Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Rift eller sygdom?

Redigeret 15 oktober, 2010, 15:39 i Åben debat for kvinder
Hej Netdoktor-brugere.
Jeg er bange for at være blevet smittet med et eller andet, og da jeg ikke er sikker, vil jeg gerne høre hvad I mener, da jeg helst undgår læge hvis det ikke er nødvendigt.
Siden i søndags har jeg haft ondt i skridtet, først troede jeg at jeg bare havde fået en rift, men det er stadig ikke gået væk, og det klør, især om aftenen. Når jeg ligger ned, kan det pludselig bare gøre ondt, især hvis man trykker ind i skridtet. Det virker nogle dage som om det er en knogle/et ben inde i kroppen, og andre dage virker det som noget udvendigt på huden. Når jeg kigger derned, ser det hele normalt ud, ingen knopper, rødme eller andet, men kan ikke forstå hvis det bare er en rift, hvorfor det så ikke er gået væk? Jeg har fast kæreste og vi har været sammen i 14 måneder, så vi har også et aktivt sexliv, men vi bruger altid beskyttelse, og derfor undrer det mig, hvis det kan være en kønssygdom. Hvad kan det være?
Jeg har lige været på ferie i Tyrkiet, og kom hjem i søndags - kan jeg have fået et eller andet dernede? Det skal lige siges, at jeg har haft taget noget tyrkisk medicin fra et apotek dernede, da jeg fik ondt i halsen og blev småsyg.
Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig, og fortælle hvad det muligvis kan være.
Hilsen mig.

Kommentarer

  • Du har haft ondt siden i søndags - altså nogle få dage? Det kan jo være, du har fået noget svamp, du kan også have slået dig. Er du stødt ind i et eller andet, som du så ikke har tænkt nærmere over?

    Umiddelbart vil jeg da foreslå dig at gå på apoteket og der forelægge problemet, så du evt. kan få lidt håndkøbsmedicin mod svamp, og så se, om det afhælper problemet.

    Som tyrkiske medicin, som du ikke ved hvad er, kan også godt have påvirket bakteriefloraen og give dig noget irritation. I og med, du blev lidt syg der nede, kan det sagtens være, du har fået noget bakterielt, som sagtens kan genere.

    Men - hvis ikke det har hjulpet i løbet af næste uge, så vil jeg råde dig til lige at kontakte din læge. Dog -hvis du får feber bør du kontakte lægen med det samme.
  • Jeg har haft læst lidt rundt på nettet, for at se om det kunne være svamp, men jeg synes ikke jeg har helt de samme symptomer, især da der ikke er noget "hvidt" dernede..
    Jeg mindes ikke at kunne være stødt ind i et eller andet, heller ikke når jeg tænker tilbage på dagene inden.
  • På et debatforum kan ingen komme med en diagnose til dig - nogen kan måske fortælle om noget lignende, men det kan du ikke bruge til så meget, da ingen kan vide, om det så er det samme.

    Jeg kom med et par bud, du ikke kan nikke genkendende til, sådan et det - det var kun forslag. Jeg kunne sagtens forestille mig, det evt. var noget ubalance i forbindelse med at du har været syg, og fået noget medicin, du ikke ved, hvad indeholder, men jegkan lige så vel tage fejl.

    Hvis du er urolig bør du lige kontakte din læge.
  • Hej.

    Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor der er så mange, der ikke vil gå til lægen når der er noget galt "dernede".

    Når det er sagt, kan jeg sige, at jeg var på ferie i Tunesien for nogen tid siden, og jeg fik ondt i underlivet dernede. Det gik i sig selv, men kom igen efter et par dage.
    Jeg tog til lægen herhjemme, og undersøgelse af udflåd viste, at jeg havde skedekatar. Det er en ændring i bakteriebalancen. Jeg fik penicillin, og det gik hurtigt i sig selv.

    Det kan også være alt muligt andet; underlivsbetændelse fx., og en sådan kan i værste fald føre til dannelse af arvæv og sterilitet hvis ikke det bliver behandlet.

