Indstillinger
hvem mon jeg er..?? hjælp
Hej :-)
Jeg har prøvet at tager mig sammen til at skrive dette indlæg i et stykke tid... så nu gør jeg det, for jeg har brug for et par gode råd! :-)
Jeg er 24 år, og det drejer sig nok lidt enkelt sagt om, at jeg ikke kan finde ud af om jeg kan være kæreste med en mand eller en kvinde...! og hvad der er det rigtige for mig... jeg føler mig meget splittet, både følelsesmæssigt og seksuelt.
Jeg har kun været sammen med mænd, og på en side virker det bare mest naturligt... jeg kan ikke forestille mig at have sex med en kvinde! Ligesom at livet med mand og børn er yderst tiltrækkende. Jeg har ligesom bare på fornemmelsen, at jeg aldrig har været forelsket i en fyr... det er ligesom om, at de sidste tiltrækkende følelser mangler. Som om at jeg bliver mere forelsket i følelsen, tilstanden og forelskelsen, end i personen.
Jeg har ingen erfarring med kvinder, og jeg er ærlig talt lidt bange og ved ikke om jeg tør tage skridtet... Jeg kan huske at have været forelsket i piger, da jeg var ganske ung. De sidste par år, har jeg dog ikke haft sådanne følelser for nogen som helst, hverken kvinder eller mænd -men man kan jo godt nære varme følelser for et andet menneske uden at være forelsket, og jeg kan nu ikke finde ud af, hvad der er hvad, og hvad der er korrekt!
Jeg har netop sluttet et forhold til en skøn fyr, og ved ikke om jeg har taget det forkerte valg ved at gøre det :-( jeg er bare i fuldstændig vildrede rent følelsesmæssigt... bliver i tvivl om, hvorvidt jeg er reel, et ordenligt menneske mm. ... Og samtidig med min tvivl, savner jeg ham helt vildt!
Jeg håber at der er nogen der har nogle gode råd, kommentarer eller andet der måske kan hjælpe lidt. Og undskyld hvis det hele er lidt rodet skrevet, men jeg har vildt svært ved at finde hoved og hale i mine tanker omkring det!
Jeg har prøvet at tager mig sammen til at skrive dette indlæg i et stykke tid... så nu gør jeg det, for jeg har brug for et par gode råd! :-)
Jeg er 24 år, og det drejer sig nok lidt enkelt sagt om, at jeg ikke kan finde ud af om jeg kan være kæreste med en mand eller en kvinde...! og hvad der er det rigtige for mig... jeg føler mig meget splittet, både følelsesmæssigt og seksuelt.
Jeg har kun været sammen med mænd, og på en side virker det bare mest naturligt... jeg kan ikke forestille mig at have sex med en kvinde! Ligesom at livet med mand og børn er yderst tiltrækkende. Jeg har ligesom bare på fornemmelsen, at jeg aldrig har været forelsket i en fyr... det er ligesom om, at de sidste tiltrækkende følelser mangler. Som om at jeg bliver mere forelsket i følelsen, tilstanden og forelskelsen, end i personen.
Jeg har ingen erfarring med kvinder, og jeg er ærlig talt lidt bange og ved ikke om jeg tør tage skridtet... Jeg kan huske at have været forelsket i piger, da jeg var ganske ung. De sidste par år, har jeg dog ikke haft sådanne følelser for nogen som helst, hverken kvinder eller mænd -men man kan jo godt nære varme følelser for et andet menneske uden at være forelsket, og jeg kan nu ikke finde ud af, hvad der er hvad, og hvad der er korrekt!
Jeg har netop sluttet et forhold til en skøn fyr, og ved ikke om jeg har taget det forkerte valg ved at gøre det :-( jeg er bare i fuldstændig vildrede rent følelsesmæssigt... bliver i tvivl om, hvorvidt jeg er reel, et ordenligt menneske mm. ... Og samtidig med min tvivl, savner jeg ham helt vildt!
Jeg håber at der er nogen der har nogle gode råd, kommentarer eller andet der måske kan hjælpe lidt. Og undskyld hvis det hele er lidt rodet skrevet, men jeg har vildt svært ved at finde hoved og hale i mine tanker omkring det!
Kommentarer
Jeg syntes da, at du skal springe ud i det, og prøve at være sammen med en pige. Lige nu står du på et punkt, hvor du næppe skal ind i et forhold (tolker jeg eftersom du lige er kommet ud af et), og derfor kan du bruge den næste tid på at afsøge din seksualitet.
