heftige selvmordstanker
ja jeg har skrevet et indlæg her før og nu gør jeg det igen. sidst da jeg skrev her var jeg slemt deprimeret og overvejede selvmord. det er uændret idag og er blevet lidt værre. jeg har endda været hos lægen en enkelt gang med det, mødte dog ik op til den anden tid hun gav mig til 14 dage senere.
jeg har altid været meget deprimeret og det har haft det resultat at jeg førsøgte selvmord som 17 årig.
det skal nok også lige nævnes at jeg ryger meget hash og har gjort det siden jeg var 17 (26 idag), havde jeg ik gjort det havde jeg nok forsøgt igen siden første gang.
jeg stoler ik på nogen da alt hvad jeg siger til folk kan bruges imod mig.
nok også derfor jeg ik kom op til lægen anden gang.
jeg er endvidere et meget nervøst menneske, gør alt for at undgå konflikter og lyver meget for at undgå dem.
og når det kommer til følelser generelt har jeg forsøgt at nedkæmpe dem med hash længe.
når det kommer til økonomi har jeg også fået ødelagt det godt og grundigt da jeg knap nok tør ringe tilbage til banken fordi jeg godt ved de vil kræve penge af mig som jeg ik har.
skolen som jeg går på har jeg mere end 50% fravær og har kun lige klaret mig indtil nu fordi jeg kan finde ud af at lyve.
jeg hader det her liv og alt hvad der er i det!
hvorfor er mit hoved kun fyldt med negative tanker?
er det forkert generelt at hade mennesker?
og er det muligt at få nogen form for bedring uden medicin?
det skal nok også nævnes at jeg efterhånden er blevet ligeglad med alt, det er kommet dertil hvor jeg seriøst overvejer at droppe alle forbindelser til min familie fordi det ville være lettere. men i sidste ende er jeg også et nysgerrigt menneske, forstået på den måde at jeg gerne vil se hvad der er sket om 20 år på trods af at jeg godt ved der ik er noget der bliver bedre mere.
jeg har også i længere tid isoleret mig selv så meget som muligt fordi jeg blir meget nervøs bare ved for eksempel at gå ud og handle.
det er nu endt der hvor jeg lige har siddet og knust piller for at tage en overdosis. men som sædvanlig har jeg lige udskudt det til det hele bliver lidt værre.
en anden ting er at jeg var i forsvaret på et tidspunkt, blev dog smidt ud før udsendelse pga holdningsproblemer. men den eneste grund til jeg var der var for at stikke hovedet op et "forkert" sted i afghanistan. ser i, mit liv har altid haft et mål, og det er at dø ung hvad enten det er selvmord eller andet.
sumo0 out.
jeg har altid været meget deprimeret og det har haft det resultat at jeg førsøgte selvmord som 17 årig.
det skal nok også lige nævnes at jeg ryger meget hash og har gjort det siden jeg var 17 (26 idag), havde jeg ik gjort det havde jeg nok forsøgt igen siden første gang.
jeg stoler ik på nogen da alt hvad jeg siger til folk kan bruges imod mig.
nok også derfor jeg ik kom op til lægen anden gang.
jeg er endvidere et meget nervøst menneske, gør alt for at undgå konflikter og lyver meget for at undgå dem.
og når det kommer til følelser generelt har jeg forsøgt at nedkæmpe dem med hash længe.
når det kommer til økonomi har jeg også fået ødelagt det godt og grundigt da jeg knap nok tør ringe tilbage til banken fordi jeg godt ved de vil kræve penge af mig som jeg ik har.
skolen som jeg går på har jeg mere end 50% fravær og har kun lige klaret mig indtil nu fordi jeg kan finde ud af at lyve.
jeg hader det her liv og alt hvad der er i det!
hvorfor er mit hoved kun fyldt med negative tanker?
er det forkert generelt at hade mennesker?
og er det muligt at få nogen form for bedring uden medicin?
det skal nok også nævnes at jeg efterhånden er blevet ligeglad med alt, det er kommet dertil hvor jeg seriøst overvejer at droppe alle forbindelser til min familie fordi det ville være lettere. men i sidste ende er jeg også et nysgerrigt menneske, forstået på den måde at jeg gerne vil se hvad der er sket om 20 år på trods af at jeg godt ved der ik er noget der bliver bedre mere.
jeg har også i længere tid isoleret mig selv så meget som muligt fordi jeg blir meget nervøs bare ved for eksempel at gå ud og handle.
det er nu endt der hvor jeg lige har siddet og knust piller for at tage en overdosis. men som sædvanlig har jeg lige udskudt det til det hele bliver lidt værre.
en anden ting er at jeg var i forsvaret på et tidspunkt, blev dog smidt ud før udsendelse pga holdningsproblemer. men den eneste grund til jeg var der var for at stikke hovedet op et "forkert" sted i afghanistan. ser i, mit liv har altid haft et mål, og det er at dø ung hvad enten det er selvmord eller andet.
sumo0 out.
