Manglende sexlyst - hjælp mig med at redde min lykke
Hej allesammen!
Jeg er en pige på 18 år, som har været sammen med min kæreste i 2 ½ år. At være sammen med ham har gjort mit liv bedre end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig at det kunne være, men nu ødelægger min manglende sexlyst det hele.
Han siger egentlig ikke SÅ meget til det, for vi har snakket om det. Jeg ved at han har rigtig meget lyst til mig, men vil ikke presse mig, og jeg er så taknemmelig. Han er så sød. Men jeg er lidt småneurotisk indimellem, og et problem afføder en hel række nye problemer.
(Det skal siges at jeg brugte p-piller, og nu er skiftet til nuvaring)
Jeg tror det begyndte dengang jeg begyndte at have meget hyppig svamp - min. 1 gang om måneden. Det er heldigvis væk nu, men dengang begyndte sex at gøre ondt. Min kæreste er godt veludrustet, og jeg er rimelig "lille". Dengang havde jeg stadig lyst til sex, men i takt med at sex blev lig med smerte og svien og en lille smule blod, forsvandt lysten efter nogen tid. Jeg kan ikke slappe af nok til at blive tændt.
MEN problemet er at jeg ikke kan være helt sikker på at det KUN er det. For lige omkring samme tidspunkt blev jeg seksuelt overfaldet af nogle mænd - noget, som jeg ikke har kunnet slippe. Når jeg ser en mand, tænker jeg menneske. Når jeg tænker på at han har en pik, tænker jeg potentielt monster. At være nøgen er, selvom jeg har en rimelig flot krop, noget jeg forbinder med skam og ydmygelse, og sådan har det altid været. Nu blev det bare lidt værre.
OGOGOG (ja der er mere - I'm a wreck!) jeg er begyndt at bryde sammen fuldstændig uden grund. Mit humør svinger meget, jeg er træt og ugidelig, og så er der det med sexlysten. Jeg tror meget at det er grundet stress. Jeg har et meget forvirrende liv, og min kæreste er det eneste som er fuldstændig godt.
Hjælp mig, jeg er så ked af det.

Kommentarer
Alle de symptomer du nævner: bryder pludseligt sammen uden påviselig årsag, humørsvingninger, træthed, ugidelighed, manglende sexlyst, et forvirrende liv - kan sagtens have samme årsag. Det er ganske rigtigt stress-symptomer men stress er altid følelsesmæssig stress.
Seksuelle overgreb sætter sig dybe spor i psyken og følelseslivet og er det slemt nok så giver følgerne også fysiske symptomer.
Disse senfølger omfatter ikke kun det seksuelle område, men hele éns eksistensgrundlag, selvopfattelse, verdensbillede og meget mere. Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp til at få bearbejdet de seksuelle overgreb (og evt. andre overgreb).
Du har forskellige muligheder for at søge hjælp, så du kan få det bearbejdet.
Du kan f.eks. kontakte Joan Søstrene: http://www.joan-soestrene.dk/. De har forskellige tilbud til voldtægtsofre.
Du har mulighed for at få en henvisning hos din læge til 10 psykologsamtaler. Der vil være en egenbetaling på ca. 250 kr. pr. session.
Du har altid mulighed for selv at søge en privatpraktiserende psykolog eller terapeut. Det koster ca. 800-1000 kr. pr. session.
Jeg er overbevist om, at dine problemer hænger sammen med voldtægten, men der kan selvfølgeligt også være andre problemer, der er skabt tidligere, der spiller ind.
Mange hilsner Helene