Min veninde ?
Hei, Jeg skriver fordi jeg har brug for hjælp.
Min bedste veninde, er nemlig stoppet med og spise. Sådan det startede langsomt, men nu er hun helt stoppet. Og når vi tager på en cafe får hun kun vand. Og vi spiser ik pizza længere.
Nu går vi jo på en skole, og på samme afd, på kostskolen. Er er ikk i tvivl om skolen har styr på det. Men hun sidder bare der forand maden, og nægter og spise. Og hvis hun spiser, sidder hun og græder lydløst imens. Hun taber sig meget. Er er virkelig bekymret for hun er ved og få Anoreksi.
Men det der er, at hun faktisk vejer 6.3 kg for meget. Så kom til og tænke på om man overhovedet kan kalde det Anoreksi, eller om hun bare vil tabe sig de sidste kilo. For hun er faktisk en flot pige. Men hun ser det desværre ik. Er jeg ved ik hva jeg skal gøre. Om jeg skal snakke med hende, eller bare lade det ske. :-(?
Vi har faktisk lige haft om spiseforstyrrelser i skolen, og det er derfor jeg er bekymret for at hun gerne vil se sådan ud. For hun har det nemlig ikke så godt med dig selv. Og en masse ting fra hendes fortid.
Håber nogle kan hjælpe, for overvejer og fortælle skolen, hvordan jeg ser det. Men vil føle mig dum, hvis jeg ikke har ret i noget, og hun bare vil tabe sig.
Knus Isabella
Min bedste veninde, er nemlig stoppet med og spise. Sådan det startede langsomt, men nu er hun helt stoppet. Og når vi tager på en cafe får hun kun vand. Og vi spiser ik pizza længere.
Nu går vi jo på en skole, og på samme afd, på kostskolen. Er er ikk i tvivl om skolen har styr på det. Men hun sidder bare der forand maden, og nægter og spise. Og hvis hun spiser, sidder hun og græder lydløst imens. Hun taber sig meget. Er er virkelig bekymret for hun er ved og få Anoreksi.
Men det der er, at hun faktisk vejer 6.3 kg for meget. Så kom til og tænke på om man overhovedet kan kalde det Anoreksi, eller om hun bare vil tabe sig de sidste kilo. For hun er faktisk en flot pige. Men hun ser det desværre ik. Er jeg ved ik hva jeg skal gøre. Om jeg skal snakke med hende, eller bare lade det ske. :-(?
Vi har faktisk lige haft om spiseforstyrrelser i skolen, og det er derfor jeg er bekymret for at hun gerne vil se sådan ud. For hun har det nemlig ikke så godt med dig selv. Og en masse ting fra hendes fortid.
Håber nogle kan hjælpe, for overvejer og fortælle skolen, hvordan jeg ser det. Men vil føle mig dum, hvis jeg ikke har ret i noget, og hun bare vil tabe sig.
Knus Isabella
Kommentarer
Når det er sagt, så kan man SAGTENS have en spiseforstyrrelse uden at være tynd.
Din veninde har det utvivlsomt RIGTIG dårligt, og hun har brug for hjælp.
Det her drejer sig ikke bare om mad og vægt; der er altid en bagvedliggende årsag til en spiseforstyrrelse, og det er ikke noget DU skal udrede. Du skal være hendes veninde og støtte hende i at få professionel hjælp.
Du kan godt sige til hende, at du har set, at du har lagt mærke til at hun har det rigtig dårligt, og at du gerne vil gå med hende ned og snakke med en lærer eller kostskolens sundhedsplejerske (eller hvad I har).
Hvis hun ikke vil være med til det, så må du gå til en af lærerne og sige hvad det er du observerer; altså fortæl, at hun græder de gange hun endelig spiser, og at hun ellers ikke spiser noget.
Det dejligt at du er opmærksom på det her. Det bedste du kan gøre nu er virkelig at lade hende vide at du ved at hun har det dårligt og sige at hun kan tale med dig - men du skal insistere på at I involverer en af de voksne.
Tusind tak for svaret. Vil helt sikkert snakke med hende om hvad jeg ser, og få en voksen ind i det. Vil helt sikkert støtte hende igennem det, hvis det enig er noget om det.
Jah hun har det desværre ikke så godt. Det er en kostskole for unge med problemer hjemmefra. Så der er mange ting der nok spiller ind. Men håber det bedste for hende.
Tusind tak for svaret, og hjælpen. :-)
Hun har en spiseforstyrrelse - spørgsmålet er bare, hvor hårdt fat den har i hende. Det er vigtigt, at man får taget hånd om det hurtigst muligt, for det bliver sværere og sværere at komme ud af.
Som sagt drejer det sig ikke kun om, at hun skal begynde at spise. Der skal tages hånd om hendes psykiske tilstand.
Jeg kommer til at tænke på dengang min læge nægtede at tro på, at jeg havde en spiseforstyrrelse, fordi jeg var normalvægtig. Det talte åbenbart ikke, at jeg lige havde tabt 13kg på en måned. Og ergo, var der heller ikke noget hjælp til mig.
Jeg bliver altid så gal over det, når jeg tænker på det. Heldigvis har jeg i dag verdens sødeste og mest forstående læge.
Jeg er enig med Anna om, at der helt sikkert er noget i det, hvis hun ligefrem græder, når hun spiser. Men det er virkeligt svært at være der som veninde. Husk at passe på dig selv undervejs, og sørg for at snakke med nogen, hvis du får behov for det.
Kærlig hilsen Trine