Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hypnose og psykisk sygdom?

Redigeret 26 oktober, 2010, 17:39 i Maniodepressiv/bipolar lidelse
Hejsa.

Jeg vil bare gerne høre andres erfaringer med hypnose i forbindelse med psykiske problemer/lidelser.

Jeg er 26 år, har tidligere være diagnosticeret med borderline, jeg har haft spiseforstyrrelse, psykose, været svært selvskadende og haft diverse angst- og tvangssymptomer. I trekvart år har vi arbejdet ud fra at jeg er bipolar type 2.

Jeg er ved at opgive tanken om nogensinde at få et stabilt liv, og jeg er dybt frustreret. Jeg har ikke været i beskæftigelse i fem år (er på kontanthjælp - hvilket giver en ekstremt stram økonomi), der sker ikke en fløjtende fis i min sag i kommunen, og jeg er meget præget af "onde" tanker.
Jeg bliver opslugt af minder om situationer fra gammel såvel som nyere tid, som jeg egentlig anser som ret banale, men som gnaver sig fat og fremkalder irritation over mine måder at handle og reagere på. Jeg bliver opslugt af vrede mod andre såvel som mod mig selv samt selvlede, ked-af-det-hed og opgivenhed. Jeg ved at jeg burde kunne slutte fred med de ting, men uanset hvor mange gange jeg siger til mig selv at sket er sket kan jeg ikke slippe dem. Det er særligt i perioder at jeg bliver fanget i de tankespind.
Jeg svinger utroligt meget i energi. Har perioder hvor jeg er ekstremt træt; ud over al normalitet, og i mine bedste perioder har jeg det neutralt stemningsmæssigt men kan stadig ikke fastholde tilknytningen til noget.

Nu tænker jeg, om det kunne være muligt at få noget ud af hypnose... Om det skulle være at grave noget frem eller "rette op" på nogle dårlige mønstre ved jeg ikke...
«1

Kommentarer

  • Hej Anna

    Du har sikkert læst lidt om min baggrund og mine traumer her og der. Jeg er også diagnosticeret borderline og derudover generaliseret angst og PTSD.
    Min PTSD har jeg stadig men angsten og borderlinen er helbredt gennem et terapiforløb på 4 år.
    Det var NLP- og hypnoterapi. Jeg har været i hypnose 94 gange på disse år. Hele mit liv har døden været at foretrække for livet. I de sidste 4 år har jeg elsket mit liv. Selvom det ikke er helt 'godt nok' endnu, så har jeg det langt bedre, end jeg nogensinde har haft det før.

    Min erfaring er i meget høj grad, at man ikke kan slutte fred med fortiden og sig selv, før alting er helt gennembearbejdet og det er hypnose en formiddabel hjælp til. Forudsat naturligvis, at det er en velkvalificeret behandler med psykologisk indsigt.

    Det er både muligt at 'grave noget frem' og forandre de uhensigtsmæssige mønstre. Hypnosen skaber positive forandringer på meget dybt plan.

    Desværre er hypnose bare dyrt.

    I Danskenes Akedemi på DR2 var der i torsdags en forelæsning om hypnosens virkninger og forskningen i hypnose ved professor Bobby Zacheria (tror jeg...) ved Århus Universitet. http://www.dr.dk/odp/player.aspx?http:/ ... odp%3Dtrue

    Dernæst en udsendelse om en kvinde, der v.h.a. hypnose blev kureret for sin jalousi. http://www.dr.dk/odp/player.aspx?http:/ ... odp%3Dtrue

    Hvis du kan lide at læse, kan jeg anbefale bogen: 'Hypnose og hypnoterapi' af læge Jens-Jørgen Gravesen.

