Indstillinger
Har brug for at snakke...
Hej
Jeg har det rigtig skidt i øjeblikket og spiser ikke ret meget. Jeg har rigtig meget brug for at sige det til nogen, men jeg er bange for at bekymre folk. Min kæreste ved at jeg i lang tid har haft dage indimellem, hvor jeg har sultet mig, men jeg har ikke fortalt at jeg nu gør det hver dag. Jeg har lyst til at fortælle ham det. Jeg føler mig meget alene og jeg har brug for hans omsorg. Jeg kan godt nogle gange sige at jeg har det skidt, men jeg siger for det meste at jeg ikke ved hvorfor. Jeg hader at skulle holde ting hemmeligt for ham. Jeg tror han gerne vil have at jeg er ærlig over for ham, men jeg er bare bange for at det vil påvirke ham for meget. I øjeblikket er der ikke noget han kan gøre, for at jeg begynder at spise, så han vil kun kunne se til fra siden. Så tænker jeg at det nok er bedre hvis jeg venter med at fortælle ham det, til han kan se det på mig.
Er der nogen der har en mening om det?
Jeg har det rigtig skidt i øjeblikket og spiser ikke ret meget. Jeg har rigtig meget brug for at sige det til nogen, men jeg er bange for at bekymre folk. Min kæreste ved at jeg i lang tid har haft dage indimellem, hvor jeg har sultet mig, men jeg har ikke fortalt at jeg nu gør det hver dag. Jeg har lyst til at fortælle ham det. Jeg føler mig meget alene og jeg har brug for hans omsorg. Jeg kan godt nogle gange sige at jeg har det skidt, men jeg siger for det meste at jeg ikke ved hvorfor. Jeg hader at skulle holde ting hemmeligt for ham. Jeg tror han gerne vil have at jeg er ærlig over for ham, men jeg er bare bange for at det vil påvirke ham for meget. I øjeblikket er der ikke noget han kan gøre, for at jeg begynder at spise, så han vil kun kunne se til fra siden. Så tænker jeg at det nok er bedre hvis jeg venter med at fortælle ham det, til han kan se det på mig.
Er der nogen der har en mening om det?
Kommentarer
Ja, jeg har en mening om det, selvom jeg ikke ved så meget om anoreksi.
Men jeg ved, at når man har hemmeligheder, så kommer der afstand mellem mennesker. Så jeg forstår godt, at du har lyst til at sige det til ham. Omvendt kan det gøre ham magtesløs, fordi han ikke kan hjælpe dig.
Derfor er mit spørgsmål, om ikke du har nogle professionelle behandlere, du taler med? Derved vil ansvaret for, at du får det bedre, ikke lande hos din kæreste. Hvis du har talt med en behandler, vil du bedre kunne sige det til din kæreste, for så har du slev taget ansvar for at få professionel hjælp og din kæreste vil bedre kunne støtte dig.
Jeg tænker også, at hvis du ikke siger noget til ham og venter, til han selv kan se det, så vil han måske blive vred eller skuffet over, at du ikke har sagt noget til ham, inden det gik så galt.
Hilsen Helene
Jeg skal til psykolog på tirsdag, så der kan jeg sige at det går skidt.
Det er godt, at du har psykologtid på tirsdag
Jeg syntes godt, at du kan fortælle din kæreste at du har det ad helvede til. Du kan jo nøjes med at sige, at spiseforstyrrelsestankerne er rigtig svære lige nu. At du har brug for, at han holder om dig og du kan græde.
Men eftersom han jo gerne vil vide hvad det er der er i vejen når du har det skidt, så syntes jeg, at du skal prøve at fortælle ham hvordan det er. Det er måske nemmere for dig hvis du fortæller generelt om anoreksi - hvad det får folk til at tænke og føle og hvorfor man er bange for mad. Du ved jo godt, at det er sygdommen anoreksi der får dig til at have de tanker og følelser, og i virkeligheden ved du godt, at det ikke rigtigt hvad de tanker siger til dig - men sygdommen råber højest. Du kan for eksempel bruge det der billede med englen og djævelen på hver sin skulder
Jeg tror, at du vil være lettet bagefter, og jeg tror også, at det vil hjælpe ham!!!
