At kæmpe med kommunen
Hej alle
Er interesseret i at høre om der er andre end mig, der har eller kæmper med systemet..?
Jeg er frustreret og ved vejs ende af mit sygedagpenge forløb, og kæmper end brav kamp. Jeg føler at det har været med til at fastholde mig i de negative aspekter af sygdommen og presset fra kommunen har ikke hjulpet.
Jeg håber på en lykkelig udgang, så jeg kan få ro omkring mig selv, både økonomisk, mentalt, fysisk og psykisk.
Er der nogle der har fået medhold i fleksjob ell. lign der har følt en bedring i deres almene tilstand?
vh. Tanya
Er interesseret i at høre om der er andre end mig, der har eller kæmper med systemet..?
Jeg er frustreret og ved vejs ende af mit sygedagpenge forløb, og kæmper end brav kamp. Jeg føler at det har været med til at fastholde mig i de negative aspekter af sygdommen og presset fra kommunen har ikke hjulpet.
Jeg håber på en lykkelig udgang, så jeg kan få ro omkring mig selv, både økonomisk, mentalt, fysisk og psykisk.
Er der nogle der har fået medhold i fleksjob ell. lign der har følt en bedring i deres almene tilstand?
vh. Tanya
Kommentarer
Du er langt fra den eneste der står i den situation.
Jeg vil anbefale dig www.k10.dk
Det er et debatforum for folk der er i systemet mht. kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, flexjob, førtidspension m.m. og hvad deraf følger.
Jeg har selv stor gavn af stedet, og vi er RIGTIG mange medlemmer, mange af os med god indsigt i relevant lovgivning og sagsbehandlingsgang.
V.H. Anna
Åh jo, jeg har været igennem en fem år lang kamp med kommunen. Det endte med førtidspension pr. 1. august i år. At blive fastholdt i alle de negative følelser og frygt for, hvad der kom til at ske, var det, der for alvor ødelagde mit stofskifte. Jeg kan mærke, hvor meget mit nervesystem er faldet til ro, efter jeg har fået pensionen. Negative følelser dræner én for energi - også så det kan påvirke stofskiftet.
Mine bedste (men måske ikke særligt nyttige) råd er, at du gør dine grænser så stenhårde som muligt - men selvfølgeligt ikke signalerer ubøjelighed udadtil. Det er vigtigt, at du ikke går ud over dine egne grænser og lader dig presse til mere, end du reelt kan. Overvind angsten for at gøre 'dig umulig' - du skal tværtimod gøre dig så umulig som mulig. Vreden er en glimrende drivkraft, når kommunen bare ikke ser den. Du ved det måske men gå ALDRIG til et møde uden en bisidder. Prøv at få noget hjælp og støtte fra én eller anden professionel rådgiver. Måske fra en patientforening eller fra socialrådgiveren i din fagforening (hvis du ér i fagforening).
Nu ved jeg ikke, hvad din sag kører på, men det er givetvis ikke nok med et lavt stofskifte. Jo flere diagnoser du kan få des bedre. Helst også nogle psykiske lidelser der ikke handler om forløbet med kommunen. Beklageligvis.
Mange hilsner Helene
Mit sygeforløb har været langt, og jeg fik den endelige diagnose og behandling sent.
Jeg har for lang tid siden fået udmelding fra rigsen, at jeg ikke skulle regne med at blive rask eller få mit aktivitets niveau tilbage. Dette vil de bare ikke kommentere på før de bliver stillet spørgsmål fra kommunen. Det mente de ikke var nødvendigt, min læge måtte være nok, hmm.
Jeg har selv ved hjælp af lægen sørget for at få udtømt alle beh. mulighedder, men efter møde idag hvor mit ønske var en arbejdsevne prøvning blev jeg lige pillet lidt ned, og blev spurgt om jeg ikke havde råd til selv at søge et deltidsjob.. Der skulle jeg virkelig passe på mit kæmpe ordforråd ikke løb afsted med mig. Og så måtte jeg jo forstå at de sad 4 til at sørge for 6 pers. arbejde, så tingene kunne jo tage tid.. Jeg spurgte om der ikke var regler for hvor lang tid det måtte tage, men nej..
Og ja desværre så er det først efter at have været psykiater at det bliver taget seriøst fra lægens side, han er ellers god men troede ikke helt på at den fysiske sygdom i sig selv kunne være indvaliderende.
min fagforening vil overtage hvis jeg ikke har hørt fra kommunen inden 14 dage. Men de har bare vejledt mig inden møderne indtil nu. At forklare en lang sag er svær men tror i får en ide her.
Min diagnose har været svær at acceptere, da jeg jo er mig og helt normal.. Eller godt derhen af;) Jeg har haft selvstændig virksomhed i mange år, børn og hus..( Havde lige brug for at normalisere det hele).
Min fysiske diagnose Hashimotos, påvirker en gammel ptsd og omvendt.
Dertil er kommet Reaktiv hypoglycæmi og andre symptom diagnoser.
Godt at høre at jeg ikke er ene, selvom det vidste jeg nok godt;)
Jeg vil tjekke den anden side der nævnes. Tak for det
God weekend Tanya
Eller rettere; jeg syntes det er mere relevant, at du opretter en tråd inde på k10. Dette er jo nu en gang et sygdomsorienteret forum
Jeg blev i 2006 tilkendt fleksjob udelukkende på stofskiftesygdom og er nu i job 20 t pr uge, hvor skånehensynet er den nedsatte tid pga træthed. Jeg fejler ikke andet. ;-)
VH Solsikke
Det handler om penge penge penge.
Jeg ønsker selv et fleksjob eller lign. mulighed, da jeg mener at have mere at give og ikke ønsker at falde sammen, men det er desværre gået hen og blevet et meget giftigt ord, det fleksjob.