Mor til en 13-årig dreng

heidiberg0411

Ja, jeg syntes selv jeg er rimelig med på hvad der sker med de unge idag. Jeg gjorde faktisk selv mange ting uden forældres råd da jeg var ung. Styrede det selv.
Nu er jeg mor til en dreng på 13 år og en pige på 9 år, og for første gang teenage-mor. Min søn og jeg er meget tætte, da vores far har rejst meget igennem alle årene. Vi er åbne med følelser og ja kan tale om det meste. Men nu er han gået hen og blevet forelsket for første gang og jeg er total målløs over det ord-veksling der er mellem de unge. Det er SKATTER, SØDE, "jeg-elsker-også-dig" oma. De har kendt hinanden i 5 dage og bor i hver deres del af landet. Mødtes til et sportsstævne. Min søn er næsten ikke væk fra cyperspace og chatter konstant med denne pige.

Jeg føler jeg bør gøre noget,men skal nok helst bare lade ham være. Men kan høre at de taler om at besøge hinanden og det er jeg jo meget i tvivl om de skal. Pigen er 14 år og min søn siger at hendes forældre har sagt han godt må besøge dem, men jeg mener ikke jeg skal sende min 13 årige søn på toget til modsatte del af landet til en familie man ikke kender og ja, jeg syntes han er for lille endnu.

Eller hvad? Jeg sov nok først ude da jeg selv var 14-15 år, men jeg er en pige ossv.....

Håber nogen kan give mig et besyv med på vejen mod forståelsen af at takle min søn, som den teeanager han er og som er meget fornuftig og realistisk.

Med venlig hilsen Teeanagemoderen

lotte123

De har kendt hinanden i fem dage, de bor i hver sin ende af landet, de skal snart begynde i skolen igen, hvor der forhåbentligt er gang i andre aktiviteter.

Det holder jo ikke - det ved du, og det ved jeg, men det gør de unge, der er helt skoldede jo ikke.

Jeg tror du kommer længst ved at tage din søn så alvorligt som muligt. Nu ved vi jo i sagens natur intet omkring den unge piges familieforhold, men jeg synes godt, du kan fortælle din søn, at du altså ikke synes om, at han på et så tidligt stadie i deres "forhold" rejser alene gennem landet, men hun da vil være velkommen i jeres hjem en week-end.

På den måde kan du i hvert fald hurtigt finde ud af, hvordan hendes familie stiller sig til sagen, og hvis man der siger ja, så har du stadig hånd i hanke med situationen. Synes de, det er ok at lade deres datter rejse? Og - du kan da slå lidt på, at hun jo er det ældre.

Hvis det stadig er hedt senere, så kan du måske overveje, om han så skal have lov til et besøg hos hende i efterårsferien.

Og - så er der jo ellers intet forgjort i, at du eventuelt taler med pigens forældre, så I sammen kan finde en god løsning, som alle kan have det godt med.

For vi er jo enige i, at det er alt, alt for tidligt, men det er jo alt i verden for de unge, og det skal man da tage alvorligt - det viser jo også, at du har respekt for hans følelser.

persille1

Da min yngste søn var 15 år lod jeg ham tage med en kammerat hjem. Jeg kendte slet ikke familien.
Da han kom hjem igen sagde han til mig: Det var dog en mærkelig famile. Og de gav mig noget, så jeg ikke kunne huske bagefter, hvad jeg havde lavet.
Jeg blev dybt rystet. Det havde jeg slet ikke forestillet mig kunne ske. Fra den dag fik han ikke lov til det mere. Jeg ville vide, hvad det var for mennesker. Han var helt enig med mig, for han var selv beklemt ved oplevelsen.
Jeg advarede min ældste søn, da hans børn blev så store, at de også gerne ville på besøg. Han taler altid med forældrene først og undersøger, hvad det er for et hjem.