Pludselige grædeture og meget følsom
Hej
Jeg er en mand på 33 år som pludselig har fået et problem.
Det hele startede med at min kæreste og jeg fik en ny lille sød hundehvalp.
Allerede efter første dag kan jeg mærke et eller andet er anderledes ved mig selv.
Jeg bryder pludselig ud i gråd uden selv overhovedet at have kontrol eller nogen forklaring på hvorfor.
Mine følelser kører op og med. Nogle gange kan jeg mærke at alt er fint og jeg har det godt - 1 minut senere sidder jeg og græder.
Jeg er også blevet meget følsom....Altså savner min kæreste bare hun er væk i 10 min.
Har manglede appetit, lidt trykken for brystet og søvnbesvær.
Jeg er ellers en glad mand i hverdagen. Ingen problemer med hverken kæresten, arbejdet eller ander ting.
Hvad kan det være der har ramt mig ? Man skulle jo næsten tro jeg var blevet gravid....
Jeg er en mand på 33 år som pludselig har fået et problem.
Det hele startede med at min kæreste og jeg fik en ny lille sød hundehvalp.
Allerede efter første dag kan jeg mærke et eller andet er anderledes ved mig selv.
Jeg bryder pludselig ud i gråd uden selv overhovedet at have kontrol eller nogen forklaring på hvorfor.
Mine følelser kører op og med. Nogle gange kan jeg mærke at alt er fint og jeg har det godt - 1 minut senere sidder jeg og græder.
Jeg er også blevet meget følsom....Altså savner min kæreste bare hun er væk i 10 min.
Har manglede appetit, lidt trykken for brystet og søvnbesvær.
Jeg er ellers en glad mand i hverdagen. Ingen problemer med hverken kæresten, arbejdet eller ander ting.
Hvad kan det være der har ramt mig ? Man skulle jo næsten tro jeg var blevet gravid....
Kommentarer
Det lyder som om du er blevet ramt af en depression.
Jeg synes du skulle prøve at tage Goldbergs depressionstest herinde på Netdoktor. Den kan være en indikator for dig, hvis du ikke har lyst til at gå til lægen lige med det første.
Har du været stresset eller presset på nogen måde på det sidste?
Det kan nemlig også give sådanne symptomer, som du beskriver.
Jeg håber, at du har mod på at udforske det lidt, så du kan kæmpe for at få vendt skuden.
Tanker fra Oktober
Du skriver, at det startede med en hundehvalp.
Jeg tænker, at den måske kan have trigget nogle bløde, følsomme, sårbare sider af sdig selv, som måske har været undertrykte eller uerkendte. Små børn og dyreunger kan af og til virke på den måde...
Hvis du tidligere i livet selv har savnet varme og opmærksomhed, kan det også være f.eks. gammelt savn etc., der kommer frem. Det kan tænkes, at du måske mærker følelserne uden at have kontakt med årsagen.
Når nogle sider eller følelser har været uerkendte eller undertrykte i lang tid, kan de komme ret ukontrolleret ud i starten. De skal nok blive afdæmpede og finde en ballance efterhånden.
Det er meget almindeligt, at man har nogle følelser, man ikke i dagligdagen har kontakt med. Pludseligt sker der ét eller andet, der vækker noget hidtil uerkendt. Det kan man blive temmelig forskrækket over, men man kan vælge at opfatte det som et positivt tegn på, at man udvikles og forandres.
Så prøv at se tiden an, om ikke der efterhånden kommer lidt ro på. Og hvis du kan så prøv at se det som noget positivt, at du lærer nye sider af dig selv at kende. Og efterhånden som du lære at acceptere, at sådan er du altså også, så kan du måske opleve, at du faktisk føler dig bedre tilpas - eller mere hel.
Hilsen Helene
Det kan virke overvældende, hvis du ikke har oplevet det før.
Nogle fædre oplever det på samme måde når de står med deres nyfødte baby i favnen, de bliver grebet af store følelser.
Jeg tror ikke det har noget med savn i barndommen at gøre, det her sker lige nu og her i forbindelse med et lille dyrebarn.
Min mand har oplevet noget lignende, men det var
et kuld henrivende kattekillinger. Han var sikker på han ikke kunne fordrage katte, og så leverer vores hunkat 8 små langhårede killinger, så var han leveret.
Hilsen Linette.
Tak for jeres svar.
Det har ihvertfald givet mig lidt at tænke over.
Jeg håber bare at det er omsorgsfølelserne der er vækket i mig og ikke at det er noget lidt mere seriøst.
Det skal dog lige siges at jeg har prøvet dette engang før. I December sidste år fik vi også en hvalp hjem. Jeg havde de samme ting som har jeg beskrevet før. Hvalpen gik så desværre hen og aflivet, men jeg havde disse grædeture og følelser i 2 uger dengang. Så stoppede de lige så stille.
Her skal det lige siges at det hele startede før den lille hundehvalps aflivning.
Jeg skal til lægen på fredag bare for at være på den sikre side.
Det lyder som en god idé med at smutte en tur til lægen.
Husk ikke at lade ham overtale dig til noget medicin, før du har givet dig lidt tid til at se, om dine reaktioner ændrer sig.
Held og lykke :-)