Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvirvelskred i lænden

Redigeret 8 april, 2014, 09:46 i Rygsmerter
Hej med jer

Jeg er en pige på 23 år som har dyrket elitesport indtil for et par måneder siden. Jeg fik pludselig ondt i ryggen og har siden hen fået konstateret et hvirvelskred i lænden.

Jeg har kroniske smerter hver dag når jeg arbejder, når jeg sidder, når jeg går og står, når jeg sover, ja stort set hele tiden. Ifølge min speciallæge kommer jeg aldrig til at dyrke sport igen, men dét svar kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Der må være noget man kan prøve at gøre for at få det bedre, altså hvis man ikke skal opereres.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra folk der har erfaring med hvirvelskred, har kendskab til det eller lignende. Har i kunne komme af med smerterne på en eller anden måde? Har i gået ved nogle behandlere eller hvordan har i fået det bedre? Har i været igennem operation og hvordan gik det? OSV. Al information vil være nyttig for mig.

På forhånd tak.

Mvh

Anne-Mette

Kommentarer

  • Hej

    Har ikke oplevet hvirvelskred, men har selv lændesmerter pga. tidligere brækket ryg. Har også en lille scoliose. Jeg har været meget glad for at gå til osteopati behandling, hvor han går ind og trykker og får nogen ting på plads i ryggen.

    Jeg tænkte på, om du ikke har fået nogle træningsøvelser til at træne ryggen? Jeg læste ud fra denne link, at en støttekorset kan også være med til at behandle smerterne.

    http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyr ... _laend.pdf

    Jeg selv har brugt øvelser til at formindske smerter i ryggen. Har gået til kranio-sakral, fysioterapi osv... Men har nu så fundet en, som jeg har haft længe - en osteopat. Det hjælper på mig, synes jeg.
  • Tusind tak for dit svar.

    Jeg har prøvet forskellige behandlinger. Jeg har gået ved en sportsmassør, jeg har gået ved en fysioterapeut og jeg har sågar også været ude ved behandlerne på team danmark klinikken i Brøndby. Desværre så har jeg ikke fået noget ud af behandlingerne, mine smerter og symptomer er derimod bare blevet meget værre af det.

    Korset-behandling er også en mulighed, men mange har frarådet mig det pga. dårlige erfaringer. Min læge mente heller ikke at det ville være nok i mit tilfælde. Han mener ikke det vil være muligt med den sport jeg dyrker(squash).

    Optræning af ryggen fra scratch/øvelser har hele tiden været noget som team danmark mener jeg skal prøve. Jeg er ikke så god til at forklare det, men det er noget med at der ikke er muskler, led eller noget som helst omkring det område hvor hvirvelskredet er. Det er bare et hul. Derfor kan man ikke rigtig træne det op, men jeg vil nu alligevel prøve at følge deres program og plan.
    Jeg har virkelig svært ved at se hvordan jeg skulle kunne træne min ryg når jeg har så ondt. Kan ikke se hvordan det skulle blive bedre på den måde, men det kan jo være..

    Tusind tak fordi du gav dig tid til at komme med dine råd.

    Mvh
    Anne-Mette
  • Kære Anne-Mette.

    Jeg var selv elitesportsmand i din alder og måtte stoppe af samme årsag som dig. Jeg fandt selv frem til nogle særlige øvelser i en rig som jeg er sikker på hjalp mig til et normalt og aktivt liv. Disse øvelser har jeg lavet siden de sidste 30 år, hver anden dag. Nu ser det imidlertid ud til at jeg ikke kan holde den længere, hvorfor jeg er inde på disse sider vedr. en evt. operation. men hvis de måske kan hjælpe dig i mange år frem sku´lle det være mig en glæde.
    Jeg kan kontaktes på tlf. 29369468

    MH

    Peter
  • Hej Peter

    Tak for dit svar. Det er SÅ rart at høre fra en der også har en arcolyse! Det er dog trist at høre at du skal opereres for det og at du ikke har kunne finde en måde at leve med det på. (jeg har dog også fået at vide at jeg nok skal opereres på et tidspunkt)

    Jeg er pt i gang med at træne core-stability (inderste ryg og mave muskler) sammen med en fysioterapeut 3 gange i ugen, men det går desværre ikke så godt. Jeg har lavet øvelserne i en måned nu og i starten gik det okay, men det er kun blevet værre og værre. Jeg lavede øvelserne så sent som igår og syntes det gik okay, men senere på aftenen fik jeg rigtig mange smerter. Det resulterede i at jeg sov mindre end 2 timer om natten og at jeg har været nød til at aflyse mine planer for weekenden. Min ryg/lænd er helt smadret.

