Hypnose til at afhjælpe angst/depression??
Hej,
Jeg er en kvinde i min bedste alder synes man, "bare" 29 år. Mor til to mindre børn og gift med en dejlig mand. Har et krævende arbejde med meget ansvar og alt for mange opgaver. Det korte af det lange er at jeg nu må erkende at der har været for meget fart på, og jeg for 4 måneder siden blev sygemeldt fra arbejde, da jeg næsten uden varsel fik et angst anfald på arbejde. Angst og stess. Det har været 4 turbulente måneder, og særdeles skræmmende.At man kan have det så skidt begriber jeg ikke, og jeg var nødsaget til at få medicin til hjælp. (Mirtazapin) Trods det synes jeg nu forsat det er slemt. Så var jeg ved lægen i sidste uge, og hun bad mig så tage en test for at se om jeg havde en depression, hvilket jeg så kan tilføje også.
Jeg går ved psykolog, men synes ikke det giver mig hvad jeg regnede med. Så jeg er på jagt efter andre med gode erfaringer de kan dele ud. Er der måske nogle der har prøvet hypnose- og måske endda kan anbefale en i nordjylland??
Pia
Jeg er en kvinde i min bedste alder synes man, "bare" 29 år. Mor til to mindre børn og gift med en dejlig mand. Har et krævende arbejde med meget ansvar og alt for mange opgaver. Det korte af det lange er at jeg nu må erkende at der har været for meget fart på, og jeg for 4 måneder siden blev sygemeldt fra arbejde, da jeg næsten uden varsel fik et angst anfald på arbejde. Angst og stess. Det har været 4 turbulente måneder, og særdeles skræmmende.At man kan have det så skidt begriber jeg ikke, og jeg var nødsaget til at få medicin til hjælp. (Mirtazapin) Trods det synes jeg nu forsat det er slemt. Så var jeg ved lægen i sidste uge, og hun bad mig så tage en test for at se om jeg havde en depression, hvilket jeg så kan tilføje også.
Jeg går ved psykolog, men synes ikke det giver mig hvad jeg regnede med. Så jeg er på jagt efter andre med gode erfaringer de kan dele ud. Er der måske nogle der har prøvet hypnose- og måske endda kan anbefale en i nordjylland??
Pia
Kommentarer
Jeg har haft et langvarigt terapiforløb med hypnose og jeg kan absolut anbefale det. Det var i København og jeg kender desværre ikke nogle hypnoterapeuter i Jylland.
I dette forløb har jeg arbejdet meget med både angst, depression og meget andet. Jeg har ikke hverken angst eller depression længere.
Hvis du søger en hypnotisør/hypnoterapeut på nettet, så vil jeg anbefale dig at se grundigt efter, hvilken øvrige kvalifikationer han/hun har. Vedkommende skal gerne have en anden terapeutisk/psykologisk uddannelse. Ham jeg gik hos var f.eks. også NLP-terapeut og havde en bachelorgrad i psykologi.
Derudover kan det være et godt tegn, hvis vedkommende skriver, hvor mange år, han/hun har haft klinik.
Hvis du har nogle spørgsmål omkring behandlingen etc., så spørg endelig.
Hilsen Helene
Jeg har også prøvet at få hypnoterapi da jeg var midt i 20erne for angst. Det virkede overhovedet ikke på mig.
Det der har virket så absolut bedst på mig er kognitiv terapi, hvor jeg lærte at tænke anderledes om situationer som jeg fandt angstfulde og at fortælle mig selv at jeg er god nok - alstå ændre de tanker jeg har om mig selv.
Det er i øvrigt det som anbefales og som der er størst effet med. Du kan læse mere om det på det her link: www.slipangsten.dk
Mvh. joom
Jeg prøver nu for anden gang at skifte til Cipramil eller et kopi heraf Citalopram Sandoz, som jeg skal tage 10 mg. om morgenen og en 15 mg. Mirtazipin om aftenen. Så det ikke døser så meget og lægen mener det kan hjælpe på at holde lidt skak i tankerne. Jeg tænker simpelt hen for meget, og det forstyrer jo min hverdag meget, nogle gange kan jeg slet ikke se mig selv mere. Nogle dage føler jeg mig mere påvirket af pillerne end andre, men kan det overhovedet lade sig gøre. Jeg tog lægens depresions test og slog ud på den som hun sagde, men hvem er ikke deprimeret over at have det sådan, ens livskvalitet er da væsenligt forringet.
Jeg har en sidste gang tilbage ved psykologen, og jeg skal nu beslutte om jeg fortsætter ved den samme, eller en ny psykolog eller måske prøver noget helt andet. Gode råd og erfaringer modtages gerne.
En bekendt har forslået mig at høre min læge om en medicin der hedder Fluanxol Mite, er der nogen der kender det?
Du vil gerne modtage gode råd og erfaringer. Min erfaring er, at 11 sessioner langt fra er nok til noget som helst. Hvis man er heldig kan man lige nå at få hul igennem men så er det slut.
