Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Penishovede trækker sig tilbage

Redigeret 5 oktober, 2010, 15:53 i Seksuel debut
Hej Netdoktor.
Jeg havde sex for første gang for 1 uge siden med "den eneste ene".
Men jeg har lidt af et problem, når jeg ikke har haft sex, har jeg en form for "penishud", som dækker hele hovedet. Når jeg så stikker penis i skeden (sker imens jeg "masser" penis ind), rykker penishuden sig tilbage på penishovedet, så hele hovedet er blottet.
Her kommer det første spørgsmål, er det her normalt? For jeg synes jeg bliver ret øm, og penishuden (efter hvad jeg har oplevet) rykker sig først tilbage efter 2-3 dage.

Det er også et andet problem. Efter de gange jeg havde sex, kom der en "vabel" på penishuden bagefter. Jeg har kontaktet vagtlægen, og han siger det var fordi jeg var for ivrig. Jeg forstår ikke rigtig hvad han mener? Hvad skal jeg gøre?

Og en sidste ting, jeg synes det tager rigtig lang tid før jeg kommer, imens jeg er oppe i hende, at jeg rent faktisk giver op til sidst. Tror det har noget at gøre med, at jeg føler den lettere ømhed, når penishovedet er blottet og noget "gnubber" mod det.

Kærlig hilsen
En nervøs, uerfaren dreng.

Kommentarer

  • Hej!

    Det her er et debatforum, ikke en brevkasse - så det er bare alle mulige internetbrugere der skriver her.

    Jeg smiler over, at du skriver, du havde sex for første gang og det var med den eneste ene. Lad os nu se. Men stort tillykke med forelskelsen!!

    Den "penishud" som dækker hovedet hedder FORHUD, og det er helt normalt.

    Men det er faktisk ikke helt som det skal være, hvis forhuden "sidder fast", og at det først er nu du har haft sex at den er gledet tilbage.
    Det lyder som om, at din forhud er for stram.

    Jeg forstår ikke, at du ikke har haft nogen gener af det tidligere - som lugt, kløe og sådan noget.

    Det normale er, at en fyr kan trække forhuden tilbage og blotte penishovedet temmelig nemt, og at forhuden nemt glider tilbage over penishovedet igen - og at han trækker den tilbage når han vasker pikken så der bliver rent under forhuden.

    Jeg tror, at vablen kom fordi din forhud er så stram at glans (penishovedet) ikke er vant til at være i berøring med noget. Du siger jo også, at det faktisk gjorde lidt ondt.
    Og jeg tror du har helt ret i, at grunden til at du ikke kom var, at det gjorde ondt - men også, at det hele var så nyt. Bare rolig - du skal nok komme. Jeg tror det vil være mere behageligt hvis I bruger noget glidecreme.

    Jeg syntes, at du skal tage en snak med lægen om den stramme forhud, så du kan jo slå to fluer med ét smæk nu:

    Tag til lægen og få kigget på om vablen heler som det skal eller om du skal have noget at smøre den med OG få lægen til at tjekke om du måske skal have gjort noget ved din stramme forhud.

    P.S.
    At vagtlægen sagde, at du var for ivrig, betyder, at han mener, at du... Hmmm... Bollede lidt for lang tid eller lidt får hårdt :-)
  • Okay.
    Jeg tror, jeg venter lidt med at gå til lægen, da min forhud har rykket sig tilbage på penishovedet efter vabelen er forsvundet, og nu ser mere normal ud, end den gjorde første gang jeg havde sex.
    (Altså, nu er der ikke "alt" for meget forhud, det var der før.)

    Men hvis det sker igen, at jeg får vabel og min penis gør ondt efter sex, vil jeg da straks gå til lægen!


    Tak for hjælpen.

    Hilsen en ikke så nervøs og lidt mere erfaren dreng!
  • Hehe, velbekomme :-)

    Blot lige for at være sikker: Sidder forhuden nu hele tiden trukket tilbage? Det er nemlig heller ikke meningen.
Log in eller Registrér for at kommentere.