Indstillinger
Hvor finder vi hjælp??
Hejsa.
Jeg håber at der er en der på en eller anden måde kan hjælpe mig.
Jeg bor sammen med min kæreste, som jeg er helt overbevist om har ADHD. Da jeg er vokset op med en bror, der også lider af ADHD kan jeg genkende tegnene.
Min kæreste er 30 år, og har altid godt selv vidst at han er anderledes, men har aldrig været klar over hvad der kunne være galt med ham. Da jeg forklarede ham om sygdommen og vi læste bøger og internetsider omkring ADHD fik han et helt chok over at der var andre der kendte til de ting han kæmper med.
Han gik så til læge og blev henvist til en psykiater. Udover at have ADHD, lider han også af en form for socialangst, og drikker alkohol eller ryger for at få "indre ro", som han selv beskriver det.
Nu har han så været ved psykiater 3 gange, første gang var i marts måned. Da min kæreste forklarede sin angst for at komme ud blandt andre mennesker sagde psykiateren: Ja du har nok noget socialangst, du skal bare sørge for at komme ud noget mere. 2. gang var han hos psykiateren i 20 minutter, hvor de snakkede om egoisme, og hvor psykiateren ellers bare kom med eksempler på egoisme, og sagde at han ikke troede at det var ADHD min kæreste har. 3. gang var han der ca. en halv time, hvor de snakkede lidt om socialangst, og hvor psykiateren ellers sagde at han mente ikke at det der var galt med ham krævede medicinering.
Jeg er nu rimelig frustreret for jeg føler ikke at der bliver taget hånd omkring det konkrete problem. Og næste gang han skal afsted er til september. Er det normalt at det tager så lang tid at diagnosticere en ADHD'er?
Hvordan kan han efter 3 gange konstatere at det ikke kræver medicin, når han ikke engang har stillet en diagnose.
Når jeg spørger ind til de ting som de snakker om, lyder det ikke rigtig som om min kæreste får fortalt de relevante ting, såsom hvordan dagligdagen fungerer, hvordan han fungerer inde i sit hoved, eller hvordan han klarede sig som barn. Jeg har sagt til ham at han skal sørge for at fortælle ham alt der er relateret, siger han: Jamen han spørger jo ikke. Min kæreste er i forvejen meget angst og utryg ved ukendte situationer, så han kan ikke trumfe igennem, og ikke engang spørger hvilken en retning de er på vej hen.
Hvad kan jeg gøre. Jeg synes det er en ulidelig ventetid i det uvisse, og især når de ikke får rørt ved det konkrete problem.
Jeg håber at der er en der kan hjælpe mig til at forklare mig hvordan det foregår, og hvordan vores muligheder ellers er, da jeg ellers ikke ved hvor jeg skal henvende mig. Jeg så helst at vi kunne finde en anden psykiater, der forstår min kærste, og tager det en smule mere seriøst, men nu er han jo blevet henvist til én. Hvad gør jeg?
På forhånd mange tak
Venlig hilsen
Diana Jensen
Jeg håber at der er en der på en eller anden måde kan hjælpe mig.
Jeg bor sammen med min kæreste, som jeg er helt overbevist om har ADHD. Da jeg er vokset op med en bror, der også lider af ADHD kan jeg genkende tegnene.
Min kæreste er 30 år, og har altid godt selv vidst at han er anderledes, men har aldrig været klar over hvad der kunne være galt med ham. Da jeg forklarede ham om sygdommen og vi læste bøger og internetsider omkring ADHD fik han et helt chok over at der var andre der kendte til de ting han kæmper med.
Han gik så til læge og blev henvist til en psykiater. Udover at have ADHD, lider han også af en form for socialangst, og drikker alkohol eller ryger for at få "indre ro", som han selv beskriver det.
Nu har han så været ved psykiater 3 gange, første gang var i marts måned. Da min kæreste forklarede sin angst for at komme ud blandt andre mennesker sagde psykiateren: Ja du har nok noget socialangst, du skal bare sørge for at komme ud noget mere. 2. gang var han hos psykiateren i 20 minutter, hvor de snakkede om egoisme, og hvor psykiateren ellers bare kom med eksempler på egoisme, og sagde at han ikke troede at det var ADHD min kæreste har. 3. gang var han der ca. en halv time, hvor de snakkede lidt om socialangst, og hvor psykiateren ellers sagde at han mente ikke at det der var galt med ham krævede medicinering.
Jeg er nu rimelig frustreret for jeg føler ikke at der bliver taget hånd omkring det konkrete problem. Og næste gang han skal afsted er til september. Er det normalt at det tager så lang tid at diagnosticere en ADHD'er?
Hvordan kan han efter 3 gange konstatere at det ikke kræver medicin, når han ikke engang har stillet en diagnose.
Når jeg spørger ind til de ting som de snakker om, lyder det ikke rigtig som om min kæreste får fortalt de relevante ting, såsom hvordan dagligdagen fungerer, hvordan han fungerer inde i sit hoved, eller hvordan han klarede sig som barn. Jeg har sagt til ham at han skal sørge for at fortælle ham alt der er relateret, siger han: Jamen han spørger jo ikke. Min kæreste er i forvejen meget angst og utryg ved ukendte situationer, så han kan ikke trumfe igennem, og ikke engang spørger hvilken en retning de er på vej hen.
Hvad kan jeg gøre. Jeg synes det er en ulidelig ventetid i det uvisse, og især når de ikke får rørt ved det konkrete problem.
Jeg håber at der er en der kan hjælpe mig til at forklare mig hvordan det foregår, og hvordan vores muligheder ellers er, da jeg ellers ikke ved hvor jeg skal henvende mig. Jeg så helst at vi kunne finde en anden psykiater, der forstår min kærste, og tager det en smule mere seriøst, men nu er han jo blevet henvist til én. Hvad gør jeg?
På forhånd mange tak
Venlig hilsen
Diana Jensen
Kommentarer
Jeg vil foreslå, at din kæreste får en ny henvisning af sin læge, så han kan finde en anden psykiater. Min erfaring er, at psykiateres indstilling og diagnosticering er fuldstændig vilkårlig. Hvis han siger til sin læge, at psykiateren overhovedet ikke forstår ham og at de ikke kan kommunikere, så bør det være muligt.
Hvis I bor i Københavnsområdet, vil jeg stærkt fraråde Jer en mandlig psykiater med initialerne MH (så har jeg nok ikke sagt for meget...).
Hilsen Helene