Indstillinger
Søvnparalyse er ved at smadre mig-
Hej-
Først hvis der er ubevisthed om hvad det er så søg ordet på google og find dens wiki side.
Men kort-
En tilstand hvor hjernen vågner før kroppen.
Dvs du vågner og åbner øjnene- Men kroppen er stadig i sove tilstand så du kan ikke røre den-
Det oplevede jeg en del gange da jeg var en 17 år.
Det i sig selv er til at overkomme da det ikke varer længe.
Men en side effekt er hallucinationer da du stadig kan drømme mens du er vågen.-
Hvilket gør at de ting du ser føles 100% virkelige.
Og det er sket en del gange i denne måned.
(som 24 årig)
Vågnet op for at se en skygge lignende man stå i den anden ende af rummet og efter lidt tid komme løbende med et object i hånden klar til at slå mig. -
Jeg reagerer ved at løfte dynen over hovedet og kort efter trække den væk for at se der intet er.-
Uddover det har der været nogle mildere ting.
Såsom lyde af ringklokken der ringer eller fornæmmelsen af der er noget et sted i rummet man ikke kan se da det altid er "lige" uden for syns vinklen.
(hvis du ikke kender til tilstanden kan det godt lyde lidt psychotisk. Så inden der kommer et for hurtigt svar- så kig på wiki'en)
Men.... efter de ting var jeg da lidt urolig.
Men gjorde mig ikke det store. Sov stadig fint og tænkte ikke meget over det.
Var egentlig mere interesseret og ville lære mere om det.
Så det gjorde jeg. Søgte nettet tyndt for historier og generelle råd om måder til at stoppe det fra at ske flere gange-
Men det har haft en MEGET negativ effekt.
Jeg kan simpelthen ikke sove-
Tror det er angsten for næste episode der kunne komme og hvilken form den kunne komme i da jeg har læst nogle meget vilde episoder.
Såsom at blive overfaldet i sengen og kvalt.-
(husk nu det føles 100% rigtig for alle der oplever det -)
Så de sidste pr dage har jeg ikke fået mere end 2- 4 timers søvn pr nat-
hver gang jeg ligger mig og vil prøve at falde i søvn tænker jeg på alle de ting jeg har læst og at jeg kunne opleve dem selv næste gang. -
Og når jeg endelig er ved at falde i søvn- sprætter jeg ubevist ( tror jeg ) øjnene op igen i frygt for at falde i søvn.
Så til sidst opgiver jeg og ender med at kæmpe hele natten for at falde i søvn når det bliver lyst.
Det er så også fint hvis jeg bare sov 6-7 timer fra 5-6 om morgenen og frem. .- Men vågner automatisk igen ved halv 9 - 9 tiden. Og kan så ikke falde i søvn igen.
Så det er noget være møg.
Jeg er meget urolig for hvad effekt det vil have på mig at ikke få noget søvn i længere tid.
( det er kun under en uge intil videre- så tror da ikke jeg er på "fare" plan endnu?)
Men kan jo også sagtens være det går over i morgen eller bare ved første gode nats søvn.
Men lige pt er jeg meget urolig.
OG kan sagtens indse hvor latterligt det hele er.
Frygter noget jeg slet ikke kan kontrollere.
Men passer jo fint med jeg har generel angst jeg også kæmper med.
Genial mix.
Men har egentlig bare brug for nogle råd og nogle svar-. Og forhåbenlig høre fra andre der har disse oplevelser.
Men mit hoved spørgsmål er . . . Hvor tit kan det ske.- ?
Er det et pr gange om året eller et pr gange om ugen eller er det helt forskelligt?
Og nogle råd til hvordan jeg lige overvinder angsten på det emne så jeg kan få en nats søvn?
(jo godt klar over det ikke er "virkeligt" men føles sådan- Og tror bare ikke jeg vil kunne holde til en af det helt slemme omgange. )
Har ikke snakket med min læge siden det blev helt så slemt her. Men sidst jeg nævnte noget af det startede han bare med snakke om noget der intet havde med det at gøre.-
Samme med psykriater.
