Den nye hverdag
Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over et år og er lige flyttet sammen hjemme hos os. Jeg har to børn på 5 og 8 og han har 3 børn på 11, 8 og 8 (twins). Faktisk har vi ikke de store problemer. Tingene fungerer rigtig godt og vi snakker faktisk okey sammen om alting. Jeg har mine børn hele tiden (undtagen hver anden weekend). Han har sine børn hveranden weekend og en løs hverdag hver anden uge.
Det eneste problem vi har er at vi nu bor 10 km. fra hans børn (deres mor). Min kæreste møder kl. 7 om morgenen. Han har forsøgt at ændre samværet således at han kunne afleverer børnene søndag aften, i stedet for mandag morgen som hidtil. Men hans eks er fuldstændig stejl og vil ikke ændre noget som helst. Så nu hiver vi hans børn op kl. 5,30 mandag morgen for at han kan aflevere dem (hos deres mor FØR skole) og køre tilbage og hente sin firmabil og møde kl. 7.
Vi har talt om at han er nødt til at få løst det og er helt enige i at det er uholdbart i længden. Børnene hader det og spørger ham hele tiden hvorfor de ikke bare kan komme hjem til deres mor søndag aften og slippe for at stå så tidligt op. Men det vil hun jo ikke.
Han har talt om at gå i statsforvaltnignen for at få ændret det - men han kan ikke tage sig sammen. Så mit problem er nok at det praktiske omkring børnene fungerer RIGTIG dårligt (aftalerne, mangel på planlægning m.v.) og at min kæreste af ukendte årsager ikke tager sig sammen til at få løst det. Det påvirker jo os alle. Vi er jo 7 mennesker som må rigtig tidligt op de hverdage vi har hans børn (logistiken skal hænge sammen, har kun en bil med 4 pladser som skal bruges af os alle på forskellige tidspunkter sådan en morgen). Alle er trætte og sure.
Jeg synes det er helt urimeligt at hans eks er så egoistisk (hun har direkte sagt til ham at hun vil have sine søndage aftener alene og er åbenbart aldeles ligeglad med at børnene skal op midt om natten). Jeg har prøvet at presse ham lidt (på en god og hjælpsom måde) - men nu er han begydnt at lukke HELT af når jeg nævner at det skal løses. Han vil slet ikke sige noget om det. Han siger bare at han nok skal løse det, men der sker bare ingenting.
Nu har jeg så besluttet at prøve at give ham lidt ro og se om han rent faktisk mener han vil løse det - men det nager mig indeni - for imens kører tingene som altid i rent kaos. Han eks nærmest dikterer hvornår vi har hans børn og vil ALDRIG gå med til nogle ændringer til trods for at vi er så fleksible overfor hende. F.eks. når et af børnene går til fodbold og hun siger vi skal tage dem den dag. Så bruger min kæreste hele aftenen på fodbold og er stort set ikke sammen med de to små. Der er jo ingen der får noget ud af sådan et samvær andet end deres mor som får en friaften. Jeg tror min kæreste har været lidt for meget under tøflen i deres forhold. han har selv sagt at hun er en snotforkælet pige og at han nok har været dum nok til altid at føje hende for at undgå problemer. og det er rigtig nok, for nu hvor han er begyndt at FORSØGE at stille nogle krav er hun blevet rigtig tarvelig og sagde bl.a. forleden at han skulle bide mærke i at deres ene søn havde valgt at tage HENDES nye kæreste med til fodbold fremfor sin far.....kun sagt for at såre min kæreste og helt under bæltestedet....
Er der nogen som har erfaringer med dette problem ???
Det eneste problem vi har er at vi nu bor 10 km. fra hans børn (deres mor). Min kæreste møder kl. 7 om morgenen. Han har forsøgt at ændre samværet således at han kunne afleverer børnene søndag aften, i stedet for mandag morgen som hidtil. Men hans eks er fuldstændig stejl og vil ikke ændre noget som helst. Så nu hiver vi hans børn op kl. 5,30 mandag morgen for at han kan aflevere dem (hos deres mor FØR skole) og køre tilbage og hente sin firmabil og møde kl. 7.
Vi har talt om at han er nødt til at få løst det og er helt enige i at det er uholdbart i længden. Børnene hader det og spørger ham hele tiden hvorfor de ikke bare kan komme hjem til deres mor søndag aften og slippe for at stå så tidligt op. Men det vil hun jo ikke.
Han har talt om at gå i statsforvaltnignen for at få ændret det - men han kan ikke tage sig sammen. Så mit problem er nok at det praktiske omkring børnene fungerer RIGTIG dårligt (aftalerne, mangel på planlægning m.v.) og at min kæreste af ukendte årsager ikke tager sig sammen til at få løst det. Det påvirker jo os alle. Vi er jo 7 mennesker som må rigtig tidligt op de hverdage vi har hans børn (logistiken skal hænge sammen, har kun en bil med 4 pladser som skal bruges af os alle på forskellige tidspunkter sådan en morgen). Alle er trætte og sure.
