Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Gode råd til lidt mere nattesøvn med 4 uger gammel dreng?

Redigeret 24 oktober, 2010, 07:05 i Små børn
Jeg har en søn på 4 uger nu. Og JA, jeg VED godt at det er ALT for tideligt at lave rytmer. Det ved jeg godt. Alligevel ville jeg høre hvordan natten forløber hos nogen af jer andre med en helt lille baby? Problemet hos os er at min mand kun er hjemme i weekenderne, så hele ugen er det mig der 'hænger' på det hele nat og dag. Dertil kommer så at jeg ikke har nok mælk til det lille gut, så amningen er ikke bare sådan lige til. Den tager ret lang tid. Vi supplerer også med MME. Det virker som om den lille ikke kan kende forskel på nat og dag (hvilket nogle siger at det skulle han kunne nu?). Han er ofte vågen fra kl 01:30 og stort set indtil kl 07 næste morgen. Sundhedsplejesken siger at jeg skal amme han 20 min på hvert bryst, så lave en flaske og så sover vi. Sådan fungerer det bare ikke. Så ammer jeg, så skal han bøvse og vågner helt op. Så får han det andet bryst...så skal flasken laves, så drikker han - med pauser - og så går der tid inden han er klar til at sove. Og han falder bedst i svøn hvis man vugger ham i armen. Så der går ihvertfald 3 gode timer inden han måske falder lidt til ro. Og så kan jeg ikke bare ligge ham i liften eller sengen og så sover han. Han falder bedst i søvn når jeg vugger ham i armen, hvilket jeg gerne gør, men det er hårdt når kl er 05 og man har været oppe for 4 nat i træk siden kl 01-02 stykker.

Er der nogen som har et godt råd til en bedre nattesøvn? Ved godt at et spædbarn ikke har rytmer, så jeg leder selvfølgelig ikke efter et mirakel:-)...men forsøger bare at hører om nogen derude måske er i sammen situation (jeg er jo alene det meste af tiden) og har et godt råd eller en god ide, jeg kan prøve af?

Min egen dag hænger jo slet ikke sammen pga træthed. Og selvom jeg lægger mig om dagen og hviler, så er det sjældent at jeg rigtig får sovet.


Håber meget på at hører fra jer.

M

Kommentarer

  • Godt nok står jeg ikke i situationen nu - mine børn er for længst voksne - men det har jeg gjort.

    Jeg ved ikke, hvor du har det vås fra, at børn i den alder skal kunne kende forskel på dag og nat. Det er muligt nogle gør, men mine gjorde ikke, og hvor skal sådan en størrelse i øvrigt have en sådan viden fra?

    Jeg vil foreslå dig at være lidt mere praktisk, for hvis han også skal vente på flasken om natten, så bliver han jo netop mere vågen og mere vred, hvorfor det tager ekstra tid at få ham til ro.

    Lav den eller de flasker klar om aftenen, - det er der ingen grund til at stå og bakse med om natten - sæt dem i køleskab, og hav så en termokande med kogende vand og en kande parat. Når du så ammer, så sætter du flasken i kanden med varmt vand, så den er lun og klar, når du skal bruge den. Hvorvidt du skal amme i 20 minutter ved hvert bryst eller ej, må være din egen fornemmelse. Hvis han har spist op, hvad du har, så behøver I jo ikke slås videre med det.

    Placer dig så behageligt som muligt, så du måske kan småsove lidt undervejs; jo mere ro, der er på dig, jo mere ro bliver der også på dit barn, og du kan få rimelig god hvile ved at ligge enten i din seng eller på sofaen, sådan halvt siddende med nogle gode puder til at støtte dig og dynen puttet om jer begge to. På den måde har jeg godt nok overlevet mange nætter. Og mit bud er også, at du ikke behøver at være helt så bange for, om du skulle falde rigtigt i søvn med dit barn i armene. Hvornår er det lige, vi sidst har hørt om at en mor har ligget sit barn ihjel? Nej, vel? Prøv om du kan slappe så meget af, som overhovedet muligt. Det er meget din uro, der holder ham vågen.

    Urolig eller manglende nattesøvn er altså også en del af at det at have børn - jeg skal undlade at fortælle, hvor lang det tog for mig - for det er dybt individuelt fra barn til barn, men du er bestemt ikke alene, og især med et så lille barn, kan du ikke forvente det store.

    Har du ikke en mulighed for at en bedsteforældre, eller en god veninde kan støtte dig et par timer om dagen ind i mellem, trille en tur med ham el.lign., så du kan lægge dig og få et par timer på øjet? Det er ret vigtigt, især når du i hverdagen er helt alene om tingene.

    Held og lykke.
Log in eller Registrér for at kommentere.