at jeg "får taget beslutningen fra mig". Jeg ved godt at årsagen til drikkeriet også skal bearbejdes.
Mit spørgsmål er, hvordan ved man, hvornår et overforbrug bliver til alkoholisme? Jeg vil rigtigt gerne kunne drikke i fremtiden til sociale begivenheder, men har svært ved at vurdere, om den kommende pause jeg har aftalt med mig selv som værende mindst 3mdr, er nok til at få et nyt nulpunkt/udgangspunkt ift alkohol, om man fra mit udgangspunkt kan få et normalt forhold til alkohol, eller om det er at narre sig selv ?
Hvor går grænsen mellem overforbrug der kan normaliseres, og alkoholisme?
for 4 år siden steg forbruget til 12-15 pr dag, hver dag. Og visse dage lidt mere.
De sidste 2 år har jeg været meget opmærksom på overforbruget, og fået det ned på 5-8 genstande dagligt, med 1-2 dage om ugen hvor jeg får 10-12. De få dage hvor jeg har holdt "fri" fra alkoholen, har jeg aldrig haft fysiske abstinenser, men stor psykisk trang.
I de sidste 5 år har jeg trænet spinning 6-8 timer hver uge. Det tror jeg har hjulpet mig gennem/fri af de værste fysiske skader, omend min lever nok har været på overarbejde.
Jeg er rigtigt super ærgerlig over hvor meget alkohol fylder i mit liv, og har derfor besluttet at tage antabus i en periode. Jeg har nu været på "bussen" i 14 dage, og har det godt med ikke at drikke, at jeg "får taget beslutningen fra mig". Jeg ved godt at årsagen til drikkeriet også skal bearbejdes.
Mit spørgsmål er, hvordan ved man, hvornår et overforbrug bliver til alkoholisme? Jeg vil rigtigt gerne kunne drikke i fremtiden til sociale begivenheder, men har svært ved at vurdere, om den kommende pause jeg har aftalt med mig selv som værende mindst 3mdr, er nok til at få et nyt nulpunkt/udgangspunkt ift alkohol, om man fra mit udgangspunkt kan få et normalt forhold til alkohol, eller om det er at narre sig selv ?
Hvor går grænsen mellem overforbrug der kan normaliseres, og alkoholisme?
Kommentarer
Her er et link, hvor du kan læse beskrivelse og en anmeldelse. Bogen kan også lånes på biblioteket.
http://www.saxo.com/dk/item/bjarne-lars ... escription
Hilsen Helene
Hjemmesiden hedder i øvrigt: http://www.drikmedmaade.dk
(jeg "scorede" 19 point i testen)