Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

vejrtrækningsproblemer under nattesøvn.

Redigeret 27 december, 2010, 14:40 i Astma
Hej allesammen.

Er egentlig lidt i tvivl om hvor dette indlæg hører til, men jeg forsøger mig her. Jeg skal prøve at fatte mig i korthed :O)

Jeg har igennem længere tid haft problemer med at sove ordentligt om natten. Egentlig falder jeg hurtigt i søvn, men efter cirka en halv times søvn vågner jeg med hjertebanken og hiver efter vejret. Jeg føler at jeg et øjeblik er holdt op med at trække vejret. Det er svært at mærke hvor det kommer fra. Fra stoppet næse? Eller en trykken i bryst eller mave! Problemet gentager sig måske en enkelt gang eller to hvorefter jeg falder i søvn og ikke oplever flere "anfald" resten af natten. Det er dog meget generende da det gør mig rigtig nervøs.

Jeg har nu været ved min egen læge og talt om forskellige årsager. Vi var blandt andet omkring at jeg lider af rigtig mange muskelspændinger i hele nakken, ryggen og brystet og dette kunne påvirke åndedrættet i hvile. Vi talte ligeledes om søvnapnø hvilket hurtigt blev afslået da jeg ikke snorker. Vi kom frem til at jeg skulle se tiden an og måske senere blive testet for allergi og astma. Så egentlig er jeg ikke blevet meget klogere. Derfor håber jeg sådan at nogen måske kender til problemet. Det kunne berolige mig rigtig meget, og måske bringe mig nærmere en forklaring!

Generelt er mit helbred godt og jeg mærker ikke vejrtrækningsproblemerne om dagen.. Det kan dog nævnes at jeg mærker en smule besværet vejrtrækning når jeg ligger ned. Især helt fladt. Det kunne lidt understøtte at det er mine muskler der snører sig sammen...

Jeg har for år tilbage lidt af angst. Tænker også at det kan have en indvirkning men dette føles meget mere fysisk. Som noget der blokerer mit åndedræt et sted.

Håber nogen kan finde hoved og hale i alt dette! Og at nogen måske kender lidt til at døje med åndedrættet om natten!

Med venlig hilsen Charlotte, en bekymret sjæ

Kommentarer

  • Hej Charlotte

    Ja, det er da et godt spørgsmål! Problemet er, at når der kommer angst indover, så bliver det rigtigt svært. Omvendt udløses angsten jo nok også af noget. Umiddelbart lyder teorien om spændinger i nakke/brystregion (det hænger meget sammen...) som rigtig. Jeg har oplevet at spændinger kan udløse vejrtrækningsproblemer, og jeg havde god gavn af massage både i nakke/øvre ryg og foran på brystkassen. Prøv noget massage og evt. kiropraktor et par gange hurtigt nu her, og hvis det hjælper, så er du lidt på rette vej. Og så er det nok en god idé at bliver testet for allergi og astma - hvis du har det skal det behandles, og hvis ikke, så kan du bruge den viden i din håndtering af angsten.

    Hilsen
    Pia
  • Hej Charlotte :)

    Endelig en lidelsesfælle, selv om det ikke er rart for dig :(

    Jeg har nøjagtig de samme symptomer, som du har, og jeg kan heller ikke få en diagnose på, hvad der er galt.

    Og som du skriver, det kan jo ikke være søvnapnø, når man ikke snorker ...eller hva?

    Jeg tror selv, at jeg lider af astma, så jeg vil gerne undersøger for det og have noget behandling.

    Jeg har også RIGTIG mange muskelspændinger i nakke, skuldre og ryg, som jeg døjer meget af, men ikke får gjort noget ved pga. dårlig økonomi.
    Fik desuden for ca. 10 år siden et piskesmæld i nakken, som fik mig invalideret.

    Jeg lider en del af angst, og min læge mener, at det er angsten, der gør, at jeg vågner op, og er ved at blive kvalt ... meen, det er da underligt, for jeg føler mig rolig og tryg, når jeg skal sove, sååå ...

    Lad mig endelig høre mere fra dig, nu hvor jeg ved, at jeg ikke er alene med dette problem. Vil jo gerne vide, om der kan gøres noget ved det, da det spolerer min nattesøvn ALT for meget.

    Venlig hilsen

    Anette
Log in eller Registrér for at kommentere.