Indstillinger
8års seksuelt misbrug ligger og trykker.
Hej.
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde...
Jeg er nu 24. Og går stadig med den grimme tid i mig. Jeg blev misbrugt fra jeg var 4-12 af min mormors mand. Og jeg kan ikke få det ud af min krop. Det sidder over alt i mig. Jeg stoler ikke på nogen mænd og mine forhold er blevet ødelagt igen og igen. Og føler det er min skyld hver gang. Jeg tør ikke tage i mod noget for føler det betyder man skal "give noget tilbage" Jeg lider i dag af forskellige angst og despression. Jeg føler ikke jeg kommer nogen veje. Pga dårlig erfaring med psygolog og pga angsten for at åbne mig og stille op er det ikke noget jeg har kunne. Jeg ville så gerne være en normal kvinde, men føler mig standset af fortiden.
Mit liv har bestemt ikke været let på nogen områder...
Nu sidder jeg med min barnets bog fra jeg var lille. Og der står jeg som 5 årig prøvede at fortælle min mor hvad han gjorde ved mig og fem dage efter står der at jeg bare var fuld og løgn. Jeg er simpelthen så rystet. Hader hende lige frem. Vi snakker ikke ret godt sammen pga andre ting. Men jeg er dybt chokeret over at hun faktisk kunne have stoppet det den gang...
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde...
Jeg er nu 24. Og går stadig med den grimme tid i mig. Jeg blev misbrugt fra jeg var 4-12 af min mormors mand. Og jeg kan ikke få det ud af min krop. Det sidder over alt i mig. Jeg stoler ikke på nogen mænd og mine forhold er blevet ødelagt igen og igen. Og føler det er min skyld hver gang. Jeg tør ikke tage i mod noget for føler det betyder man skal "give noget tilbage" Jeg lider i dag af forskellige angst og despression. Jeg føler ikke jeg kommer nogen veje. Pga dårlig erfaring med psygolog og pga angsten for at åbne mig og stille op er det ikke noget jeg har kunne. Jeg ville så gerne være en normal kvinde, men føler mig standset af fortiden.
Mit liv har bestemt ikke været let på nogen områder...
Nu sidder jeg med min barnets bog fra jeg var lille. Og der står jeg som 5 årig prøvede at fortælle min mor hvad han gjorde ved mig og fem dage efter står der at jeg bare var fuld og løgn. Jeg er simpelthen så rystet. Hader hende lige frem. Vi snakker ikke ret godt sammen pga andre ting. Men jeg er dybt chokeret over at hun faktisk kunne have stoppet det den gang...
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...
Kommentarer
Det værste er nok, hvis man har behandler-skræk, for så kan man ikke søge og få den hjælp, man har brug for. Du føler ikke, at du kommer nogle vegne og den barske sandhed er nok, at du ikke kan komme videre, før du får professionel hjælp. Det her kan du ikke arbejde dig igennem alene.
Derfor er du nødt til på én eller anden måde at overvinde din angst. Fordi du har dårlige erfaringer med én psykolog, er der jo ingen der siger, at det samme vil være tilfældet hos en anden psykolog.
Én af grundene til, at man kan have så svært ved at åbne sig, er jo, at det gør så forfærdeligt ondt at tale om tingene. Problemet er bare, at for at det kan holde op med at gøre ondt, skal der tales rigtigt meget om det!
* Mit bedste råd til dig er, at du langsomt stille og roligt forbereder dig på den kendsgerning, at du er nødt til at søge hjælp, hvis du vil have det bedre.
* Jeg vil anbefale dig at læse bogen: 'At hele sårene'.
* Dernæst kan det måske være en mulighed at ringe ind til den erfaringsbaserede rådgivning i Støttecentret mod Incest. Du kan være anonym og de mennesker, der sidder ved telefonen har selv været udsatte for overgreb. Her er du garanteret forståelse og accept. Det vil måske kunne hjælpe dig at høre, hvordan de klarede at søge behandling og hvordan de havde det, da de skulle begynde at åbne sig. Den frivillige rådgivning har tlf.tid mandag fra 17-21. Tlf. nr. er 3336 0090 og 3336 0099.
* Det kan også være en mulighed at ringe til den professionelle rådgivning på Støttecentret tlf. nr. er 3313 6383 og der er telefontid tirsdag mellem 9-12 og onsdag mellem 12-15. Eller du kan prøve at ringe eller skrive til et andet støttecenter, der ligger i nærheden af, hvor du bor. Det kan være, at de kan anbefale dig en god psykolog, der har erfaring omkring behandling af incestramte. Det er ikke alle psykologer, der har det.
Du vil gerne være en normal kvinde. Det er du allerede. Du reagerer helt normalt på de ting, du har været udsat for. Ganske som alle os andre, der også har været udsatte for overgreb. Så jeg går ud fra, at det, du mener, er, at du gerne vil kunne være glad, velfungerende og have det godt. Det kan du givetvis blive - men det kræver et meget stort stykke arbejde af dig selv og det kan du som sagt ikke gøre alene. Der vil være meget angst, du skal overvinde og du behøver støtte til at overvinde angsten.
Mange hilsner Helene
Ja ville ønske det var lidt nemmere. Jeg går fuldstændig i panik bare ved tanken om hjælp... Men jeg vil prøve at følge dine råd og håbe på det bedste...
Mvh Winnie
Jeg forstår din panik ved tanken om at søge hjælp.
Derfor tror jeg, at det måske kan være den bedste måde at gøre det på, hvis du stille og roligt går og forbereder dig selv på, at det bliver næste skridt - på et tidspunkt. Desto mere du tænker på det og bliver bevist om, at der ikke er andre udveje, hvis du vil have det bedre, jo større mulighed kan der være for, at panikken forsvinder.
Har du lyst til at skrive om, hvad det er, du er så bange for ved at søge hjælp?
Mange hilsner Helene