    KH Helene
  • Hej ja du har meget at slogs med. jeg er selv psygisk syg skizotym og depresition en gang imellem. og har haft to psykoser. den ene kommet af følge af behandling af hypnose . Distrekt psykriatrisk team advarer meget at psykisk syge får hypnose da det forværer deres sygdom. jeg kan sige om mig selv at jeg fik en kraftig vrede på 4 dagen efter hver behandling. som jeg havde svært ved at styre. men det er normalt man bliver vred bagefter. eller græder. Jeg forstår ikke hvorfor du ikke får pension . måske skal du igennem hos din læge for at du bliver hørt. eller skriv et brev direkte til din borgmester i din kommune så skal han eller hun sætte tingende igang. du skal søge hjælp hos din læge der kan henvise dig til en psykiater men sådan en har du vel allerede. så må du bede om at få mere hjælp af vedkommende du skal gå hos. Jeg håber du kommer til at føle dig tryg ved mennesker igen. der er altid nole mennesker man ikke er så tryg ved. hvis personen smiler til dig . og siger hej . er det en der vil dig det godt. held og lykke spider68
  • Redigeret 24 oktober, 2010, 20:49
    Søg og du skal finde.

    Kære Anna og Helene:

    Troen på en pille eller andet udefra skulle finde derhen i hjernen hvor programmeringen på følelsen af den underliggende angst kunne lykkedes, er meget naivt og det er vel også derfor Helene fandt en terapeut.
    Alle de symptomer i sammen nævner, bør ikke tage mere end 4 sessioner. Tydeligvis er den NLP terapeut Helene fandt ikke af høj kaliber. 94 sessioner lyder som udnyttelse.
    Spider68 nåede ikke at lyttet til god rådgivning. I dag får du nyt syn på sagen!
    Så her er nogle fakta og gode råd.

    De fleste ved ikke hvad hypnose er og hvordan det anvendes. Komisk nok findes der mange meninger om hvad hypnose er. Også når de ikke ved hvad det er. En normal menneskelig reaktion der ikke virker logisk.

    Der findes mange behandlingstyper der anvender hypnose. Og den behandler / terapeut mv. der bruger 94 sessioner kender tydeligvis ikke det mest fundamentale om menneskers sind ej heller et team der ikke forstår det mest fundamentale om menneskers sind som.

    De dygtigste der forstår det mest fundamentale om menneskers sind, tager sig af de opgivet og dem der har opgivet den hjælp de ellers ”troede” på.
    De dygtigste årsagssøgende behandlere, er årsagsopsøgende hypnoterapeuter.

    Hypnose er ikke terapi.
    Hypnose er nøglen til underbevidstheden.
    Alt i og på et menneske styres i underbevidstheden. Det er logisk!

    Årsagsopsøgende hypnoterapeuter er deres klienters guider. Så klienterne selv hurtigt guides til den underliggende årsag til lige meget hvilken ubevidste adfærd personen vil vide noget om.
    OCD, Borderline, manier, angst, depression, PTSD, ME osv. Bliver styret i underbevidstheden. logisk nok, kan det udelukkende lade sig gøre, at finde årsagerne til programmeringerne af ovennævnte i underbevidstheden.
    Alle terapi former der ikke arbejder med underbevidstheden famler i blinde. Det er logisk! Det er bevist! Det er dit valg, at forstå sandheden!

    En dygtig årsagsopsøgende hypnoterapeut bruger en session på et symptom som Borderline med en ung kvinde som Anna.

    Tjek årsagsopsøgende hypnoterapeut.
    Venlig hilsen
    Go2hypno
  • Til Go2hypno

    For det første synes jeg, at det er meget usympatisk, at du reklamerer i dette forum og jeg har skrevet til Netdoktor, da det overskrider reglerne for debatten.

    For det andet tror jeg, at du må være meget uprofessionel. Jeg har en årelangt incestproblematik og mange andre traumer med mig. Tror du det bliver bearbejdet på nogle ganske få sessioner? Jeg fortsatte i terapi præcist så længe jeg havde brug for det og min terapeut var absolut professionel og dygtig. Han kunne bl.a. aldrig drømme om at skrive sådan noget billig reklame, som du kommer med.

    Beklager min hidsighed, men du tillader dig at udtale dig om noget, du overhovedet ikke har belæg for at udtale dig om.

