Prolemer med min mand
Hej alle sammen, er der nogle af jer der har god erfaring med mænd? eller gode råd? Jeg er gift, og har været det i 4 år, alt har været perfekt det første år, indtil vi fik vores lille datter... Så startede problemerne! Min mand har startet firma op for et år tilbage, og har meget at lave, han er væk hjemmefra hele dagen, dvs når han så endelig har fri, eller kommer hjem, bruger han tid på sine venner... Jeg arbejder ellers selv, og laver alt hjemme uden hans hjælp. I øvrigt har det kørt i en ond cirkel i et års tid, og jeg har været nede på grund af det hele. Når jeg så konfrontere min mand med mine følelser, siger han bare at han ikke kan forstå at jeg er så utilfreds med det hele, han kan ikke se noget problem. jeg føler at han manipulere med mig? når jeg spørger ham om noget, svare han koldt eller siger at jeg spørger for meget. Jeg skal så lige tilføje at min mand ikke er en dansk mand, dvs han kommer fra et andet land, hvor han er blevet meget forkælet af sin mor og vant til meget frihed. Han mener at han bruger tid nok med mig, og at han har brug for sin frihed, det skal så forstås at han kan rejse til sit hjemland når han savner sine venner og familie, og at han kan gøre hvad han vil, og at jeg bare skal pakke hans ting. Han siger så at jeg skal stole på ham, at han ikke er ude på at være utro, men at han bare vil have sin frihed. Jeg bruger meget tid på vores datter, det det betyder meget for mig, jeg er ikke så glad for at andre passer hende, da jeg ikke er så tryg, så derfor har jeg ikke så stor mulighed for at tage på cafe eller bruge tid på mig selv. Når jeg så spørger om kan passe hende, bliver han irriteret el sur over det fordi han har så meget at lave. Han har op til flere gange sagt at jeg kunne være en bedre mor og kone, og det har såret mig meget. Han mener så at jeg er problemet i forholdet, og at det er mig der skal forandre mig. Og hvis jeg ikke kan det så må vi bare skilles...hjælp hvad skal jeg gøre??????
Kommentarer
Du spørger, hvad du skal gøre. Det er der jo desværre nok ikke andre end dig selv, der kan afgøre. Men jeg kan fortælle, hvordan jeg opfatter din situation. Det jeg har at sige, er nok bare ikke det, du ønsker at høre.
Du kan ikke forandre din mand og han kan ikke forandre dig. Men I prøver vist begge to at forandre hinanden. Han ser dig som problemet og du ser ham som problemet. Ingen af Jer tager ansvaret for Jeres egne følelser men giver hinanden ansvaret for problemerne.
Din mand forstår dig ikke, han respekterer ikke dine følelser, dine behov og dine grænser. Når du finder dig i det, respekterer du ikke dig selv. Altså ødelægger han dit selvværd, din selvtillid og din selvrespekt men du gør det selv muligt, så længe du bliver i et sådant forhold.
Jeg ved, det lyder hårdt det her, men desværre er det dig, der skal beslutte, hvad du vil gøre. Din mand har jo tydeligvis kun ét problem – og det er, at du ikke accepterer, at han gør præcist, som han vil. Derfor er det her dit problem, for du skal gøre op med dig selv, hvad du kan og vil leve med og hvor dine grænser går.
P.S.: Der er også mange danske mænd (og kvinder), der opfører sig på den måde men den despekt overfor kvinder kan selvfølgeligt sidde endnu dybere i din mand, hvis han kommer fra en ikke vestlig kultur.
Mange hilsner Helene