En anden ting er, at du ikke spiser. Du ved godt at det er rigtig, rigtig skidt. Og det får dig faktisk til at have det endnu dårligere psykisk at din krop ikke får mad.
Tror du, at du kan spise bare en lille smule???
Måske en lille portion yoghurt med et halvt æble og lidt rosiner? Eller et stykker knækbrød, et glas kakaomælk og et stykke frugt? En portion råkost? Eller hvad med at lave en smoothie med lidt frosne bær, lidt juice og lidt havregryn?
Da jeg havde spiseforstyrrelse var det lidt nemmere at få noget næring ned hvis jeg spiste noget der var flydende. Er det det samme for dig?
Jeg er sikker på, at din kæreste gerne vil hjælpe dig med det. Hvis du siger til ham, at du er nødt til at spise noget, men at du er vildt bange for det, og beder ham om at sidde sammen med dig og hjælpe dig, er jeg sikker på at han gerne vil gøre det.
Jeg tror, at det vil hjælpe dig lidt - det vil jo være en lille sejr over spiseforstyrrelsen at gøre det! Jeg ved godt, at det vil gøre dig angst, men du må huske på, at det er spiseforstyrrelsen der gør det, altså at det er sygdommen der får dig til at være bange, men at der i virkeligheden slet ikke er noget at være bange for.
Kom så! Du kan godt!
Kærlige hilsner herfra!
Jeg plejer også at skrive ting ned til min psykolog, for ellers får jeg ikke sagt det jeg vil.
Jeg spiser lidt, men helst ikke mere end 300 kcal. Det ved jeg selvfølgelig godt er for lidt. Jeg har nok nemmest ved at spise frugt.
Jeg tror at jeg har det ekstra dårligt i dag, fordi jeg ikke har sovet i nat. Jeg syntes jeg spiste alt for meget i går, og da jeg ville undgå at tage afføringspiller, så følte jeg at jeg måtte straffe mig på en anden måde. Så jeg holdt mig vågen i stedet.
Det er godt at du er bevidst om hvorfor du har det dårligt!
Det lyder som om du har det rigtig skidt:(
Jeg vil ikke sige så meget, for jeg har ikke så meget forstand på det, men jeg kan se at du har fået nogle gode svar:)
Det er bare det om du skal vente med at sige det til din kæreste til han kan se det på dig - lad være med det!!!
Jeg har gjort nøjagtigt det samme, på et tidspunkt ville jeg ikke spise før mine venner havde lagt mærke til det og så ville konfrontere mig med det - men det skete aldrig. Jeg ville have opmærksomhed fra dem - hvilken opmærksomhed! De sagde ikke et ord, men jeg kunne se afsky i deres blik. Det var hårdt!
Jeg tror ikke at din kæreste vil reagere som dem (jeg vil ikke sammenligne) men det der med at blive ved med at sulte sig indtil folk opdager det, er en rigtig dårlig ide!!! Det virkede ikke for mig, jeg blev bare endnu mere ked af det. Jeg synes du skal fortælle det til ham, for jeg tror han allerede har det på fornemmelsen. Da jeg fortalte en af mine venner om min spiseforstyrrelse, indrømmede hun at hun havde troet det i lang tid, men hun turde ikke spørge mig... Måske har din kæreste det lidt på samme måde??? Jeg ved ikke om det her lyder indviklet, så må du undskylde
Tak for jeres svar.
Jeg har fortalt min kæreste at jeg ikke spiser, og han var glad for at jeg fortalte det.
Mvh
Og jeg håber det vil løsne lidt op for dine problemer, nu hvor du ikke går selv med det. De bedste ønsker
Marica
Hvordan går det med dig?
Det går en lille smule bedre. Jeg prøver igen at spise noget mere, men det er bare svært. Jeg har hele tiden lyst til at sulte mig, for jeg vil så gerne være tynd. Hver gang jeg ser en tynd person i tv tænker jeg at så tynd vil jeg også være. Men den virkelige mig vil rigtig gerne kunne spise normalt. Jeg er så træt af at skulle tænke kalorier hele tiden.
Vi skal have en hund om et par måneder, og det er en af de ting der kan få mig til at spise. For jeg ved at det kræver energi at have en hvalp, og hvis jeg taber mig for meget og bliver indlagt så kan det ikke lade sig gøre. Det prøver jeg at tænke på hele tiden.
Mvh