    Afsted til lægen!
  • Jeg ved godt at ingen kan komme med en diagnose for mig - men der er måske nogle der ved noget om det, eller som har prøvet det før, der kan sige hvad det var hos dem, eller også kan der være nogle som bare har noget viden inden for området..

    Jeg skal til fyn i morgen og kommer hjem mandag, og hvis ikke det har ændret sig til den tid, tager jeg til læge tirsdag morgen. Tror det bare er en rift, men hvis ikke det har ændret sig, tager jeg til lægen, og så må jeg få undersøgt hvad det kan være og hvad han siger.

    Med hensyn til, hvorfor man ikke bare tager til læge - måske er der nogle der bare har en frygt for læger, og især når det er "dernede", så er det ikke alle der er lige trygge ved at tage til læge, slet ikke når man ikke har prøvet det før.
  • Kære ven. Det er netop det, der er problemet. Du beskriver noget - jeg kom med et bud, Anna kom med et andet. Der kan komme endnu flere, men i et sådant forum kan det være uhyre vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at ramme plet på lige præcis det, der er i vejen med dig.

    Derfor bliver lægen foreslået.

    Og - nej det er ikke sjovt at gå til læge, men desværre støder vi rigtigt mange gange på netop den problematik, at mange går og lider helt unødigt - nogle endda i årevis - fordi det hedder sig, at det skal være pinligt, når det er noget med kønsdelene. Og - som Anna skriver, så kan det være, man går med noget, man ikke vil gå til læge med, som kan vise sig at være ret så alvorligt, fordi rigtigt mange mennesker har den ide, at det er både flovt og pinligt, og det er det altså ikke.

    Lægen ser det mange gange hver eneste dag, og hvis man nu siger at man er lidt genert, så er det godt nok en underlig læge, der ikke tager hensyn til det.

    Når det nu kan være, det er første gang, du skal undersøges, så er det faktisk ikke urimeligt, at du f.eks beder din mor gå med dig. Du virker ret ung, og så er det bestemt ikke særlig rart at lægge sig op på briksen - det har jeg i hvert fald fuld forståelse for. Hvis ikke din mor, så kan du bede om, at sygeplejersken er der, for at holde dig i hånden. Og nej, det er ikke noget pjat - det betyder alverden, at der er en at holde i hånden, når man ligger der.

    I øvrigt kan det godt være, at hvis du fortæller lægen om det her, og du får nogle spørgsmål, at det kan vurderes uden han/hun ikke behøver kigge på det, og så har du udskudt øjeblikket, hvor du skal prøve en sådan undersøgelse. En ting er helt sikker - også du kommer til at opleve noget sådant på et tidspunkt, så derfor er bedst, om du først som sidst prøver at indstille dig på, at dine kønsdele er en lige så naturlig del af din krop, som din hals er, og at det er helt naturligt, at man også kan blive syg der, som man kan alle steder på/i kroppen.

    Og nej - det er ikke sjovt, men så er det heller ikke værre og er overstået på et øjeblik. I øvrigt - i dit tilfælde lyder det fornuftigt, at du lige vil se det an til på tirsdag.
  • Det er begyndt at gå i sig selv, men jeg har opdaget en lille rift dernede. Ved I om man kan få noget creme til det eller evt om man kan bruge noget almindeligt creme? Eller om det bare er noget der går i sig selv? Synes det er dyrt hvis jeg skal gå ud og bruge penge på en creme, som jeg kommer til at smide væk bagefter, hvis man kan bruge noget almindeligt. Brugte engang noget levertransalve til en rifte på min læbe - kan det mon bruges??

    Tak for jeres svar ind til videre, havde slet ikke troet jeg ville få så hurtig respons ;-) det er bare super !
  • Godt at det er ved at gå bedre :)
    Du kan sagtens smøre dig med creme dernede, men husk på, at det er et følsomt område, så brug ikke noget parfumeret.
    Jeg ville nok bare prøve at holde fingrene fra sådan en rift, for jeg er sikker på, at den går i sig selv hurtigt. Du skal også passe på med at pille, for der kan nemt gå infektion i det.
    Men du kan da vaske hænderne og give den lidt fed uparfumeret creme.
  • Tusinde tak for jeres svar :-)
    Jeg vil prøve at se om det ikke nok går væk :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.