Hvordan siger jeg det?
Hey.
Jeg er en pige på 15, jeg er bange for jeg har en depression jeg har læst symtomerne på en depression og har mange af dem og er næsten 100% sikker på jeg har en derpression. Men jeg har et problem, jeg ved ikke hvordan jeg siger det til mine forældre og venner, med mine forældre er jeg bange for de ikke vil tage det seriøst og min ene veninde siger garanteret bare at det ikke er noget stort problem eller sådan og jeg bliver rigtig ked af det når jeg tænker over det, men vil heller ikke gå med det selv. Jeg er bare så forvirret omkring det, please jeg har virkelig brug for hjælp!!
Jeg er en pige på 15, jeg er bange for jeg har en depression jeg har læst symtomerne på en depression og har mange af dem og er næsten 100% sikker på jeg har en derpression. Men jeg har et problem, jeg ved ikke hvordan jeg siger det til mine forældre og venner, med mine forældre er jeg bange for de ikke vil tage det seriøst og min ene veninde siger garanteret bare at det ikke er noget stort problem eller sådan og jeg bliver rigtig ked af det når jeg tænker over det, men vil heller ikke gå med det selv. Jeg er bare så forvirret omkring det, please jeg har virkelig brug for hjælp!!
Kommentarer
Jeg vil foreslå dig enten at få en tid hos din læge eller få fat i din skolepsykolog. Selvfølgeligt skal du have hjælp til at få det bedre. Du har nu taget første skridt til at gøre noget ved det. Så i første omgang behøver du ikke at sige noget til hverken dine forældre eller din veninde, for du kan selv gøre noget.
Mange hilsner Helene
Du er alt for ung til at gå med en depression alene, så selvfølgelig skal du fortælle dine forældre, hvordan du har det.
Du skal ikke gøre det til et stort problem, hvordan du får sagt det til dem, kan du ikke bare sige det ligeud, hvad du føler og tænker. Dine forældre er forhåbentlig dem der kender dig bedst, vi her kan kun råde, og mit råd er få dine forældre i tale allerede i dag.
Jeg tænker også, om du ikke også har en alder, hvor hormonerne raser, og hvor man godt kan føle sig meget trist, forkert og en masse andet.
Men uanset hvad så skal du tages alvorligt, men det er jeg sikker på at dine forældre også vil. Børn tænker ofte at forældrene ikke vil eller kan forstå, men i de fleste tilfælde passer det ikke. Vis dine forældre den tillid, som gerne skal være mellem forældre og børn, og fortæl dem hvad der trykker dig og hvad du er ked af.
Kærlig hilsen Sofie
Jeg har sat mig for at jeg vil have sagt det inden weekenden slutter men det er også meget svært fordi de kommer sent hjem og tager tidligt afsted så har ikke særlig meget tid med dem, men vil prøve at få det ud i aften!! (: Tak igen
Ville det være lettere for dig at skrive et brev til dine forældre og lægge det på hovedpuden hos dem og slutte af med at du har brug for en snak, har brug for at de lytter til dig, har brug for at de tager dig seriøst.
Ja det var bare et forslag, for det gør mig så trist at mange unge har svært ved at tale med deres forældre, sådan burde det ikke være.
Kærlig hilsen Sofie
Knus og tanker til dig fra Sofie