Kan ikke overskue hvad jeg skal gøre... :(
Hej
Jeg er en fyr i midten af 20´erne. For 6 måneder siden døde min far pga. kræft. Min mor og jeg og mine søskede var allesammen tilstede da han døde på sygehuset. Jeg mødte så 10 dage senere på arbejde da jeg følte mig lidt tvunget til det. Jeg tog min far´s død meget hårdt det første døgn, så blev jeg ret kold og stille og ville have nok at lave, så havde jeg ikke tid til at tænke for meget. De på arbejde var meget forstående de første dage men min chef sagde til mig den første dag på arbejde at jeg skulle se at komme videre med mit liv, andet kunne jeg ikke gøre. Jeg har oplevet flere gange at folk har sagt til mig at jeg skulle bare komme videre og at det var ikke en overraskelse at han døde... hmm, han havde været alvorlig syge i 5-6 måneder men mine søskende og jeg havde aldrig forestillet os at han ville dø, vi var sikre på at han ville blive rask igen... så det var et stort chok for os.
Jeg var meget god til at sætte op en maske og lade som om jeg havde det fint, jeg ville ikke være besværelig eller en byrde på mine kollegaer og venner.
Her de sidste uger har jeg fået det meget værre, jeg kan ikke forstå at far er væk, vi var altid meget tætte og jeg savner ha utrolig meget. Han var alt alt for ung...
Jeg har det så svært med at stå op om morgenen og møde på arbejde men det gør jeg hver dag da jeg vil ikke skuffe dem på arbejde. Jeg føles som om jeg er ved at bryde sammen, jeg får tår i øjnene flere gange om dagen og jeg kan næsten ikke koncentrere mig. Jeg har det også meget svært med at falde i søvn om aftenen og jeg har de værste mareridt når jeg falder i søvn... Jeg kan ikke overskue den nærmeste fremtid, jeg har det svært med at snakke med mine venner om det og jeg vil ikke belaste mine yngre søskende og min mor, de har jo også mistet ham..
Dem på arbejde er ret firkantede angående alt synes jeg, det virker som om folk synes man burde være kommet over hans død da det er gået nogle måneder... jeg føler ikke at jeg er i nærheden af at være kommer "videre", er heller ikke sikker på at jeg kan det.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre til at få det bedre, jeg kan ikke se noget positivt lige nu.
Håber på at få nogle gode råd.
tak
F.
Jeg er en fyr i midten af 20´erne. For 6 måneder siden døde min far pga. kræft. Min mor og jeg og mine søskede var allesammen tilstede da han døde på sygehuset. Jeg mødte så 10 dage senere på arbejde da jeg følte mig lidt tvunget til det. Jeg tog min far´s død meget hårdt det første døgn, så blev jeg ret kold og stille og ville have nok at lave, så havde jeg ikke tid til at tænke for meget. De på arbejde var meget forstående de første dage men min chef sagde til mig den første dag på arbejde at jeg skulle se at komme videre med mit liv, andet kunne jeg ikke gøre. Jeg har oplevet flere gange at folk har sagt til mig at jeg skulle bare komme videre og at det var ikke en overraskelse at han døde... hmm, han havde været alvorlig syge i 5-6 måneder men mine søskende og jeg havde aldrig forestillet os at han ville dø, vi var sikre på at han ville blive rask igen... så det var et stort chok for os.
Jeg var meget god til at sætte op en maske og lade som om jeg havde det fint, jeg ville ikke være besværelig eller en byrde på mine kollegaer og venner.Her de sidste uger har jeg fået det meget værre, jeg kan ikke forstå at far er væk, vi var altid meget tætte og jeg savner ha utrolig meget. Han var alt alt for ung...
