voldsom humørsvingninger
Jeg er en dreng på 20 år, jeg har nogen humørsvingninger, på et øjeblik kan jeg gå fra at være glad og rolig, til at være ked af det og træt.
Når jeg har det skidt er det virkelig voldsomt, jeg bliver rigtig ked af det, kan ikke se noget positivt i noget, og hvad der før glædede mig er nu ligegyldigt.
Jeg føler mig træt og energiløs, har svært ved at koncentrere mig. Jeg tænker tit jeg bare vil væk fra det hele, at jeg ikke er værdig til at leve, har haft mange selvmordstanker. Jeg kan ikke lide at være sammen med fremmede, og nogen gange ikke engang mine venner eller familie. Jeg føler at det hele er min egenskyld, og at hvis jeg fortæller det til nogen vil de sige det samme. Føler også at jeg skuffer min familie da jeg ikke kan tage mig sammen, og nu er ved at hoppe fra en uddannelse igen nu. Jeg er ved at indse at jeg muligvis kan have en depression, men at det også er min egen skyld.
Når jeg så får det bedre igen, er det hele så forsvundet. og jeg føler ikke på nogen måde at jeg kan have en depression, eller at jeg har brug for hjælp. føler at når jeg er ked af det jeg bare prøver at give skylden til en depression og at det hele bare skyldes at jeg doven.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, skal jeg give efter for at være ked af det, og prøve at søge hjælp. Eller er det hele bare noget som jeg selv bilder mig ind for at have en undskyldning for ikke at kunne tage mig sammen.
Venlig Hilsen Fisken
Når jeg har det skidt er det virkelig voldsomt, jeg bliver rigtig ked af det, kan ikke se noget positivt i noget, og hvad der før glædede mig er nu ligegyldigt.
Jeg føler mig træt og energiløs, har svært ved at koncentrere mig. Jeg tænker tit jeg bare vil væk fra det hele, at jeg ikke er værdig til at leve, har haft mange selvmordstanker. Jeg kan ikke lide at være sammen med fremmede, og nogen gange ikke engang mine venner eller familie. Jeg føler at det hele er min egenskyld, og at hvis jeg fortæller det til nogen vil de sige det samme. Føler også at jeg skuffer min familie da jeg ikke kan tage mig sammen, og nu er ved at hoppe fra en uddannelse igen nu. Jeg er ved at indse at jeg muligvis kan have en depression, men at det også er min egen skyld.
Når jeg så får det bedre igen, er det hele så forsvundet. og jeg føler ikke på nogen måde at jeg kan have en depression, eller at jeg har brug for hjælp. føler at når jeg er ked af det jeg bare prøver at give skylden til en depression og at det hele bare skyldes at jeg doven.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, skal jeg give efter for at være ked af det, og prøve at søge hjælp. Eller er det hele bare noget som jeg selv bilder mig ind for at have en undskyldning for ikke at kunne tage mig sammen.
Venlig Hilsen Fisken
Kommentarer
Der er helt sikkert noget der ikke er som det skal være.
Som du selv nævner, kan det godt være, at du har en depression. Men der findes også en lidelse der hedder cyklotymi. Det er en anderledes form for maniodepressiv lidelse som kommer til udtryk ved, at man har mange små, pludselig udsving i stemningslejet.
Jeg lider selv af det. Jeg havde lange perioder hvor mit generelle stemningsleje var normalt, for så at få en længere periode hvor jeg var smådepressiv, men hele tiden var der turbosvingninger i løbet af hver enkelt dag. Jeg kunne være fuld af overskud og have gang i en masse ting, for så et par timer senere bare at være helt blank, nedtrykt og syntes at livet slet ikke var værd at leve, for så efter nogle timer at være i normalt stemningsleje men utroligt træt. Det var virkelig udmattende.
Efter jeg kom på noget stemningsstabiliserende medicin som hedder Lamotrigin har jeg fået det MEGET bedre. Jeg har slet ikke de svingninger i løbet af dagen :-) Og de forsvandt faktisk i løbet af en måneds tid eller halvanden fra jeg startede på medicinen.
Uanset om du har en depression eller en maniodepressiv lidelse er det IKKE din skyld. Det drejer sig simpelthen om ubalance i signalstofferne i hjernen - og det er derfor at medicin kan hjælpe på det. Medicinen retter op på den kemiske ubalance.
Uanset hvad kan det være en god idé med terapi. Og det lyder måske "farligt" i dine ører, men man kan lære at forudse svingningerne og lære at håndtere dem så de ikke påvirker en helt så meget.
Selvom du måske sidder lige nu og har det glimrende, så skal du ringe og få en tid hos din læge. Det er uden betydning om du har det godt eller dårligt når du tager ned til lægen, bare du kan fortælle om udsvingene. Hvis du har svært ved at sætte dig ind i at du har det dårligt når du har det godt, vil det være en god idé for eksempel at tage noget med du har skrevet. Foreksempel ligesom du her beskriver hvordan det er.
Du skal fortælle lægen om det, og spørge, om det måske kunne være en idé om du kom til en psykiater der kan hjælpe dig med at finde ud af hvad der kan gøres ved det. For der KAN gøres noget ved det :-)
Jeg syntes, at du fra i dag af skal sætte dig hver aften og lige skrive lidt ned om hvordan du har haft det i løbet af dagen... Om du har fået et eller flere af de der dyk ned i håbløsheden, hvor længe det cirka varede, om der skete noget der udløste det (foreksempel om nogen sagde et eller andet der ramte dig) eller om det bare kom ud af det blå og om du har været lidt overgearet i løbet af dagen.