Indstillinger
spisteforstyrrelsen styrer mit liv!
hej, jeg har lidt af en spiseforstyrrelse i lidt over 5½ måned, eller det er ihvertfald det lægerne siger. jeg vil gerne kunne spise ligesom alle andre, men når jeg putter noget i min mund, bliver jeg sur på mig selv og spytter det ud igen. jeg sulter mig selv så meget jeg kan hver dag, jeg går i skole fra klokken 8:15-14:45 hver dag, og skal så på arbejde klokken 16-21:15 2-3 gange om ugen, og der spiser jeg ikke før jeg kommer hjem fra arbejde. jeg får omkring 200-600 kcal om dagen. jeg er 179 cm høj og vejer 63½ kilo, jeg ved godt jeg ikk er undervægtig, jeg lider bare af en spiseforstyrrelse. min menustration er meget uregelmæssig, der kan gå 3 måneder imellem hver menustration der kan også gå 5 uger. jeg er tit rigtig ked af det , og sidder inde på mit værelse og græder, jeg tænker meget på selvmord, men gør det aldrig, fordi jeg har verdens bedste lillesøster, og jeg vil ikke kunne gøre det imod hende. håber i vil og kan hjælpe mig, hvad synes i? jeg snakker med en psykolog 1 gang om ugen og en diætist 1 gang om ugen
min sædvanlige kostplan.:
morgenmad: ingenting
formiddag: ingenting
frokost: ingenting
eftermiddag: 200-300 g melon.
aftensmad: spiser jeg kun 4-5 gange om ugen.(bestående af 2 små kartofler og et lillestyk kød, og 100 g gulerod, og ketchup)
sen aften: 1 sandwick (130 kcal) og 200 g melon og lidt cornflakes.
min sædvanlige kostplan.:
morgenmad: ingenting
formiddag: ingenting
frokost: ingenting
eftermiddag: 200-300 g melon.
aftensmad: spiser jeg kun 4-5 gange om ugen.(bestående af 2 små kartofler og et lillestyk kød, og 100 g gulerod, og ketchup)
sen aften: 1 sandwick (130 kcal) og 200 g melon og lidt cornflakes.
Kommentarer
Det virker da som om du er inde på rette spor, altså du er selv klar over det er et problem og gør noget ved det. Og det er da fedt! helt klart det allervigtigste og første skridt hen af vejen.
Som du sikkert ved, er spiseforstyrrelsen ikke problemet her, men et resultat af et problem som du dog ikke skriver. Er sikker på din psykolog har sagt det, og at i sikkert arbejder på at finde roden til problemet?
Hvad med at prøve at smide spiseforstyrrelsen lidt ud af hovedet, og tænk på hvilke andre ting du bekymre dig om/er ked af? Eller er det et kontrol-behov?
Mulighederne er mange.
Det er rigtig godt at du får hjælp, men hvad siger diætisten? Laver hun/han ikke en madplan du skal følge? Du spiser meget lidt. Har du fortalt det til diætisten?
Man kan sagtens have en spiseforstyrrelse, selvom man ikke er meget tynd, men det ender du jo med at blive hvis du spiser så lidt. Din krop er allerede ved at tage skade, når du har uregelmæssige menstruationer.
Det er vigtigt at du prøver at spise noget mere, men jeg ved godt det er svært. Jeg har selv en spiseforstyrrelse. Men du bliver nødt til at kæmpe imod anoreksien.
Har du snakket med psykologen om, hvorfor du har det skidt?
Mvh.
jeg ved ikke hvad jeg er ked af, men jeg får det bare meget dårligere, når min familie er ked af det, pga. mig.
Jeg kan sagtens forstå at du har svært ved at følge madplanen. Det er svært at gå fra at spise så lidt, til at spise 1800 kcal. Men en normalvægtig kvinde skal have omkring 2000 kcal, så i virkeligheden er det jo ikke meget. Det kunne være du skulle spørge diætisten om du kunne starte med lidt mindre og så få sat mere og mere på madplanen. Det gjorde jeg selv i en periode og det syntes jeg var nemmere.
Jeg tror ikke man behøver at have været udsat for mobning eller sådan noget, for at få anoreksi. Det kan også bare være at man har været på slankekur, og det så tager overhånd og man ikke kan styre det mere.
Og det er klart at du er ked af det, for det er bestemt ikke rart. Jeg syntes også det var svært at se at mine forældre var bekymrede, men du må ikke få skyldfølelse over det, for det er ikke din skyld. Du er syg og det kan du ikke gøre for.
Mvh