Kommentarer
Det er bestemt ikke umuligt, at du kan få det bedre - men du skal virkeligt ville det og ønske det, for det vil blive hårdt arbejde. Ikke fordi du er et 'uhelbredeligt tilfælde' men fordi du har så mange negative overbevisninger, der spænder ben for dig.
Du slutter af med at skrive, at du trods alt gerne vil være her om 20 år for at se, hvad der sker men på den anden side ved du godt, at der ikke er noget, der bliver bedre.
At du gerne vil være her, må trods alt være udtryk for et håb. Men det håb ødelægger du med din negative overbevisning om, at ingenting bliver bedre. Derved sørger du for, at ingenting vitterligt bliver bedre. Du tror måske ikke på det, men uanset om du regner med, at det bliver bedre eller du regner med, at det ikke bliver bedre, så får du ret.
Spørgsmål: Hvorfor dit hoved er fyldt med negative tanker?
Svar: Fordi noget engang har skabt negative følelser. De har ført til negative tanker og overbevisninger. Så nu lever du videre med negative overbevisninger, negative tankemønstre, negative følelser og negative forventninger, der altsammen er skabt for længe siden. Det vil kræve meget af dig at ændre dette til mere positive tankemønstre, positive følelser og positive forventninger. Du skal turde begynde at tro og håbe på noget bedre og arbejde for det.
Spørgsmål: Er det forkert generelt at hade mennesker?
Svar: Efter min mening kan man ikke sige, at en følelse er rigtig eller forkert. Der er en grund til, at man føler som man føler. Derfor er der selvfølgeligt også en grund til, at man hader. Men det er forkert, hvis man lader hadet udmønte sig i en handling, der skader én selv eller andre mennesker. Dybest set er had til andre et tegn på, at man også hader sig selv og så har man det helt sikkert af Helvede til.
Spørgsmål: Er det muligt at få nogen form for bedring uden medicin?
Svar: For nogle er det muligt og for andre er det ikke. Det kommer meget an på, hvilken behandling du i øvrigt får. For hvis du skal have det bedre, vil behandling under alle omstændigheder være nødvendigt.
Så det arbejdet for at få det bedre, vil allerede starte dér, hvor du søger hjælp til det, selvom du ikke tør og du hader tanken.
Hilsen Helene
Er ked af at læse hvor skidt du har det.
Du spørger hvorfor dit hoved er fyldt med negative tanker. Det er depressionen. En depression gør alting mørkt; måske kan du heller ikke rigtig huske hvad glæde er... Men de positive minder og de rolige følelser vender tilbage når man får behandling.
Du er vist inde i noget af en ond cirkel... Som jeg forstår dig kører det nogenlunde sådan her:
Du er deprimeret og ryger hash for at dæmpe de depressive tanker og følelser, hashen gør dig småparanoid, du isolerer dig og tør ikke tale med lægen så du får ikke behandling hvilket får depressionen og paranoiaen til at få endnu mere råderum, så du ryger mere hash i et umuligt forsøg på at dæmpe det; men som paranoiaen tager til bliver du angst for at være i kontakt med andre og for at gå ud, hvorfor du isolerer dig og ryger mere hash og får det dårligere...
Den gode nyhed er, at JA, DU KAN FÅ DET MEGET BEDRE MED MEDICIN kombineret med terapi til at lære at håndtere dine følelser. Men det kræver altså at du tager til lægen... Du bør få en henvisning til en psykiater som er langt bedre rustet til at hjælpe dig end en praktiserende læge er. En mulighed er også at kontakte et misbrugscenter i nærheden af dig. De kan støtte dig i at trappe ned på hashrygningen, og hvis du går i en gruppe sådan et sted vil du måske have lettere ved at håndtere at modtage behandling - fordi du kan tale med andre der har det som du selv.
Jeg har selv haft depression som jeg "selvmedicinerede" med hash... Det førte en paranoid psykose med sig. Men kognitiv terapi (man lærer at håndtere og ændre sine tanke- og handlemønstre) og medicin fik rettet op på det.
Jeg kan forstå at dine selvmordstanker er ekstremt overvældende. Inden du gør noget skal du tage på psykiatrisk skadestue. Du kan finde den nærmeste her: http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm Ring til dem hvis du ikke kan komme ud ad døren!!!!
Piller er ikke løsningen. Og det er hash heller ikke. Hold fast i dig selv og din familie; bed om og tag imod hjælp, så er du godt på vej til at få det bedre!
