kontakt efter døden
hej, har i haft kontakt, med en person der står jer nær, efter den person er død
jeg ved godt det er et mærkeligt spørgsmål, men jeg har lige mistet en, og håber på i vil svarer
hilsen peter
jeg ved godt det er et mærkeligt spørgsmål, men jeg har lige mistet en, og håber på i vil svarer
hilsen peter
Kommentarer
Det gør mig ondt for dig.
Jeg har ikke set, hørt eller talt med en afdød. Men efter en tidligere kærestes død, fornemmede jeg meget tydeligt hans nærvær af og til.
Desuden oplevede jeg en clairvoyant, der til et arrangement med omkring 50 tilhørere, beskrev ham meget, meget tydeligt. Hun kom slet ikke fra det område, hvor jeg bor. Hun beskrev ting fra hans liv, nogle omstændigheder omkring hans død og hun gav nogle meget personlige beskeder videre. Ting som hun umuligt kunne have vidst noget om. Bl.a. brugte hun nogle ord og vendinger, som han vidste, at jeg ville kunne genkende som en personlig hilsen fra ham.
Derudover havde jeg engang en helt uforklarlig, mystisk oplevelse derhjemme. Næste dag lå der en længe ventet check fra advokaten, der havde frigivet arven efter min mor. Jeg opfatter 'den mystiske hændelse' aftenen i forvejen som et direkte tegn fra min mor.
Jeg tror afgjort selv på et liv efter døden, så jeg oplever ikke dit spørgsmål som mærkeligt.
Mange hilsner Helene
Jeg har haft flere mærkelige oplevelser i mit liv. Noget som er "overnaturligt", som jeg ikke har nogen forklaring på. Jeg har tænkt meget over det , jeg ved næsten ikke hvad jeg skal tro.
Men disse oplevelser er meget klare og to gange var vi to tilstede og oplevede det samme.
Med hensyn til kontakt med en afdød må jeg sige, det var henvendelse fra noget "andet", der fortalte den afdøde havde det godt.
For et par måneder siden lå jeg vågen om natten. Pludselig tændte lyset i stuen. Jeg blev meget forskrækket og vækkede min mand. Jeg var sikker på nogen var brudt ind.
Der var ingen. Men en læselampe var blevet tændt. En lampe, hvor man skal dreje en kontakt for at tænde og slukke. Den KAN ikke gøre det af sig selv.
Jeg har haft flere til at kigge på lampen og ingen forstår det.
Den fejler ikke noget. Min svigerdatter mente kontakten havde stået så den kunne slå tilbage og hun prøvede den. Det var komplet umuligt.
Jeg har aldrig troet på, når nogen fortalte om et lys der tændte eller andre fysiske ting. Men hvordan dette er sket, jeg ved det ikke. Men "noget" tændte den lampe. Vi måtte dreje kontakten tilbage for at slukke.
En af de andre ting jeg har oplevet var, da min svigerfar døde. Der lød et drøn så højt, så det gav et sæt i mig. Min søn oplevede det samme, da hans far døde. Der lød et drøn så højt, at han troede nogen slog døren ind.
Jeg har både set og hørt flere ting, som jeg er meget forundret over.
Det er ikke et bevis på der er liv efter døden, men der er mere mellem himmel end vi lige er klar over, det er jeg sikker på. Så måske er der et liv efter døden, jeg håber.
Jeg har haft en meget mærkelig oplevelse en gang for mange år siden. Denne oplevelse blev fortalt til Dr. Peter Fenwick.
Han kan findes på google. Måske kan det være en trøst at læse, hvad han fortæller.