At du prøver at være sammen med en pige betyder jo ikke at du så lige pludselig er lesbisk. Måske vil det blive en engangsforestilling; måske vil du opdage, at du er biseksuel.
Mon ikke at det vil give dig en vis ro at få afklaring om hvorvidt du overhovedet tænder på sex med en kvinde?
Hvis det er noget du har lyst til at prøve, så gør det
jeg er sgu nok bare ikke modig nok endnu... og har ikke den ringeste idé om, hvor jeg skulle møde en pige til det formål!! -og jeg leder ligeså meget efter svar, rent følelsesmæssigt...
Det hele er mega grænseoverskridende, og aner ikke, hvor jeg skal starte og begynde :-(
Men ja... du har ret i at jeg ligeså godt kan bruge tiden fornuftigt... selv om det er svært
Måske synes du mit svar er helt hen i vejret, men nu skriver jeg de tanker, jeg fik, da jeg læste dine indlæg.
Jeg kan jo tage fejl, men for mig lyder det ikke som om, at dit problem handler om, at du egentligt er uafklaret med, om du er heteroseksuel. Jeg fornemmer, at det måske mere handler om, at du har en fornemmelse af, at du mangler en dybde i dine følelser, der gør dig i tvivl om, hvad du egentligt føler. Da du ikke oplever disse dybe, intense følelser for en mand, så tænker du måske, at så kan det være fordi, du er homoseksuel og kan få dem for en kvinde.
Hvis det er tilfældet, så tror jeg bare ikke, at det gør nogen forskel, om du retter din seksualitet mod én af samme køn eller mod én af modsatte køn. Tværtimod kan det måske gøre forvirringen dobbelt så stor.
Du skriver: '… og har ikke den ringeste idé om, hvor jeg skulle møde en pige til det formål!!'
Denne sætning får alarmklokkerne til at ringe hos mig. 'Til det formål' – det lyder som om, at du skal finde et menneske, du kan 'bruge', så du kan få afprøvet din seksualitet. Det lyder for mig som misbrug af et andet menneske. Handler det kun om sex uden følelser for det menneske, du skulle dyrke sex med? Handler det ikke om, at du og en anden person vælger at dyrke sex med hinanden, fordi I godt kan lide og er tiltrukket af hinanden både følelsesmæssigt og fysisk - som mennesker og ikke som sexobjekter?
Du leder lige så meget efter svar rent følelsesmæssigt, skriver du. Det synes jeg, er en god ide – for de seksuelle svar hænger sammen med de øvrige følelsesmæssige svar. Får du mere klarhed over dig selv følelsesmæssigt og hvem du selv er på alle andre områder af livet, så vil svarene angående din seksualitet komme samtidigt, for de ting kan ikke skilles ad. Din seksualitet er et udtryk for, hvem du er – det er ikke en adskilt side af dig selv. Efter min bedste overbevisning, handler det ikke så meget om, hvorvidt man er til mænd eller til kvinder men om, hvilket menneske man ønsker at lukke ind i sin intimsfære.
Så måske handler det mere om, at du har brug for at mærke følelsen af kærlighed tydeligere, end det handler om din seksualitet? Elsker du dig selv? For hvis du ikke elsker dig selv, kan det være svært at elske andre.
Hilsen Helene
Mange tak for dit svar... for du rammer lidt plet, tror jeg :-)
For mig handler det nemlig ikke kun om sex... det er kun en lille del af det. Det handler om at jeg ikke kan finde hoved og hale i mine følelser. Og tanken om sex med et menneske jeg ikke kender, er bestemt ikke noget der tiltrækker mig.
Men det er svært, når man som mig nok er lidt genert af natur, bare at møde en eller anden, især af samme køn, og det gør bare at jeg bliver endnu mere i tvivl, for hvordan kan man vide hvad man er til, hvis man ikke har prøvet sig selv af... og det er for mig ikke kun sexuelt.
Jeg har en eller anden idé om, at når man bliver forelsket, så er man ikke i tvivl... ;-) og det er nok det element jeg mangler... og så kan det godt være jeg bare skal sætte mig ned og vente, men jeg kunne jo også gøre noget aktivt, hvad det så end bliver... -men det bliver ikke scor. dk ! ;-)
-jeg kan forøvrigt godt se at det lyder forkert, når jeg skriver "finde en med det formål"...det er ikke ment som udnyttelse... sådan noget gør jeg bestemt ikke. Mit problem er jo at jeg ikke tør tage nogen chancer med nogen, af skræk for at det viser sig, at jeg har været til noget andet... det vil jeg ikke byde nogen :-(
Men det er hårdt arbejde at arbejde med sig selv... pyha... så af og til kan man jo godt miste modet lidt. Men forhåbentligt så finder jeg vel et svar en eller anden dag.
