Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg tror bestemt ikke, at vi som almindelige debattører har nok indsigt i at råde og vejlede i medicinske spørgsmål.
citat slut
Det kunne jeg aldrig drømme om at gøre. Men at man undersøger om alt den medicin virkelig er nødvendig, der er stor forskel .
Bl.a. kan man lægge mærke til bivirkningerne, det ville jeg ønske jeg havde gjort for min mor. Og så taget en snak med lægen.
Alt for mange ældre mennesker får for meget medicin. Det er ikke mine ord, men lægers.
Jeg har heller ikke mere en ubetinget tillid til læger. Det tør jeg simpelthen ikke have. For det havde nær kostet mig livet. Der findes gode omhyggelige læger og læger, der er mindre omhyggelige. Læger er ikke overmennesker, som aldrig kan tage fejl.
CITAT
Tommelfingerregler
I Dansk Selskab for Geriatri har man et par tommelfingerregler - som mange praktiserende læger, der udskriver medicinen til de ældre, ikke kender eller ikke arbejder efter.
Den ene tommelfingerregel formulerer Finn Rønholt Hansen således:
»Hvis en patient får mere end tre, fire forskellige typer medicin, skal man helst skære et lægemiddel væk, hvis man vil ordinere et nyt. Nogle gange er god lægekunst mere at tage medicin væk end at give medicin«.
Den anden regel lyder således:
»Det er ekstremt sjældent, at en person har brug for 10 forskellige lægemidler på samme tid«.
Så skal man ikke bare tie, men undersøge tingene.
Når jeg skriver om "at være lidt skør", så er det den oplevelse der i sin tid fik mig til at reagere i forhold til min svigermor.
Der hvor jeg med rette (synes jeg da selv) kan rette en kritik, er mod hjemmeplejen.
Vi kom, af personlige grunde, ikke meget hos min svigermor. Hun var under den kommunale hjælpsomheds plejende hænder eller vinger. Vi stolede på, at de gjorde hvad de skulle gøre.
Da jeg kom ud til min svigermor, så jeg en virkelighed jeg aldrig havde forestillet mig.
Min svigermor var forstyrret på mange leder og kanter. Hendes lejlighed var overtisset, der lå snavsede bleer alle vegne, en pottestol der ikke var tømt o.s.v.
Min svigermor var svimmel, ingen tvivl om det, hun snakkede sort snak o.s.v.
Hjemmeplejen kom hos hende mange gange om dagen, hun havde tilmed natbesøg.
De skrev ned om deres observationer, men de gjorde ingenting. Det var en af svigermors naboer der kontaktede os, da svigermor rendte splitternøgen rundt på trappeopgangen, og kaldte på lægen.
Sådan noget bliver jeg vred over.
Det viste sig, at svigermors primære problem var blærebetændelse samt uorden i væskebalancen.
I forvejen har hun en del andre sygdomme, som absolut kræver medicin. Men hun tog ikke sin medicin, og hjemmeplejen gjorde ikke noget for at hun skulle tage den. Stofskiftemedicin er en nødvendighed, og hendes stofskifte gjorde hende mærkelig, når hun ikke fik sin medicin.
Jeg har først for nylig fundet ud af, hvor farlig en blærebetændelse er for ældre mennesker. Det kan også føre til demenslignende tilstande.
Så alt i alt vurderede hjemmeplejen på egen hånd, at svigermor var dement.
Læg dertil, at det er hjemmeplejen der taler med den ældres læge, ikke den ældre selv.
Jeg fik hende indlagt ved hjælp af en vagtlæge. Hun blev overført til geriatrisk afdeling og senere til genoptræning. To måneder efter var svigermor "næsten normal".
Ingen har ansvar for noget. Hvis den ældre ikke vil have mad, må de ikke give dem mad, ligesådan forholder det sig med medicin.
Jeg har lige nu, en hel bærepose, en stor en fra et indkøbscenter, fyldt med medicin man ikke har givet hende.
Når vi ikke har fuldmagt, bruger man det, og vi kan intet stille op.
Vi har ingen ret til at blande os i noget som helst.
Man kan da godt ringe til lægen, han hører på hvad vi siger, men han må ikke gøre noget, ikke oplyse om noget. Det er virkeligheden.
Så hvis nogen gerne vil hjælpe deres ældre pårørende skal man sørge for at få en fuldmagt.
Ellers får i at vide, "at det skal i ikke blande jer i".
Ikke at få sin medicin er ligeså farligt som at få for meget.
Det er ikke lægens fejl, at der rodes med de gamles medicin. Det har den gamle sin fulde ret til selv at gøre.
Det handler om svigt i plejen i det hele taget.
Min mor blev benævnt, som dement af sygeplejersker på sygehuset. Det hørte jeg og fortalte hendes "hoved" intet fejlede, derimod var hun næsten helt døv og høreaparatet virkede ikke.
Det er at respektere de ældre.
Jeg håber du kan fornemme ironien. Man mener virkelig, at der er tale om at respektere den svage ældre borger.
Jo, jeg tror nok, jeg forstår hvad du mener.
Ja, det er jo en helt anden sag, du beskriver.
Jeg blev stødt på de ældres vegne over udtrykket ”skør i hovedet”, måske især fordi jeg selv har oplevet disse væskebalanceproblemer. Jeg tager min blodtryksmedicin nøjagtigt som jeg skal. Det er en helt almindelig bivirkning ved bestemte former for medicin, at man kan få væskebalance-problemer. Det er derfor (blandt andet), at man skal have taget blodprøver med regelmæssige mellemrum, når man er i blodtryksbehandling. Alligevel går det tit galt. Hos mig viste denne demenslignende tilstand sig, da kalium-tallet blev bare en lille smule under grænseværdien.
I den situation føles det meget ydmygende, når folk taler ned til én eller gør nar af én. Man er jo stadig det samme menneske indeni, og man er selvfølgelig bekymret for, om man nogen sinde bliver normal igen. Og man har meget svært ved at klare sig selv, fordi man er omtåget og ikke kan huske noget.
Jeg hører så mange gange historier, der går ud på, at ”ældre mennesker glemmer at tage deres medicin og glemmer at drikke noget, og så får de en skrue løs” og må på sygehuset. I min vennekreds er der en praktiserende læge, som godt kan finde på at sige den slags med en hovedrysten. Min egen læges reaktion over for mig den første gang, jeg havde kalium-mangel, var heller ikke særlig behagelig. Nu har jeg heldigvis fået overtalt min læge til at udskrive kalium-tilskud til mig, så nu sker det ikke mere. Jeg synes, at det er vigtigt at huske på, at der bag hver sygehistorie er et rigtigt levende menneske, der har følelser og kan blive såret over nedværdigende bemærkninger. Og disse væskebalance-problemer behøver altså ikke at skyldes, at den ældre har taget sin medicin forkert.
Den situation, som trådstarter beder om råd til, er jo ikke en situation, hvor der er brug for en fuldmagt. Der er jo blot tale om, at spørgerens mor behøver lidt rådgivning på baggrund af en grundig research om de enkelte slags medicin og kombinationen af dem. Vil moderen ikke tage imod hjælp, så er der jo ikke noget at gøre ved det. Men jeg synes da absolut, at forsøget skal gøres. Og de fleste vil da gerne tage imod hjælp, hvis hjælpen bliver givet som et venligt tilbud. Jeg tror, at mange ældre menneskers livskvalitet kan forbedres meget, hvis deres medicinforbrug bliver saneret. Jeg synes, at det er vigtigt, at antallet af dødsfald og indlæggelser på grund af fejlmedicinering bliver nedbragt.
Mange hilsner
Kameliadamen