Jeg har det så svært med at stå op om morgenen og møde på arbejde men det gør jeg hver dag da jeg vil ikke skuffe dem på arbejde. Jeg føles som om jeg er ved at bryde sammen, jeg får tår i øjnene flere gange om dagen og jeg kan næsten ikke koncentrere mig. Jeg har det også meget svært med at falde i søvn om aftenen og jeg har de værste mareridt når jeg falder i søvn... Jeg kan ikke overskue den nærmeste fremtid, jeg har det svært med at snakke med mine venner om det og jeg vil ikke belaste mine yngre søskende og min mor, de har jo også mistet ham..
Dem på arbejde er ret firkantede angående alt synes jeg, det virker som om folk synes man burde være kommet over hans død da det er gået nogle måneder... jeg føler ikke at jeg er i nærheden af at være kommer "videre", er heller ikke sikker på at jeg kan det.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre til at få det bedre, jeg kan ikke se noget positivt lige nu.
Håber på at få nogle gode råd.
tak
F.
Kommentarer
At andre mennesker mener at du burde komme videre, og at i burde have været forberedt på din fars død mm. mener jeg er meget ufølsomt, eller måske en form for berøringsangst over for emnet... af erfarring ved jeg, at ligemeget, hvor forberedt man tror man er, så er det stadig en stor sorg at miste et nært familiemedlem! -det vigtigste tror jeg, er at du giver dig selv lov til at føle den sorg, og få det snakket igennem. Det er da ikke en dårlig idé at tale med dine søskende og mor, de ved vel om nogen hvor meget du savner din far, for de savner ham jo lige så meget. Og måske vil de føle det som en lettelse, at der bliver åbnet for snakken! Ting bliver kun værre af, at blive fortiet!
Ellers vil jeg anbefale dig at tage til lægen og få en henvisning til en psykolog. Måske det er lidt grænseoverskridende, men de kan altså noget som vi andre ikke kan. Jeg syntes det lyder som om, at du er i stor krise nu, så derfor syntes jeg at du skal gøre det!
Men vigtigst, så skal du vide at du nok, om ikke komme over det, så lære at leve med det på en god måde... men det sker i dit tempo, ikke i andres!!
Mange gode tanker fra mig - og held og lykke med det!
Jeg har nu bestilt tid inde ved lægen, så nu må vi se om det hjælper. Jeg har det meget svært med at tale med fremmede mennesker om mine problemer da der findes mange med meget større problemer end mig.
Jeg har overvejet muligheden at blive sygemeldt da jeg får knud i maven hver gang jeg skal på arbejde da det kræver så meget energi at lade som alt er i orden, når jeg kommer hjem fra arbejde så er jeg simpelhen helt smadret. Men samtidig har jeg det meget svært med at sygemelde mig da jeg vil ikke skuffe mine kollegaer og vil heller ikke at de får et indtryk af mig som svagt menneske eller at jeg udnytter situationen. Mange af dem på arbejde tror at jeg er helt på toppen da jeg ikke sidder og tuder på arbejde og fortæller dem mine problemer.
Jeg sover så lidt og dårligt om natten, så jeg ville bruge den evt. sygemelding på at få hvilet mig og tænkt over tingene. Det hele har kørt så hurtigt de sidste seks måneder. Men så er der så mange ulemper ved sygemelding.... hmmm er ret forvirret....
Det er da dine kollegaer der er nogle pap-hoveder, og ikke dig der er svag!! Ved at tage dig selv alvorligt, lytte til dig selv og finde ud af hvad der er bedst for dig, tager du jo netop ansvar for dig selv, og det er ikke svagt!!!
Jeg kender alt for godt følelsen af, hvor svært det er at tage beslutningen om sygemeldelse (har lige været sygemeldt i 2 måneder)... men det er ingen skam, og det vil give dig tid og rum til at få tænkt det hele igennem. Så det er bare rigtig godt at du tager til lægen... og lad så være med at lege supermand når du kommer derop... vær' ærlig om din problematik, så er jeg sikker på lægen kan hjælpe dig på vej! :-)