Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Aldrig haft sex'lyst

Redigeret 17 september, 2010, 13:15 i Kvindelige sexproblemer
Hej.
Jeg er nu 19 år, og har været sex-aktiv siden jeg var 13.
Jeg har aldrig haft lyst til sex, og har et eller andet sted følt mig tvunget til det.

Jeg har en fantastisk kæreste, som jeg virkelig elsker, men alligevel har jeg ikke lyst til sex? jeg hader at skulle sige nej til ham hver gang, og siger som regelt også ja, for at gøre ham glad.

Men som sagt har jeg aldrig haft lyst til sex, (jo når jeg er fuld)
Jeg har heller aldrig haft en orgasme, også selvom jeg har konsenteret mig, og når jeg indser jeg ikke kan få en orgasme, så giver jeg lidt op og så bliver jeg øm.

Men jeg er bange for det vil betyde en ende på vores forhold, at jeg ikke har lyst til sex. hvad kan jeg gøre? jeg har en dildo, men den har jeg ikke haft hjælp med. vi prøver forskellige stillinger for at se om det kan hjælpe, men lige lidt hjælper det.

Jeg ved ganske enkelt ikke hvad jeg skal gøre?
Hvad kan man gøre for at få lyst til sex?
og der er nogen chance for jeg nogle sinde får en orgasme?

Hilsen Mig.

Kommentarer

  • Du startede meget, meget tidligt og har aldrig haft lyst, hvilket vil sige, at det havde du heller ikke, da du begyndte? Så kan man jo stille det tåbelige spørgsmål om hvorfor, du så gjorde det – og det skal jeg nok undlade, for det kan du ikke bruge til noget som helst.

    Du skriver, at du også har følt dig tvunget til det? Forhåbentligt har du ikke ikke været direkte tvunget, men måske følt dig presset?

    Og det er ganske glimrende årsager til, at du har det sådan nu. Så længe du ”jagter” den orgasme, så vil den med stor sandsynlighed udeblive. Orgasme kommer af tillid og troen på, at man virkelig er ønsket og kan slappe af, så jeg tror du er kommet ind i en dårlig spiral, som du nok er nødt til at gøre noget helt andet for at komme ud af.

    Jeg vil faktisk foreslå dig at søge noget professionel hjælp, for du skal lære at stole på dig selv, at lytte til din krop, at slappe rigtigt af. I første omgang vil jeg foreslå dig nogle konsultationer hos en sexolog, hvor du kan få talt igennem, denne følelse af, at du føler dig presset og du faktisk slet ikke føler lyst. Der vil du muligvis også kunne lære nogle gode øvelser i, hvad der er dejligt, rart og afslappende lige præcis for dig. En dildo er god for nogle, for andre er det stimulering af klitoris, der er afgørende, for andre igen noget helt andet – og det vil være godt for dig, at finde de gode erogene zoner hos dig. På det punkt er vi faktisk ret forskellige.

    Jeg kan forstå, du har en rigtig sød og dejlig kæreste, så det vil givet være en god ide om han havde lyst til at gå med dig, så han også kan lære at forstå, hvad det i grunden er, der ”plager” dig.

    Sådan noget koster – og er måske endda ret dyrt, men jeg tror alligevel, det vil være godt for dig at få ”ryddet op”.

    Held og lykke.
  • Hej Anonym

    Jeg er enig med Lotte i det, hun skriver.
    Udfra det du skriver, kan jeg se, at du har nogle problemer med at opretholde dine grænser og sige nej til noget, du faktisk ikke har lyst til.
    Det kan der være mange grunde til.
    Derfor vil jeg også tilråde dig professionel behandling. Dog ville jeg ikke starte hos en sexolog, da det seksuelle problem (efter min mening) ikke kan isoleres fra andre følelsesmæssige problemer. Derfor vil jeg anbefale en psykolog eller terapeut.
    Får du lært at styrke dine grænser, så du ikke siger ja til noget, du faktisk har lyst til at sige nej til, så vil det også gælde for dit sexliv. Og at du faktisk har lyst til sex, er givetvis en forudsætning for, at du vil kunne opnå orgasme.

    Hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.