Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Akneforeningen - vil du være med?

Redigeret 5 november, 2011, 12:21 i Bumser
Hej alle

Sidste år skrev jeg et indlæg her i debatten med titlen "forening for mennesker med akne". I indlægget beskrev jeg de tanker, jeg havde om, at vi mennesker med akne mangler en forening, et samlingspunkt, hvor vi kan udveksle erfaringer om forskellige behandlingsformer, søge støtte i andre og sidst, men ikke mindst, bare føle sig accepteret som dem vi er - uden at skulle tænke over, hvad folk mon tænker om vores hud. Måske også en forening, der stiller sig kritisk overfor lægemidlers mistænkelige bivirkninger og medicinalindustriens påvirkning af forskningen i acne vulgaris.
Det var en overvældende positiv modtagelse, forslaget om en forening fik.

Siden gik ideen om foreningen lidt i glemmebogen, men nu er jeg personligt klar til at forsøge at få søsat projekt "Akneforening". Hvad foreningens navn, endelige formål eller andet bliver, er naturligvis slet ikke besluttet nu, så alle idéer og forslag er velkomne. Selv har jeg haft navne som "Akneforeningen", "Akne-foreningen" og "Dansk Akneforening" i tankerne.

Alle, der kunne være interesseret i at være med til at starte foreningen op,
er hjerteligt velkomne til at sende mig en mail på adressen akneforening@gmail.com. Det kunne være rigtig fedt, hvis der var nogen derude, der måske havde lidt erfaring i foreninger, i at lave en hjemmeside og logo osv.

Jeg har det selv sådan, at jeg i forsamlinger med andre mennesker, især folk jeg ikke kender, kan føle mig flov og genert over min hud - selvom 99% af mig jo er andet end akne. Men samtidig har jeg nogle gange noget inden i mig, der siger: "Gid folk dog ville forstå, at det er en hudsygdom og ikke fordi jeg æder chips hele tiden".
Jeg tænker derfor, at emnerne i Akneforeningen også sagtens kan handle om andet end hudsygdomme og måske bare være et pusterum i en verden, der er alt for fokuseret på et perfekt useende.

Jeg håber, dette indlæg måske har kunne inspirere nogen til at have lyst til at deltage i projektet.

De venligste tanker
Anders :)

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.