Min mand "irettesætter"mig

maxime1

Jeg er pensioneret efter et skønt arbejdsliv med masser af udfordringer og har været meget værdsat på jobbet.

Jeg blev skilt fra min første mand efter 25 års ægteskab. Vi var glade for hinanden og havde på mange områder et godt liv sammen. Desværre havde han "et vanskeligt sind" og i årenes løb blev det til mange episoder, hvor han verbalt "råbte " af mig. Til sidst kunne jeg bare ikke mere og gennemgik en skilsmisse, som var meget slem. Han er død nu.

I mange år var jeg en glad single og havde et dejligt socialt liv. Jeg mødte så en dejlig mand, som jeg giftede mig med efter nogle års bekendtskab. Vi har det på mange måder også fint MEN--

Han er slem til at "irettesætte" mig, som var jeg en "lille pige", der ikke har forstand på noget, det kommer for vidt at fortælle her, alle de ting, der er "galt" med mig.

Jeg er ved at "gå ud af mit gode skind" over det! Jeg har talt med ham om det og han fatter ikke, at det skulle være et problem.

Jeg føler mig ensom i mit ægteskab og har mest lyst til at "smide håndklædet i ringen" og forsvinde ud af hans liv. Nogle gange føler jeg at det er mig, der må være noget i vejen med, siden jeg ikke fungerer godt i et parforhold.

Og alligevel syntes jeg at det ikke kan være rigtig,t for jeg har på mange områder været "til stede" og hjulpet rigtig mange mennesker igennem mi liv og nu er jeg selv i en situation, hvor jeg trænger til at få hjælp fra udenforstående i mit liv.

Er der nogen der har en idé om hvad jeg kan gøre? Hjælp!

lotte123

Mit forslag til dig er, at du næste gang, han kører på dig med den slags, øjeblikkeligt siger til ham, at nu er det nok, at du i den grad ikke kan holde ud at blive irettesat som om du var en lille uartig pige, og hvis han i øvrigt har det sådan med dig, så kan du egentlig ikke forstå, at han kan holde en sådan tåbelig kone ud, hvorfor du vil foreslå, at I går hver til sit, stopper jeres ægteskab, for du vil ganske enkelt ikke stå model til den slags udgydelser mere.

Hvis I ellers har et godt liv sammen, og han ellers er glad for dig, vil jeg gå ud fra, at han vil blive ret så rystet over en sådan udmelding fra dig, og det derfor vil give anledning til, at I kan få en ordentlig samtale om problemet, så du kan forklare ham, at det mindste du kan forlange vel er at blive respekteret som den person, du nu en gang er. Forhåbentligt vil han - hvis du sætter det så stærkt på spidsen - denne gang have en vis interesse i at høre, hvad den opførsel i grunden gør ved dig. Du kan så også bede om en forklaring på, hvorfor han føler dette behov, som i øvrigt er dybt nedgørende for dig.

Hvis han stadig ikke forstår det, og stopper den opførsel øjeblikkeligt, ja så må du tage den beslutning, som du føler er den rette for dig. Og - for din egen skyld, bør du sætte det så hårdt op for ham, for han er givet overhovedet ikke klar over, hvor ondt han gør dig, ved at opføre sig sådan.

Og nej - det er ikke dig, der er noget galt med. Det er desværre en typisk kvindeting at påtage sig skyld for alt muligt mellem himmel og jord, men det er dig, der skal finde ud af, hvad du har lyst til at bruge dit otium til, og en mand, der ikke kan respektere dig, er jo ikke hvad du har brug for.

Held og lykke - håber du vil melde tilbage, om du kan bruge ovenstående.

anna84

Jeg er SÅ enig. Du skal bestemt ikke finde dig i sådan en opførsel fra hans side, og det skal stoppes nu.
Jeg tror, at Lotte har HELT ret i, at du er nødt til at være hård. Du bliver nødt til at hæve stemmen og stå fast! Luk din vrede ud. Så tror jeg som Lotte, at han bliver noget så paf og forhåbentlig så kan se hvor såret du bliver over det.

Hans måde at gøre tingene på fungerer for ham, og så skal han gøre dem sådan. Men han skal på ingen måde pålægge dig at gøre det på samme måde.
Din måde at gøre tingene på fungerer for dig, og så skal du gøre dem sådan.

Helene2

Hej Maxime

Jeg er helt enig med Lotte og Anna. Bortset fra, at jeg ikke mener, at du skal lukke vrede ud men tværtimod være fast, beslutsom og rolig. Ved at lukke vrede ud, vil du netop opføre dig som det barn, han signalerer, at du er. Ved at optræde fast, værdigt og roligt, viser du ham og dig selv almindelig respekt og han vil tage dig langt mere alvorligt på den måde.
Hans adfærd skal have konsekvenser for ham selv, ellers stopper han ikke. En konsekvens må være noget, der er ubehageligt for ham. Som f.eks. at han får det ultimatum, at han stopper eller også stopper forholdet. Og så skal du være parat til at føre det ud i handling. Tomme trusler vil virke modsat hensigten.

Du fortjener respekt, du har krav på respekt og din mands behandling af dig er respektløs og undergravende for dit selvværd, din selvtillid og din selvrespekt. Hans opførsel hindrer et nært, varmt, fortroligt, jævnbyrdig og ligeværdigt forhold. Efter min bedste overbevisning må han have et lavt selvværd, siden han har brug for at pille dig ned. Det han praktiserer er følelsesmæssigt misbrug. Så kan han sige nok så meget, at det ikke betyder noget. Det er ikke sandt. Det betyder RIGTIGT meget. Det er altid ødelæggende at blive misbrugt.

Det er jo ikke mærkeligt, at du kommer til at tro, at det er dig, der er noget galt med, når dine forhold ikke har fungeret. Men det er ikke din 'skyld'. Det eneste du har gjort er at vælge partnere, der ikke har så meget selvrespekt, så de kan vise deres nærmeste respekt og ikke har så meget selvværd, så de tillader dig at have et selvværd.

Mange hilsner Helene

maxime1

Kære Lotte, Anna og Helene!

Jeg vælger at besvare jer alle tre skønne kvinder under ét. Tak for jeres kloge og gode svar og det er en virkelig god hjælp for mig at komme videre på.

Jeg vil gøre som I foreslår og ja, jeg er klar til at konfrontere min mand med, at holder han ikke op øjeblikkelig med sine "irettesættelser" så er jeg ikke mere hans hustru. Jeg er meget mere værd end at blive "trådt" på!

Tak for jeres kærlige skub.

anna84

Pøjpøj
Fortæl hvordan det går.

maxime1

hej igen!

Det vil jeg gøre.

Knus M.