Utroligt at dette egentlig er så ukendt et emne da mange oplever det efter hvad jeg har fundet ud af. -
Men ja tror det var det. -
Ved ikke om jeg falder i søvn i nat.
Men håber det her vender snart-
Men vil blive glad for hviklet som helst svar.-
Først hvis der er ubevisthed om hvad det er så søg ordet på google og find dens wiki side.
Men kort-
En tilstand hvor hjernen vågner før kroppen.
Dvs du vågner og åbner øjnene- Men kroppen er stadig i sove tilstand så du kan ikke røre den-
Det oplevede jeg en del gange da jeg var en 17 år.
Det i sig selv er til at overkomme da det ikke varer længe.
Men en side effekt er hallucinationer da du stadig kan drømme mens du er vågen.-
Hvilket gør at de ting du ser føles 100% virkelige.
Og det er sket en del gange i denne måned.
(som 24 årig)
Vågnet op for at se en skygge lignende man stå i den anden ende af rummet og efter lidt tid komme løbende med et object i hånden klar til at slå mig. -
Jeg reagerer ved at løfte dynen over hovedet og kort efter trække den væk for at se der intet er.-
Uddover det har der været nogle mildere ting.
Såsom lyde af ringklokken der ringer eller fornæmmelsen af der er noget et sted i rummet man ikke kan se da det altid er "lige" uden for syns vinklen.
(hvis du ikke kender til tilstanden kan det godt lyde lidt psychotisk. Så inden der kommer et for hurtigt svar- så kig på wiki'en)
Men.... efter de ting var jeg da lidt urolig.
Men gjorde mig ikke det store. Sov stadig fint og tænkte ikke meget over det.
Var egentlig mere interesseret og ville lære mere om det.
Så det gjorde jeg. Søgte nettet tyndt for historier og generelle råd om måder til at stoppe det fra at ske flere gange-
Men det har haft en MEGET negativ effekt.
Jeg kan simpelthen ikke sove-
Tror det er angsten for næste episode der kunne komme og hvilken form den kunne komme i da jeg har læst nogle meget vilde episoder.
Såsom at blive overfaldet i sengen og kvalt.-
(husk nu det føles 100% rigtig for alle der oplever det -)
Så de sidste pr dage har jeg ikke fået mere end 2- 4 timers søvn pr nat-
hver gang jeg ligger mig og vil prøve at falde i søvn tænker jeg på alle de ting jeg har læst og at jeg kunne opleve dem selv næste gang. -
Og når jeg endelig er ved at falde i søvn- sprætter jeg ubevist ( tror jeg ) øjnene op igen i frygt for at falde i søvn.
Så til sidst opgiver jeg og ender med at kæmpe hele natten for at falde i søvn når det bliver lyst.
Det er så også fint hvis jeg bare sov 6-7 timer fra 5-6 om morgenen og frem. .- Men vågner automatisk igen ved halv 9 - 9 tiden. Og kan så ikke falde i søvn igen.
Så det er noget være møg.
Jeg er meget urolig for hvad effekt det vil have på mig at ikke få noget søvn i længere tid.
( det er kun under en uge intil videre- så tror da ikke jeg er på "fare" plan endnu?)
Men kan jo også sagtens være det går over i morgen eller bare ved første gode nats søvn.
Men lige pt er jeg meget urolig.
OG kan sagtens indse hvor latterligt det hele er.
Frygter noget jeg slet ikke kan kontrollere.
Men passer jo fint med jeg har generel angst jeg også kæmper med.
Genial mix.
Men har egentlig bare brug for nogle råd og nogle svar-. Og forhåbenlig høre fra andre der har disse oplevelser.
Men mit hoved spørgsmål er . . . Hvor tit kan det ske.- ?
Er det et pr gange om året eller et pr gange om ugen eller er det helt forskelligt?
