Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Søger kvinder der har/har haft brystkræft

Redigeret 27 oktober, 2010, 10:47 i Brystkræft
Mit navn er Rie Sørensen og jeg er sygepleje studerende fra Næstved sygeplejeskole. Jeg er i gang med min bacheloropgave og bliver færdiguddannet sygeplejerske til januar.
I min afsluttende praktik var jeg 4 måneder på en kræftafdeling, hvor jeg mødte patienter med mange forskellige kræftformer, en stor del af disse var patienter med brystkræft.
Eftersom ca. 4000 kvinder årligt rammes af brystkræft og ca. 75% af disse kvinder får lavet en mastectomi (fjernelse af det ene eller begge bryster) vil jeg i min opgave gerne undersøge kvindernes oplevelser og erfaringer i forbindelse med at miste et bryst på grund af kræft.
Jeg har læst mig frem til, at mange kvinder føler der ikke bliver taget hånd om det psykiske aspekt der ligger i at miste sit ene eller begge bryster. Mit formål med opgaven er derfor, at finde frem til hvordan sygeplejersken bedst muligt kan hjælpe den brystkræftramte kvinde til at håndtere sit ændrede kropsbillede, sit kropstab og evt. følelsen af at have mistet en del af sin identitet på grund af hårtab og mastectomi.
Hvis du har lyst til at fortælle mig din historie, dine tanker og følelser omkring dit ændrede kropsbillede under forløbet med brystkræft, så skriv endelig en mail til mig på missrie@gmail.com og så vil jeg sende dig nogle mere specifikke emner og spørgsmål, som jeg ønsker at få svar på.

Din fortælling vil være til stor hjælp i udarbejdelsen af min bacheloropgave.

Alt kommer til at foregå anonymt.

Med venlig hilsen Rie Sørensen
Log in eller Registrér for at kommentere.