Men endnu engang tak for de søde ord :-)
Hvordan man kan vide, hvad man er til, hvis man ikke har prøvet sig selv af?
Betyder det f.eks., hvordan du kan vide, at du ikke er morder, fordi du ikke har prøvet det af?
Det er rigtigt, at nogle ting kan det være godt at prøve, fordi det (måske) vil udslette tvivlen. Men det er slet ikke sikkert, at en afprøvning vil åbne de følelser, man søger og fjerne tvivlen. Det kan også være, at en afprøvning medfører, at man gør noget, man bagefter fortryder og bliver ked af eller vred på sig selv over. For mig at se, vil det være en mere sikker vej, at man i stedet lærer at lytte bedre til sig selv og arbejder på at mærke sine følelser tydeligere, så man ikke længere FØLER sig i tvivl. Når man er HELT sikker på, hvad der er det rigtige at gøre, kan man så prøve at føre det ud i handling, hvis man stadigt ønsker det.
Nej, jeg mener ikke, at man bare skal sætte sig ned og vente på, at der dukker én op, man kan blive forelsket i. Snarere tværtimod.
Jeg tror bare mere på, at får man styr på sit (følelses)liv i øvrigt, så skal sexlivet nok følge med. Jeg tror, at man opnår mere langtidsholdbare resultater, hvis man først får skabt sig et godt og tilfredsstillende liv, som opfylder éns ønsker og behov. Et liv med glæde og mening, hvor man beskæftiger sig med ting, der betyder noget for én og får skabt relationer til mennesker, man holder af (venskaber) og med hvem man deler nogle interesser og har en rimeligt fælles livsindstilling. Har man overskud, glæde og er åben overfor andre mennesker, så vil man sende nogle signaler, der tiltrækker andre. Og i dette gode liv kan det være, at 'den rigtige' pludseligt dukker op, når man mindst forventer det.
Et sådant liv fordrer bare, at man har det godt med sig selv. Hvis man er følelsesmæssigt lukket eller har man dårlig kontakt til sig selv og sine følelser, så føler man sig i sagens natur heller ikke tilfreds med sit liv. Måske kan man selv skabe de nødvendige forandringer eller måske kan man have brug for noget professionel hjælp i processen med at lære sig selv at kende.
Nogle gange kan der måske komme noget godt ud af at 'gå på jagt' efter en partner men der er også en risiko for, at man måske er så desperat, så man lukker 'hvem som helst' ind i sit liv. Det optimale for mig er, at man har fået skabt et liv, der er godt og tilfredsstillende, uanset om man har en partner eller ej. Dukker han eller hun så pludseligt op, så er man åben for det og det vil så at sige blive toppen af kransekagen, der vil gøre et godt liv bedre.
Ja, det er hårdt at arbejde med sig selv – men det har også store gevinster.
Jeg mener, at det man søger hos andre, må man først finde hos sig selv. Hvordan skal du kunne føle dybe følelser for andre, hvis du ikke kan føle dybe følelser for dig selv? Eller hvis du simpelthen har lukket af for at føle dybe følelser? Når du har så meget tvivl i dig, så må det være fordi, du ikke mærker dine følelser tilstrækkeligt tydeligt. Mærker man sine følelser dybt inde, så er man ikke i tvivl. Så for mig at se, handler det her ikke meget om seksualitet men om, at du måske har lukket af for at mærke dybe følelser. Hvis det er tilfældet, så finder du dem næppe uanset, om det er et venskab eller et seksuelt forhold og uanset om det er til en mand eller kvinde, du er sammen med. Så handler det om, at du først får åbnet for disse følelser i dig selv.
Hvis du får arbejdet dig frem til en større generel forståelse af, hvem du selv er og hvad du selv føler, så vil du heller ikke længere være i tvivl om, hvem du selv er seksuelt. I så fald handler det mere om, at du arbejder på at lære dig selv bedre at kende i det hele taget og får skabt større tillid til dig selv – for så er der ikke længere grundlag for tvivl. Mener jeg :-)
Mange hilsener Helene