graviditets symptomer..
Spørgsmålet går mere til de kvinder der har været gravide:
Har I allerede i starten kunne mærke forandringer ved kroppen? evt hvilke?
Er lidt i tvivl om jeg måske er gravid (ønsker det dog også) men det er alt for tidligt at tage en test.
Har I allerede i starten kunne mærke forandringer ved kroppen? evt hvilke?
Er lidt i tvivl om jeg måske er gravid (ønsker det dog også) men det er alt for tidligt at tage en test.
Kommentarer
Jeg fik kvalme og ubehag og var træt.
Med den anden var jeg faktisk syg, så derfor gik der to måneder før jeg overhovedet opdagede det. Jeg havde været indlagt til en mindre operation og på sygehuset spurgte man mig, om jeg kunne være gravid, og da jeg havde haft samleje fem dage før, så svarede jeg, at hvis jeg var, så var det sket der. Det mente man på sygehuset godt, man så kunne checke, og den viste negativ, hvorfor jeg gennemførte operationen. Jeg var efterfølgende ret syg, så derfor havde jeg slet ikke sex i en længere periode, men jeg var altså gravid.
Hvis det er alt for tidligt at tage en test, betyder det, at du har haft samleje for omkring en uges tid siden, og de fornemmelser du så har er således kun 50/50.
Men - prøv da for sjov skyld at tage en test - hvis den viser positiv, kan du sikkert godt regne med det, og hvis den viser negativ, ja, så er du enten ikke gravid, eller også har du taget den for tidligt, og du må således væbne dig med tålmodighed et par uger endnu.
Læste på nettet at en positiv graviditetstest kan ses ca 2 uger efter befrugtning. Men jeg ved desværre ikke hvornår jeg har haft æggeløsning
Må bare vente og se:)
Har nemlig haft lidt prikkende og stikkende fornemmelse i højre æggestok
Det er sådan set også rigtigt nok. Ægløsning er ca. midt mellem to menstruationer, og en sådan beregning kører på, at menstruation er med ca. fire ugers mellemrum, så to uger efter befrugtning er nogenlunde på det tidspunkt, hvor næste menstruation forventes.
Derfor har du en rimelig mulighed for at finde ud af det ca. to uger efter det samleje, hvor du mener at have undfanget.
En stikkende fornemmelse i æggestokken er egentlig ikke et tydeligt tegn, for for at undfange, skal ægget jo allerede have passeret æggestokken, og bør hvis du er gravid således have gjort sit "arbejde" inden jeres samleje.
Men - når det nu handler om, at du gerne vil være gravid, så prøv om du ikke stille og roligt bare kan vente til forventet menstruation - det handler vel ikke om mere end en uges tid eller så, og det er da bedre at lige "slå lidt koldt vand i blodet" en uges tid, end at måske blive frygteligt skuffet.
Tror ikke at jeg bliver så skuffet, vi er jo lige startet :-)))
Vi nyder det, som man jo også skal - og ikke stresse over det.
Vi er forholdsvis begge nogle unge mennesker, så det behøver heller ikke ske lige her og nu )
Er egentlig ikke skuffet som sådan, men som kvinde (og alle kvinder sikkert) kan man spekuler over hvor lang tid det sådan ca. vil tage. Det er vel meget normalt.
Hvor lang tid har det taget sådan ca for jer andre? Det er vel også sjældent at man bliver gravid LIGE med det samme.
Men nu skal vi på ferie og rigtig hygge os, man skal vel heller ikke tænke så meget over det. Det sker når det nu engang sker
Jeg vil mene, det er meget forskelligt fra person til person og fra graviditet til graviditet. Det betyder også noget, hvis du har taget p-piller gennem en årrække; for nogen kan det tage endog meget lang tid for kroppen at komme i ordentlig funktion igen, for andre går det hurtigt.
For mit vedkommende gik det meget hurtigt med den første - jeg havde forestillet mig, at det nok ville tage et halvt års tid, hvilket vel næsten er det tætteste på et svar på dit spørgsmål, du kan forvente, men min fine "planlægning" med et barn i maj måned blev til et decemberbarn. Med nr. to kan jeg ikke sige, hvor lang tid, der gik, for da vi havde fået den første var vores holdning at nummer to kom, når nummer to kom, så det hæftede vi os derfor ikke yderligere ved. Hun kom to år efter. Men - jeg havde f.eks. slet ikke menstrueret hele det første år, fordi jeg ammede, så hvornår der egentlig kom rigtigt gang i ægløsning og den slags holdt jeg således slet ikke regnskab med.
Med min datter gik det ret hurtigt de første to gange, men med nummer tre var de faktisk fem måneder om at få "bingo".
Så et halvt til et helt år kan du godt regne med, der kan gå, uden det på nogen betyder, at der er noget som helst galt med en af jer.
Vi må bare tage det stille og roligt.