    Temmelig uvenlige hilsner Helene
  • Spider -->
    Jeg går skam hos psykiater og har været i tæt kontakt med psykiatrien i mange år.
    Jeg er ikke kandidat til førtidspension men er en af dem der ligger og svæver der midt i mellem hvor der ikke er nogen plads - ude af stand til at indgå på arbejdsmarkedet men med nogenlunde gode udsigter for engang at blive i stand til det på ihvertfald begrænset vis.
    Jeg syntes det lyder som om at dine ubehagelige reaktioner på hypnosen kommer af manglende opfølgning og støtte efterfølgende...
    Jeg kunne ikke finde på at gå til hypnose uden at min psykiater er helt enig med mig i at det er et forsøg værd og følger mig tæt.

    Go2hypno -->
    Dit indlæg vælger jeg mere eller mindre at se bort fra.
    Det er ikke tilladt at reklamere herinde.
    Desuden bryder jeg mig ikke om at specifikke firmaer, produkter og andet nævnes som en løsning herinde uden at det kommer i direkte sammenhæng med en patients personlige erfaringer.
    Jeg vil dog gerne læse de undersøgelser du henviser til. Dét er noget jeg kan bruge i forhold til det spørgsmål jeg stiller.
    Nok kan en pille ikke KURERE svære psykiske lidelser, men den kan i høj grad gøre hverdagen tålelig. At medicin har en virkning er bevis nok for mig for, at de psykiske problemer OGSÅ har at gøre med kemi.
    Jeg siger OGSÅ fordi jeg ikke er i tvivl om, at traumer og uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre i allerhøjeste grad er grobunden for problemerne.

    Helene-->
    Ja, jeg kender dine problematikker.
    Jeg tænkte nok at det er en bekostelig affære - men HVOR dyrt er det? Og er det realistisk af mig at tænke at min psykiater vil indgå i et samarbejde omkring hypnose? Ved du om der findes hypnoterapi i det offentlige regi?
  • Kære Helene:

    Dette er et forum hvor hver især, kan stille spørgsmål til andres erfaringer.
    Og andre kan besvare med sine erfaringer.
    Der er særdeles god oplysning i budskabet.
    Der er ikke nævnt en hjemmeside adresse men oplysning om den profession der er mest kvalificerede i netop disse symptomer, grundlagt ud fra erfaringer.

    Din tekst er meget oplysende for årsagsopsøgende hypnoterapeuter.
    Dem der ikke kender til de fundamentale redskaber giver sig selv væk i tale og skrift.
    Her er nogle eksempler på hvad du skrev:
    1. synes jeg, at det er meget usympatisk. Analyse; Du har ladet din defensive del af hjernen arbejde frem for din kreative og se oplysningerne som noget der ikke er positivt frem for noget positivt.
    2. For det andet tror jeg, at du må være meget uprofessionel. Analyse; Ordet tro betyder, at du ikke ved om jeg er meget professionel. Du er endnu ikke kommet i ro med dig selv og set de objektive sider af budskaberne som netop, er meget professionelle. Dvs. du har ikke tolket budskaberne som de nyttige oplysninger de er.
    3. Jeg har en årelangt incestproblematik og mange andre traumer med mig. Tror du det bliver bearbejdet på nogle ganske få sessioner? Analyse; Ordet tro har vi allerede ordnet men lad os her få det helt på plads, da du ikke nævner et meget vigtigt budskab i det jeg tidligere skrev. Citat; De dygtigste der forstår det mest fundamentale om menneskers sind, tager sig af de opgivet og dem der har opgivet den hjælp de ellers ”troede” på.
    Analyse; Du har altså valgt, at være kritisk til trods for saglig oplysning.
    Fakta er, at lige meget hvilken sport, profession mv. så er der nogle der forstår mere end andre om deres sport, profession eller andet.
    Der oplyses, at der findes mange der anvender hypnose. Og de dygtigste årsagssøgende behandlere, er årsagsopsøgende hypnoterapeuter. Og de dygtigste af dem fokuserer på at hjælper rigtig mange der år efter år, har været i symptombehandling.
    Kroniske smerter, mange uhelbredelige sygdomme mv. Symptomlisten er meget lang for dem der netop forstå det mest fundamentale af menneskers sind. Alt styres i underbevidstheden.
    Så om jeg ”tror” skrev du. Citat; Jeg har en årelangt incestproblematik og mange andre traumer med mig. Tror du det bliver bearbejdet på nogle ganske få sessioner? Svaret er nej, jeg tror ikke. Jeg ved efter mange erfaringer.