Og nogle råd til hvordan jeg lige overvinder angsten på det emne så jeg kan få en nats søvn?
(jo godt klar over det ikke er "virkeligt" men føles sådan- Og tror bare ikke jeg vil kunne holde til en af det helt slemme omgange. )
Har ikke snakket med min læge siden det blev helt så slemt her. Men sidst jeg nævnte noget af det startede han bare med snakke om noget der intet havde med det at gøre.-
Samme med psykriater.
Utroligt at dette egentlig er så ukendt et emne da mange oplever det efter hvad jeg har fundet ud af. -
Men ja tror det var det. -
Ved ikke om jeg falder i søvn i nat.
Men håber det her vender snart-
Men vil blive glad for hviklet som helst svar.-
Kommentarer
Jeg har oplevet et forløb meget tilsvarende forløb. På et tidspunkt bestemte jeg mig for at: Det ikke var farligt og derfor ikke et problem. Jeg begyndte derfor at nyde 'hjerneopvågningerne', nyde at mærke at kroppen stadig slapper fuldstændig af og acceptere det der skete var en blanding af drøm og virkelighed. Oveni har jeg så de 'flyvedrømme' som jeg har fundet ud af også er typiske, det er ret fantastiske drømme, så når jeg ligger der og er 'paralyseret', så slapper jeg af og håber at jeg falder helt i søvn igen og får en flyvedrøm.... ikke noget problem;)
Grunden til at jeg fandt dit indlæg var, at jeg ærger mig over den vanvittige træthed jeg overmandes af, jeg må hellere komme til læge.... for det hænger jo nok sammen og tænk hvis man kunne gøre noget ved det....
Det ville da være rart!!!
Det er skønt at komme i kontakt med andre som har haft lign. oplevelser!
jeg har haft det i 4 år nu, og det startede med at jeg hverken kunne bevæge mig eller åbne mine øjne. Jeg kunne høre lyde og mærke 'nogen' som rørte mig, i starten på ribbenene, virkelig ubehageligt.. Jeg spændte altid i hele kroppen og prøvede ihærdigt at slippe ud af tilstanden. Men jeg har fundet ud af og læst at jo mere man prøver at slippe jo værre kan det blive. Jeg har også læst at hvis man slapper helt af i kroppen og samtidig prøver at skrige alt hvad man kan, er der mulighed for at det hjælper. Men det er vidst meget forskelligt også i forhold til hvad man oplever.
Den dag i dag kan jeg nu åbne mine øjne. Jeg har prøvet at tage det som noget positivt, så uanset om det er ubehageligt eller skræmmende tænker jeg positivt. Det giver mig en opfattelse af at 'det' som genere mig ikke synes at det er helt så sjovt. (og det er jo bare en slags drøm) - men på den måde administrere jeg det bedst.
Lad det ikke tage overhånd!
Men jeg forstår ikke hvordan det kan være søvnparalyse hvis man stadig kan bevæge sig? - det er jo en lammelse..
Jeg ved at jeg får søvnparalyse hvis ikke jeg er træt og lægger mig til at sove, eller at jeg har sovet til middag. At drikker koffeinholdige drikke fremkalder det også. Så alt det prøver jeg at lade vær med og sørge for at blive ordentlig træt inden sengetid.
Held og lykke til jer som også kæmper med det/mod det.
Dette hjalp mig meget til at forstå, hvad søvnparalyse egentlig er: http://www.isleep.dk/index.php?option=c ... &Itemid=25
Min historie ligner meget din. Jeg har bare ikke oplevet paralyserne over så lang tid endnu.
Men jeg leder egentlig også efter svar på hvordan man kan undgå at være bange for at skulle sove.for jeg har godt nok haft nogle uhyggelige søvnparalyser. Så det er næsten svært ikke at være bange. Jeg har også selv angst. Så måske der Er en sammenhæng der? Men må prøve ikke at være bange men godt nok svært når det er så uhyggelige ting man "drømmer" ellers andre gode råd?