Indstillinger
Hjælp til at tage det første skridt videre.
For ca. halvanden år siden gik min kæreste og jeg fra hinanden. Det var sådan set en fælles beslutning og jeg glædet mig til det nye liv. Men jeg havde ikke gennemtænkt at hun ikke kun var min kæreste men også min bedste ven. Jeg opdaget også hurtigt hvor meget jeg stadig elskede hende. Så pludselig var jeg efterlade helt alene i en stor lejlighed fyldt med minder. Jeg har mange gode venner og en god familie, men ikke nogen som jeg følte jeg kunne tale med omkring det. Så det endte hurtigt med at jeg trak mig meget tilbage og følte mig frygtelig ensom. Jeg søgte ind på uni på det tidspunkt, men blev desværre ikke optaget. Så jeg stod helt alene uden at vide hverken frem eller tilbage. Jeg mistet alt lyst til alle de ting som jeg ellers plejer at holde af. Den ene dag begyndte at tage den anden. Jeg sov utrolig dårligt og vågnet næsten altid badet i sved pga. mareridt. Jeg kan huske følelsen af og græde sig i søvn og vågne gradende næste dag. Jeg var sengeliggende flere dage, hele uger af gangen.
Tanken om selvmord begyndte også at tiltage mig, bare for at skåne mig for smerten. Sådan gik der en lang månedes tid med alt mangel på liv og lyst.
Jeg fik derefter et arbejde og tog mig sammen og kom i gang igen. Det gik faktisk okay et godt stykke tid,jeg begyndte at date, motioner og lave alle de ting jeg elsker igen, men jeg kunne stadig mærke tomrummet indeni. Men jeg tænkte nå ja, sådan er det nu og tiden heler alle sår osv.
Så efter halvanden år, jeg er endelig kommet ind på uni, så kan jeg pludselig mærke følelsen af udmattelse og angst igen. Jeg er nu kommet ind i en ond cirkel på mit studie, for jeg har utroligt svært ved at koncentrere mig om at læse og huske mit stof. Det gør at jeg ikke føler mig forberedt og har ikke lyst til at deltage i timerne. Det gør mig selvfølgelig utrolig ked af det og nu går jeg konstant med dårlig samvittighed over ikke at læse det jeg skal.
De sidste 18 dage har jeg ligget i sengen og har ikke kunne finde motivationen til at komme op i gang. Selv de mest simple opgaver kan jeg næsten ikke overskue, hverken arbejdet (deltid) eller skolen bliver passet.
Jeg er en mand af den gamle skole og snakker ikke meget om mine følelser med andre og bruger normalt ikke de tilbud, der står til rådighed. Men jeg frygter for min egen fremtid nu, ikke pga. selvmord, men hvordan jeg stadig kan blive påvirket og hvordan min hverdag skal hænge sammen.
Jeg har bestilt en tid hos min læge i denne uge, men jeg føler mig altså ikke helt tryk ved det.
Jeg vil så gerne blive glad og fro igen, men til min store forskrækkelse kan jeg ikke finde kræfterne eller lysten til det. Jeg er er også bange for de tilbagefald jeg kan få.
Tanken om selvmord begyndte også at tiltage mig, bare for at skåne mig for smerten. Sådan gik der en lang månedes tid med alt mangel på liv og lyst.
Jeg fik derefter et arbejde og tog mig sammen og kom i gang igen. Det gik faktisk okay et godt stykke tid,jeg begyndte at date, motioner og lave alle de ting jeg elsker igen, men jeg kunne stadig mærke tomrummet indeni. Men jeg tænkte nå ja, sådan er det nu og tiden heler alle sår osv.
Så efter halvanden år, jeg er endelig kommet ind på uni, så kan jeg pludselig mærke følelsen af udmattelse og angst igen. Jeg er nu kommet ind i en ond cirkel på mit studie, for jeg har utroligt svært ved at koncentrere mig om at læse og huske mit stof. Det gør at jeg ikke føler mig forberedt og har ikke lyst til at deltage i timerne. Det gør mig selvfølgelig utrolig ked af det og nu går jeg konstant med dårlig samvittighed over ikke at læse det jeg skal.
De sidste 18 dage har jeg ligget i sengen og har ikke kunne finde motivationen til at komme op i gang. Selv de mest simple opgaver kan jeg næsten ikke overskue, hverken arbejdet (deltid) eller skolen bliver passet.
Jeg er en mand af den gamle skole og snakker ikke meget om mine følelser med andre og bruger normalt ikke de tilbud, der står til rådighed. Men jeg frygter for min egen fremtid nu, ikke pga. selvmord, men hvordan jeg stadig kan blive påvirket og hvordan min hverdag skal hænge sammen.
Jeg har bestilt en tid hos min læge i denne uge, men jeg føler mig altså ikke helt tryk ved det.
Jeg vil så gerne blive glad og fro igen, men til min store forskrækkelse kan jeg ikke finde kræfterne eller lysten til det. Jeg er er også bange for de tilbagefald jeg kan få.
Kommentarer
Det lyder som om at du har fået en depression, og din læge vil formentlig tilbyde dig antidepressiv medicin. Det kan være en rigtig god hjælp.
Men du skal også have en henvisning til en psykolog. Du er nødt til at få bearbejdet de følelser der sidder og nager.
Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at der findes psykiatriske skadestuer. Hvis du bliver nervøs for om du kan finde på at handle på selvmordstanker, skal du tage kontakt dertil.
Jeg ved hvor svært det kan være at komme afsted til lægen. Men det er virkelig vigtigt at du tager derhen.
Kan du ikke overskue at gå i bad og/eller sætte håret inden du skal derover så lad være!
Du er på rette vej og skal nok få det bedre!
Bedste ønsker herfra.
Jeg ville bare lige som Anna sige, at det er en rigtig god ide at du får fat i noget hjælp. Jeg har selv haft en depression og jeg har endnu ikke prøvet noget der var værre end den følelse af håbløshed, afmagt og energimangel som jeg havde dengang. Der er en vej ud af mørket, og jeg håber inderligt at du får noget hjælp til at finde ud derfra.
Cyber-kram til dig - det skal nok gå alt sammen, også selvom det ikke føles sådan lige nu.