    Reaktionsmønstre virker ikke til at være hensigtsmæssige, at have meninger om noget man ikke forstår og kender til virker ikke logisk men er en menneskelige egenskab der ikke er rationel.

    Dette er gode råd fra den ene til den anden. Råd dannet ud fra erfaringer. Erfaringer ikke alle kan forstå. Om du vil accepterer erfaringer du ikke kender til eller om du vælger ikke at accepterer erfaringer du ikke kender til, er helt op til dig selv.

    Jeg reklamerer ikke herinde. Så søge selv Testamonias på nettet.

    Om du føler dig oplyst og interesseret, vil finde ud af mere om årsagsopsøgende hypnoterapi og derfor forstå forskellen mellem symptom behandling op årsagsopsøgende hypnoterapi, er helt op til dig.

    De bedste hilsner
    Go2hypno
  • Go2hypno --->

    Du skriver:

    "Dette er et forum hvor hver især, kan stille spørgsmål til andres erfaringer.
    Og andre kan besvare med sine erfaringer.
    Der er særdeles god oplysning i budskabet.
    Der er ikke nævnt en hjemmeside adresse men oplysning om den profession der er mest kvalificerede i netop disse symptomer, grundlagt ud fra erfaringer."

    Du besvarer ikke med egne erfaringer, men med en slet skjult opfordring til at besøge din hjemmeside.
    Googlesøgning på årsagsopsøgende hypnoterapi som du opfordrer til giver resultater der kan tælles på én hånd:
    Din hjemmeside samt dine svar her på netdoktor.

    Det er fint at du vil gøre opmærksom på muligheden for årsagsopsøgende hypnoterapi, og jeg syntes bestemt at det lyder som en spændende ting.
    Jeg finder det bare upassende at du ikke henviser til de undersøgelser du nævner og at du ikke bare siger det som det er: "Jeg arbejder med årsagsopsøgende hypnoterapi som går ud på at...".

    Netdoktor sletter konsekvent den slags indlæg som du er kommet med, og det er endnu en god grund til at du i stedet for at gå under dække og negligere andre behandlingsformer fortæller om din filosofi og grundlaget for den behandlingsform.
  • Jeg vil gerne høre andre erfaringer med hypnose i forbindelse med psykiske lidelser.
    Hvad fik I ud af det?
    Hvordan virkede det i forhold til behandling i det etablerede system?
    Hvor meget kostede det?
    Gav det langtidsvirkende effekt?
  • Hej tak for du skrev tilbage. jeg er glad du rådfører dig med din psykiater . og håber du kan blive så rask en dag . du får dit ønske opfyldt. held og lykke spider68
  • Til go2hyno Jeg er meget sensitiv og meget let at påvirke uden medicin. til at begynde med føles hypnose som lettede jeg fra stolen. men med tiden jeg gik der blev jeg bange for det jeg oplevede. med mig selv og min verden forandrede sig . at være udsat for sexuelle overgreb som jeg har oplevet som ung . og at misbruge sig selv angående sex med kærster. og voldtægt. samt traumer op gemmen livet. er man hårdt ramt. for besøg hos læger . indlæggelser på syghus . fødsel mm. vender de sexuelle overgreb tilbage. eller sammen med kærsten. så mennesker der har været udsat for dette . glemmer ikke. og det gør underbevistheden heller ikke. jeg føler også nogle gange jeg er umættelig for viden om min egen krops funktion . og har brug for at fortælle hvordan det føles. men behandlerne vil ikke tale med mig om hvad jeg har oplevet de mener jeg skal glemme det. hilsen spider68
Log in eller Registrér for at kommentere.