Mange gange kan selve visheden om, at det er så tidsbegrænset hindre, at man får åbnet til underbevidstheden. Og det er en forudsætning for al dybere forandring.
P.S.: Jeg ved, at angst kan udtrykke sig på mange måder. Også som en konstant mere eller mindre ubevidst stresstilstand.
Hilsen Helene
Jeg arbejder om natten hvor hans angst selvfølgelig var størst. Ikke for at være alene eller for indbrud eller lign. men han følte, at der var nogen i rummet, der betragtede ham. Han tjekkede døre og vinduer flere gange inden sengetid. Ved besøg hos en hypnotisør (som egentlig skulle tage rygetrangen) snakkede de om angsten. Han blev hjulpet efter kun et besøg, og fik tilmed et "værktøj" med hjem. Det han har efterlyst hos forskellige behandlere gennem flere år. "Værktøjet" er blot en slags meditation, som virker rigtig godt. Nu tjekker han ikke engang om jeg har låst, når jeg kører om natten. Vi håber at depressionen (og rygningen) kan hjælpes af vejen også. Så hermed en god anbefaling om hypnose.
Jeg fik for ca 8 år siden konstateret angst for angst og stress, jeg har 2 mindre virksomheder og 2 dejlige unger, men med en arbejds dag på 12 timer, så går det galt.
jeg forsøgte alt hvad der var af professionel hjælp, men det virkede ikke.
Til sidst valgte jeg at prøve noget som jeg ikke trode på, men jeg var så langt ude på det tidspunkt at jeg var villig til at prøve alt.
jeg fandt en professionel til at udføre lidt hypnose med min hjerne, , den første gang syndes jeg ikke at jeg kunne mærke noget, kunne faktisk slet ikke fornemme at jeg havde været i hypnose, jeg var lidt skuffet
jeg valgte alligevel at fortsætte, anden gang var jeg i en anden verden og da jeg kom fra hypnosen, kunne jeg mærke der var sket noget i mit hovede, jeg tror jeg fik 10 behandlinger over 6 måneder, i dag har jeg stadig angst anfald men jeg kan hurtigt få dem ned igen, da jeg nu ved hvad der starter dem.
Jeg kan varmt anbefale dig hypnose, der er flere der udføre hypnose i aalborg, så du skulle nok kunne finde en der, jeg ved at Alice Bonderup udføre hypnose og hun underviser også i det, hun bor i aalborg, men om hun udføre det til alle og en hver ved jeg ikke, men du kunne jo give hende et kald :-)
Med venlig hilsen
Søren
Jeg havde angst (panikangst) og angstanfald med jævne mellemrum, socialfobi samt depression i over 10 år.
Hypnosebehandling er den bedste behandling jeg har været igennem af alle. Og jeg har prøvet lidt af hvert igennem årene. Tro mig!
Jeg blev hjulpet af en kvindelig hypnotisør. Mener hun var hollænder faktisk, og som holder til i Sundhedshuset i Vejle (kommer selv fra Silkeborg, men det sted er værd at køre efter). Et godkendt behandlersted med mange behandlere i samme hus (psykologer, nlp coaches, akupunktører, massage osv). Meget professionelt sted.
Efter anden behandling, kunne jeg klart mærke bedring og 8 uger efter med 3 behandlinger ialt, og en selvhypnose cd som jeg fik med hjem, blev jeg medicin fri!
Så hermed en god anbefaling til www.hypnose-behandling.nu.
Jeg bruger hypnose og NLP i min klinik hver dag der effektiv kan hjælpe dit sind til at blive fri for angst. Jeg vil gerne her forklare hvordan teknikken virker:
www.atlevelivet.dk
26200701
Terapien bevirker, at du selv kan styre dine følelser og føler dig ere rolig og tryg. dermed bliver du i stand til at nyde livet og får mere selvtillid og succes i dit liv.
Jeg anvender både avanceret hypnose og NLP for at hjælpe dit sind til at få nye forståelser og slippe det uønskede angst da vi går ind og arbejder med dit ubevidste sind.
Med hypnose kan du finde frem til årsagerne eller de ubevidste overbevisninger, som har skabt angsten. dermed kan du ændre overbevisningerne eller forståelsen af de begivenheder som har præget dig før.
mange klienter fortæller mig, at de ikke kan forstå bevidst, at de bliver angste, da der ikke er nogen fare på færde i de situationer, hvor de oplever angst eller angst anfald. andre fortæller feks at de ikke kan lide at være i fokus eller er bange for at dumme sig.
Det er dog ikke altid nødvendigt at finde frem til den begivenhed som har sået spiren til angsten, for nogle mennesker er det nok at ændre deres forestillinger om fremtiden netop vha hypnose og NLP.
Ring gerne og hør mere:
26200701
Med venlig hilsen
Liat Ravon Meyhoff.