Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Jeg vil være glad, mine børn savner mig..

Redigeret 6 oktober, 2010, 10:27 i Åben debat om depression
06:42 I dag 08:02
Ikke igen.....




Jeg fik en fødselsdepression for 24 år siden. Den blev i mine øjne aldrig behandlet, fordi medicin var forbudt på Stolpegården og gruppeterapi var vejen, jeg blev efter 20 uger sygere og sygere og endte på Bispebjergs lukkede afdeling.

Nu har jeg min depression nr. fem. Jeg er aldrig blevet helt rask. Jeg har fået: Risperdal, Orap, fluanzol. Så kom de nye antideprresiva, der har jeg prøvet Fontex, Zoloft, Effexor i maaange år, de blev for en måned siden erstatteet af cymbalca og Lithium. Jeg har nu ligget totalt forstenet og tom i min seng i 2 1/2 måned. Cymbalta blev skiftet ud, og nu har jeg i tre dage fået Noritren, dem jeg fik her på tredjedagen kastede jeg op igen. Jeg græder og græder og græder. Jeg har en livslede uden lige, jeg er træt af at kæmpe. I går skar jeg i mig selv.
Er der nogen, der har efraring med Noritren? Jeg tænker også meget på elektrochock, jeg er ikke det mindste bange for det - tænker kun på at få hovedet oven vande, så jeg kan se mine børn. Er det nogen, der har erfaring med ECT (elektrochock.)

Venlig hilsen Hannah


Helene2
Tilmeldt: 10-06-2008 15:17 I dag 09:30
Re: Ikke igen.....




Kære Hannah

Jeg undrer mig lidt over, at dit indlæg ligger under 'diabetes' - det kan være du ville få flere svar, hvis det lå under 'angst og depression'.

Du har for mange år siden været i gruppeterapi og du har prøvet utallige former for medicin - ingen af delene har hjulpet. Så tænker du på elektro-chok, der må siges at være en meget voldsom behandling. Min ex-svigermor fik det og det kom der ikke noget godt ud af og det var meget skræmmende at være vidne til hendes forandring. Men om den kan være god for nogen, skal jeg selvfølgeligt ikke kunne sige.
Jeg tænker bare på, at det ikke lyder som om, du har prøvet individuel terapì? Var det ikke et forsøg værd?

Mange hilsner Helene

Kære Helene
Tak for dit engagement, og jeg har flyttet min tekst. Det virkede lidt rodet at finde rundt i her til morgen.

Jeg har været i flere individuelle forløb af svingene kvalitet. Jeg har fået vendt incest og alkoholisme og alle de svigt, det medføre.
MEN selvom traumer er vendt og drejet og skreget er de der endnu. Og de forsvarsmekanismer man laver for sig selv i løbet af barndom/ ungdom for ikke at mærke smerten og angsten igen, gør at kærlighedsliv er håbløst, for han kunne jo forlade mig. Men inden jeg får mærket tanken til ende, ER jeg gået.
Konitiv er godt for mig, jeg går hos en psykiater, der hedder Jns Krabbe og han er en gammen og meget vis man, jeg samarbejder så godt med.

Jeg græder hele tiden i går skar jeg i mig selv og jeeg er bange for mig selv.
Jeg tror, at vis man har det slemt nok virker ETC ikke afskrøkkende. Jeg er ligeglad - selv hvis der gik ild i mit hår.

Hannah

Kommentarer

  • Kære Hannah

    Jeg kender problematikken i at bearbejde en opvækst med incest og alkoholisme etc. Der er ikke noget let i det.

    Det gør det ikke lettere, når du har børn, du skal være der for. Eller sagt på en anden måde: Når der stilles krav til, at man skal yde og 'være på' i hverdagen, så får man jo ikke afstresset eller afladet nervesystemet.

    Jeg ved godt, at når man har det så dårligt, så er man jo nærmest villig til at gøre hvad som helst.
    Nu ved jeg ikke, hvordan din økonomi ser ud - har du evt. råd til selv at betale for noget behandling? Har du prøvet hypnose? Jeg gik i NLP- og hypnoterapi og det har hjulpet mig utroligt meget.


    Mange hilsner Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.