Jeg synes det er helt urimeligt at hans eks er så egoistisk (hun har direkte sagt til ham at hun vil have sine søndage aftener alene og er åbenbart aldeles ligeglad med at børnene skal op midt om natten). Jeg har prøvet at presse ham lidt (på en god og hjælpsom måde) - men nu er han begydnt at lukke HELT af når jeg nævner at det skal løses. Han vil slet ikke sige noget om det. Han siger bare at han nok skal løse det, men der sker bare ingenting.
Nu har jeg så besluttet at prøve at give ham lidt ro og se om han rent faktisk mener han vil løse det - men det nager mig indeni - for imens kører tingene som altid i rent kaos. Han eks nærmest dikterer hvornår vi har hans børn og vil ALDRIG gå med til nogle ændringer til trods for at vi er så fleksible overfor hende. F.eks. når et af børnene går til fodbold og hun siger vi skal tage dem den dag. Så bruger min kæreste hele aftenen på fodbold og er stort set ikke sammen med de to små. Der er jo ingen der får noget ud af sådan et samvær andet end deres mor som får en friaften. Jeg tror min kæreste har været lidt for meget under tøflen i deres forhold. han har selv sagt at hun er en snotforkælet pige og at han nok har været dum nok til altid at føje hende for at undgå problemer. og det er rigtig nok, for nu hvor han er begyndt at FORSØGE at stille nogle krav er hun blevet rigtig tarvelig og sagde bl.a. forleden at han skulle bide mærke i at deres ene søn havde valgt at tage HENDES nye kæreste med til fodbold fremfor sin far.....kun sagt for at såre min kæreste og helt under bæltestedet....
Er der nogen som har erfaringer med dette problem ???
Kommentarer
Jeg forstår godt moderen. Jeg forstår også dig, som kører træt i det. Det er jo ikke dine børn.
Det er synd for børnene, sådan at være i vejen.
Men kunne en løsning ikke være, i stedet for at skulle tidligt op, at aflevere dem mandag aften i stedet for. Eller det bliver måske mere besværligt.
Jeg synes det er helt urimeligt at hans eks er så egoistisk (hun har direkte sagt til ham at hun vil have sine søndage aftener alene og er åbenbart aldeles ligeglad med at børnene skal op midt om natten).
Linette skriver:
Nu kan man diskutere hvem der er den egoistiske her.
Jeg synes du pakker noget ind i en falsk omsorg for børnene. Alt har en pris, også en skilsmisse.
Du har sagt ja til din kæreste og hans børn, men vil gerne være fri for det besvær med børnene om morgenen. Det følger med i den "pakke" du har fået.
Jeg kender det selvsamme problem fra en anden familie, og jo, det er synd for børnene, ikke at de skal tidligt op, det må i bare ordne efter den aftale der er. Det der er synd for børnene er, at du anser dem som et problem mandag morgen. Det gør deres far tilsyneladende ikke, og det er ham der må tage turen, ikke dig.
Er du helt, helt sikker på, at du ikke er lige så egoistisk som du mener eksen er?
Jeg bryder mig ikke om din måde at beskrive problemet på. Det er noget med, at "den frihed" eksen har, har du og din kæreste ikke, fordi du har dine børn boende, eller hvad det er du omskriver på denne måde.
Tror du ikke dine børn kan være et irritationsmoment for din kæreste ind i mellem? Han har bare så meget pli, at han ikke nævner det.
Var det ikke muligt, at du kunne aflevere børnene mandag morgen, så kunne ungerne sove lidt længere? Så gjorde du dit til at løse problemet.
Du kunne måske endda få den aftale, at du kørte børnene til deres skole, så kunne deres mor hente dem efter skoletid.
Så viste du lidt samarbejdsvilje, skånede børnene for at skulle så tidligt op, hvis du virkelig mener at det er det der er synd for børnene.
Bare et forslag.
Hilsen Linette.
Det er jo ikke så meget.
Jeg synes, I skal lade være med at fokusere på, at kl. 5.30 er tidligt at stå op, men gøre det til noget naturligt. Masser af børn står op på den tid hver dag.
Jeg kan godt forstå, at det rent logistisk er noget rod, men jeg bed mærke i, at du skev (som svar til en af de andre) at I var meget obs på børnenes trivsel.
Det synes jeg man kan diskutere om I er. Hvorfor valgte I at bo hvor I bor, når det ikke hænger sammen? Hvorfor valgte I i det hele taget at bo sammen med alle jeres børn? - var det også for børnenes skyld?
Ja, jeg er lidt hård ved dig. Men du kan ikke forvente at hans eks-kone skal ændre deres samværsregler for din skyld.
Hvis man satter børn til verden så har man dem lige meget hvad. Friaftener findes ikke.
Jeg er selv mor til 3 og bonus til 2.
Selv om jeg er på din side så synes jeg du skal lade ham være. I har snakket om at det er et problem og jeg synes det er synd for børnene at de også har et problem med det. Lad din mand finde ud af noget og jeg er sikker på at han på et tidspunkt bliver så træt af det at han træder i karakter overfor hende.
Samtidig ville jeg gerne give et link videre til dig, men en mail mangler.