Nedtrapning!
Kære Debattører,
Jeg har stillet dette spørgsmål til Lægerne herinde, men jeg vil nu også gerne høre jeres meninger/erfaringer.
Jeg er nu ved at trappe ud af Citalopram 40 mg, som jeg har været på i ca. 7 år. Jeg har forsøgt at trappe ud 2 gange før. Den ene gang fra den ene dag til den anden....dum idé, da jeg fik tilbagefald for fulde gardiner. Den anden gang over ca. 1 måned - men på daværende tidspunkt havde jeg ikke undergået sådan et givtigt forløb hos en psykolog, som jeg har nu.
Jeg føler mig klar til at trappe ud. Jeg føler, at jeg nu kan være mere åben for min kæreste om alle mine tanker, da jeg er langt mere knyttet til ham, end da jeg trappede ud sidste gang. Og det hjælper mig virkelig meget netop fordi mine bekymringer og tanker hovedsageligt går på ham (og andre der står mig nær).
Mit spørgsmål er....jeg har nu taget 20 mg i 1½ måned (altså halv dosis) uden at føle nogen forværring i min sindstilstand. Jeg oplever, at jeg føler tingene tættere på kroppen og jeg lige skal "tygge" en ekstra gang på nogle ting. Men jeg er slet ikke tilbage i det samme tankehelvede, som jeg har oplevet før.
1)Hvis denne nedtrapning var en dårlig idé - ville jeg så have mærket en forværring nu, eller kan jeg stadig risikere, den kommer snigende?
2) Kan det være en god ide at tage denne halve dosis f.eks. til foråret, hvorefter jeg kan trappe ned på 10 mg? Noget siger mig, jeg skal trappe ud over længere tid!
3) Jeg har læst mig til, at hvis man får tilbagefald for 3. gang - så er der kun 1 vej, og det er livsvarig behandling. Passer det?
Jeg vil lige nævne, at jeg har talt med min egen læge om min nedtrapning. Jeg har blot ikke stillet disse spørgsmål.
Jeg håber at høre fra jer.
Mvh. den Optimistiske
Jeg har stillet dette spørgsmål til Lægerne herinde, men jeg vil nu også gerne høre jeres meninger/erfaringer.
Jeg er nu ved at trappe ud af Citalopram 40 mg, som jeg har været på i ca. 7 år. Jeg har forsøgt at trappe ud 2 gange før. Den ene gang fra den ene dag til den anden....dum idé, da jeg fik tilbagefald for fulde gardiner. Den anden gang over ca. 1 måned - men på daværende tidspunkt havde jeg ikke undergået sådan et givtigt forløb hos en psykolog, som jeg har nu.
Jeg føler mig klar til at trappe ud. Jeg føler, at jeg nu kan være mere åben for min kæreste om alle mine tanker, da jeg er langt mere knyttet til ham, end da jeg trappede ud sidste gang. Og det hjælper mig virkelig meget netop fordi mine bekymringer og tanker hovedsageligt går på ham (og andre der står mig nær).
Mit spørgsmål er....jeg har nu taget 20 mg i 1½ måned (altså halv dosis) uden at føle nogen forværring i min sindstilstand. Jeg oplever, at jeg føler tingene tættere på kroppen og jeg lige skal "tygge" en ekstra gang på nogle ting. Men jeg er slet ikke tilbage i det samme tankehelvede, som jeg har oplevet før.
1)Hvis denne nedtrapning var en dårlig idé - ville jeg så have mærket en forværring nu, eller kan jeg stadig risikere, den kommer snigende?
2) Kan det være en god ide at tage denne halve dosis f.eks. til foråret, hvorefter jeg kan trappe ned på 10 mg? Noget siger mig, jeg skal trappe ud over længere tid!
3) Jeg har læst mig til, at hvis man får tilbagefald for 3. gang - så er der kun 1 vej, og det er livsvarig behandling. Passer det?
Jeg vil lige nævne, at jeg har talt med min egen læge om min nedtrapning. Jeg har blot ikke stillet disse spørgsmål.
Jeg håber at høre fra jer.
Mvh. den Optimistiske
Kommentarer
Vi depressive må jo desværre indse at den mørke årstid nu nærmer sig... Det kan tage et par måneder at stabiliseres på medicin, og dermed vil jeg mene, at det er mere hensigtsmæssigt at kaste sig over lettere risikable forsøg på at trappe ud af medicinen til vi er kommet om på den anden side af vinteren.
Jeg kan absolut tilslutte mig Annas råd: Det er vigtigt at nedtrappe meeeget langsomt, og da vi desuden går den mørke årstid i møde nu, mener jeg også, at det ville være bedst at vente med en yderligere nedtrapning.
Hvad angår disse regler om medicinering ved gentagne depressioner, så vil jeg mene, at den slags er tommelfingerregler, altså regler, som bruges generelt, uden at man har set på den individuelle situation. Hvis du har fået udbytte af din terapi, sådan at alle årsager til depression er væk, er din situation jo anderledes end hos en, der slet ikke har fået nogen af årsagerne til depressionen bearbejdet.
Personligt har jeg haft 20 depressioner, hvoraf de fleste har været af svær art. Læger og psykiatere har i mange år sagt til mig, at jeg skulle tage antidepressiv medicin resten af mit liv. Der var bare det problem, at den antidepressive medicin ikke virkede. Løsningen blev naturmedicinen perikon OG psykoterapi OG fjernelse af fysiske årsager til depressionen (jernmangel). Jeg har med stor succes taget perikon i 8 år, men trappede meget langsomt og forsigtigt ud af det her i foråret 2010. Jeg forestiller mig, at jeg herefter udelukkende vil tage perikon i vinterhalvåret, dvs. at jeg nok begynder igen om ca. en måned.
Hvis jeg var dig, ville jeg absolut vente med at trappe ud af de sidste 20 mg til foråret. Og jeg ville sørge for at trappe langsomt ud af de sidste 20 mg. Der er ingen grund til at skynde sig. Hjernen er et meget sårbart organ, som man ikke skal tage nogen chancer med.
Held og lykke med det.
Mange hilsner
Kameliadamen