Plastfyldninger
Jeg har i de sidste par år brugt en tandlæge på Canarieøerne, og det fungerede fint med et par nye kroner jeg fik lavet. Besluttede så at jeg ville bruge ham til at skifte mine amalgamfyldninger til plast og fik et tilbud. Det lød fint, og jeg bestilte så tid.
Ved modtagelsen fik jeg en gennemgang af tilbudet og fik at vide at plastfyldninger kun vil holde i ca. 3-4-5 år hvorefter de skal skiftes. Nå, det havde jeg godt nok ikke hørt før, men der kommer ifølge tandlægen sprækker med tiden, hvorfor en udskiftning er nødvendig. Det var meget bedre at få lavet porcelænsfyldninger. Men det sagde jeg nej til.
Inden han gik igang ville han lige kontrollere at jeg ikke havde inflammation i tandkødet, for var der det kunne han ikke lave de nye fyldninger. Det viste der sig så selvfølgelig at være, hvorefter jeg fik tilbudt en ”Gum cleaning” hvortil han gav lidt bedøvelse. Så skulle jeg gå hjem og skylle tænderne 2 gange dagligt i noget brintoverilte halløj, og komme igen om en uge og få lavet fyldningerne.
Kan nogen oplyse mig:
1) Er det korrekt at plastfyldninger kun holder ca. 4 år?
2) Kan det have sin rigtighed at jeg skal have lavet en dyr tandrensning før han kan lave fyldningerne?

Kommentarer
Jeg ved godt, at man siger, at plastfyldninger ikke er så solide og ikke lige så langtidsholdbare som amalganfyldninger men det er ikke min erfaring.
Mine plastfyldninger er holdt i ca. 8-10 år, tror jeg. Og jeg har aldrig fået foretaget tandrensninger, inden jeg skulle have lavet fyldninger, altid først bagefter.
Så ærlig talt lyder det som om, at den tandlæge gerne vil tjene lidt ekstra.
Hilsen Helene
Min brors tandlæge siger også, de ikke kan holde. Det må være, fordi de ikke kan lave arbejdet. For mine holder og holder.
Jeg fik da heller ikke renset tænder inden jeg fik lavet en rodbehandling. Og ikke noget med dyr porcelænskrone, næe, den blev fyldt med plast.
Og det holder.
Mit tandkød fejlede ikke noget, må jeg hellere tilføje.
Plastikfyldninger holder lige så godt som amalgamfyldninger, hvis de ellers er lavet korrekt.
Måske holder plastik endda bedre, idet det ikke korroderer (”ruster”) som amalgam. Når amalgam korroderer, så revner tanden.
Men plastikfyldninger er sværere teknisk at lave end amalgamfyldninger og kræver derfor en bedre finmotorik.
Et symptom ved kviksølvforgiftning er nedsat finmotorik, og da de ældre tandlæger har stået i kviksølvdampe i årevis, så kniber det ofte med finmotorikken (Der er forsøg, som viser dette), hvorfor plastfyldningerne får for dårlig holdbarhed.
Der er også forsøg, som viser, at tandlæger klarer sig intellektuelt dårligere end andre akademikere (kviksølv påvirker intellektet) samt obduktionsundersøgelser, som viser, at tandlæger har forholdsvis meget kviksølv visse steder i hjernen.
Det sidste kan måske forklare, hvorfor nogle tandlæger undertiden er lidt ”spøjse”.
Der er et punkt, hvor amalgamfyldningerne er bedre end plastikfyldninger og det er med tendensen til at få hul under en fyldning.
Da amalgam er så tilpas giftigt og dermed også dræbende for bakterier, så kommer sjældnere hul under en amalgamfyldning sammenlignet med en plastikfyldning.
Men amalgam indeholder ca. 50 % kviksølv, og kviksølv er en af vores mest giftige stoffer, så det er nok ikke en smart idé at rende rundt med kviksølv i munden, selvom mange tandlæger siger, at det ikke frigives. Det sidste er ikke korrekt. Se bare denne video:
http://www.youtube.com/watch?v=9ylnQ-T7 ... _embedded#!
Det lyder, som om du skulle finde dig en bedre tandlæge.