Venligste tanker herfra!
vil lægge ud med a give helene ret i a du ikk er helbredelig, men a du virker til a fastholde dig selv i en negativ sindstilstand- og ved godt det er svært a give slip på den sindstilstand.
men Vil bare sige a jeg selv har gået med de tanker i efterhånden over ti år(er 18), så kan på sin vis godt følge dig. selvfølgelig er der forskellige årsager til disse tanker osv, men kender på sin vis godt dilemmaet. men for a besvare dit indlæg.... DROP hashen! - jeg har selv været ude i noget der var ved a udvikle sig til et misbrug, men nåede heldigvis a tage det i opløbet for hash kan, tro det eller ej, faktisk forværre alt gange 5... der er virkelig intet fedt ved hash på jævnligt basis, og hvis du skyndte dig a komme ud a det holder jeg på a du ville få en del a glæden tilbage, selvom hashen dæmper det negative lidt. - jeg ved det.... har som sagt selv været der. har oss selv taget overdosis tre gange(med receptpligtig medicin) og to a gangene måtte jeg med helikopter til odense... men det er bare ikke vejen frem!
synes du skal finde ud a hva du synes gør dig glad bare så godt du ka placere det... - ved godt a første tanke er: -"INTET!" - men så havde du allerede taget billetten, for helt ærligt så er der jo et eller andet du kommer i tanke om hvis du tager spørgsmålet seriøst og ikke fastholder dig selv i en negativ sindstilstand.
og så skriv det ned og hæng det over din seng eller på dit køleskab eller hvor det nu måtte være, bare du ser det hver dag...
for mig hjalp det rigtig meget både a skrive hva jeg blev glad af, men oss a fasthlde mig selv i en positiv sindstemning eller "narre" mig selv til a være glad ved a lade som om jeg var glad og til sidst blev jeg faktisk glad. selvfølgelig er jeg ikke glad ALTID, det er der jo ingen der er. men feks bare ved a høre noget musik du bliver bare en smule glad a og så beslut dig for a høre det musik færdigt og a være glad imens. det gav i al fald mig styrke til a begynde på en HF på trods a a jeg havde klattet to år væk på at have ondt a mig selv... men det hjælper virkelig ingenting a have ondt a sig selv. til sidst føles det som om a man er den eneste der gider og have ondt a een men det kan man jo godt forstå hvis man altid er ked a det.
Men jeg sys du skal beslutte dig for a forsøge a få styr på det der generer dig, selvom det er lettere sagt end gjort, for vil garantere dig a det er en hård kamp, men det er super når det begynder og lykkes. og så hav altid en god ven ved hånden som du ved du ka ringe til når som helst... dag som nat... - og det kombineret med medicinering, afholdenhed fra alle former for stoffer, terapi og en åben indstilling til tingene vil med stor sandsynlighed blive din stige op af hullet.
håber du kunne bruge bare noget a det jeg har skrevet og a du kommer gennem det og ud på den anden side:)
siden jeg har skrevet det her indlæg har jeg været en tur på psyk skadestuen.
det jeg fik at vide der var at jeg til at starte med skulle stoppe med at ryge hash i 3 mdr hvilket er tiden de mener der går før man ik længere er påvirket af det. hun foreslog en misbrugsklinik tror jeg det hedder. efter de 3 mdr skulle jeg så kunne snakke med en psykiater igen(om det også skulle være under afvænningen kan jeg ikke huske). hun mente også at jeg måske havde noget socialt fobi men at diagnosen til dette godt kunne være svær at stille fordi der er hash involveret.
så er den eneste måde at få noget hjælp på at stoppe med at ryge hash? de snakkede også om noget jeg ville få som erstatning for hash, men hvad det er eller koster ved jeg intet om.
hun begyndte også at spørge om jeg hørte lyde eller så ting. som om de tror at hash er noget ekstraordinært vildt.
nu har jeg hørt rigtig mange dårlige ting om medicin generelt, men også om det her nervemedicin eller psykofarmaka (ved ik lige hvilket ord der er mest normalt at bruge) som jeg nok ville få. jeg ved ik hvor dyrt det er og hvor meget der forventes fra deres side at jeg skal tage af det.
jeg ved godt jeg lyder som en narkoman eller whatever når jeg skriver det her, men jeg har virkelig ik lyst til at stoppe med at ryge hash. det har holdt mig forholdsvis ovenvande de sidste mange år, og jeg kan ik rigtig forstå hvordan det i nogen lande eller stater bliver opfattet som medicin mod fr eksempel depression og andre steder som her i danmark bliver opfattet som djævelens urt. der må da være et rigtigt og et forkert. jeg er meget forvirret når det kommer til det her.
er hash godt eller dårligt for en depression?
Og nej, hash hjælper ikke en pind på depression.. tvært imod! Det udsætter bare problemerne.. Og det er klart at hvis du har udsat dine problemer med hash de sidste 10 år, så har det hjulpet dig - men det er jo ikke løsningen på dine problemer
Håber du kommer på bedre tanker, og kommer ovenpå igen!
Mvh..