    Jeg ved ikke rigtig hvad det næste skridt bliver, skal jeg prøve at tage til en anden speciallæge, skal jeg tage på rygcenter hvor de forsker i rygge eller hvad skal jeg mon gøre..

    Hvis jeg i den nærmeste fremtid får blod på tanden til at gå i gang med nogle nye øvelser, så gir jeg dig et kald :) På forhånd tusind tak.

    Mvh

    Anne-Mette
  • Den her undrer jeg mig over: "men det er noget med at der ikke er muskler, led eller noget som helst omkring det område hvor hvirvelskredet er. Det er bare et hul."

    Jeg har arcolyse med spondylolistese L4-L5, men jeg har altid fået at vide, at der ikke er noget i vejen med mine muskler.

    Min erfaring med træning er, at for fysioterapeuter kan det ikke lade sig gøre, at træne en ryg uden også at lave de øvelser hvor man bøjer bagover.

    Og lige nøjagtigt de øvelser hvor man bøjer bagover er simpelthen det værste jeg kan byde min ryg, så går det helt galt.
    Bare jeg ligger på maven på en bold og nærmer mig det punkt, hvor jeg kommer bagover så går det galt.

    Når du træner så prøv at holde dig væk fra de øvelser, ihvertfald for en tid, så du kan se om det har nogen effekt.

    De fys.er jeg har været i kontakt med har ikke haft nogen forståelse for dette, så derfor er jeg holdt op med at træne, og nøjes nu med nogle gode gåture.

    Da jeg var 22 år og fik at vide, at det nok var noget jeg skulle lære at leve med, da var jeg klar til at skifte læge, for det kan da ikke bare leve med.

    Men nu hvor jeg er 46 har jeg faktisk lært at leve med det. ;)

    Jeg er alene med to halvstore børn og en hund, jeg har nu været på førtidspension i et års tid, og synes selv at jeg har et godt liv. :)

    Da jeg var yngre var jeg meget frustreret over, ikke længere at kunne f.eks. sidde ved symaskinen en hel dag, men efterhånden har jeg lært at skifte mellem opgaverne, og ser det ikke længere som et problem. :)

    Jeg tager Dolol, som jeg ind i mellem supplerer med Panodil.

    Det værste jeg har oplevet i forb. med mit rygproblem har faktisk været kampen med systemet.
  • Hej,

    Jeg har i mange år været plaget af muskelsmerter i ryggen og smerter i benene pga. hvirvelskred i lænden (4-5 lændehvirvel).

    Jeg har fundet en god kiropraktor, som kan løsne op i lænden, når det er låst helt fast. Af samme kiropraktor har jeg fået det råd, at jeg flere gange om dagen skal hænge mig i en ribbe.

    Af øvelser kan jeg anbefale de øvelser, hvor man krummer ryggen. F.eks. :
    - sid på gulvet med strakte spredte ben og nå tæerne med hænderne.
    - sid på knæene og krum sammen med armene over hovedet således at bryst hoved og arme ligger fladt på gulvet.
    - lig på siden på kanten af en seng. Stræk det nederste ben og bøj det andet ben således, at foden hviler på det nederste bens knæ. Hold begge skuldre ned mod madrassen mens det bøjede ben presses ned over sengekanten. Find eventuelt den side, hvor det fungere bedst. For mig virker det bedst, når jeg ligger på venstre side. Det er i øvrigt samme bevægelse kiropraktoren anvender. Han kan blot finde den helt rigtige stilling og ligge mere pres på det bøjede ben.

    Endelig har jeg fået fat i en god massagemaskine til ryggen.

    Mine smerter er blevet være med alderen, så en operation kan måske ikke undgås, men ind til videre har jeg kunne klare mig med nogle pamol inden jeg går i seng.

    Håber dette kan være til hjælp.
  • Hej

    det eneste man aktivt kan gøre er at foretage statik korrektion efter skred i hofte, bækkenbund, korsben. Herefter følger en genopretning af musklernes barduner. Det tager meget tid.

    Har selv prøvet hofteskred i Venstre bækkenbund, diskos prolaps L5 + L4 2002, oper. Er civilingeniør og specialist i human statik. Flemming Westberg har i 1992/93 skrevet to bøger om emnet. Få danske læger anerkender dette emne, men i USA foretages der ekstremt mange kiropraktiske korrektioner.

    Danske Læger ikke uddannet i fysik, muskel statik, muskel mekanismer, og kun et team af kiropraktor, civilingeniør, Læge og Fys' kan sammen finde balancen mellem behandlinger, træning og patientens grænser.

    I DK findes Cental, tidl Cental ltd. Cardiff reg., UK i Charlottenlund - hvor råd om egen risiko, behandling ved dig selv ( da du er den eneste der ved hvor grænsen går ). Det går ondt at få Statik korrigeret, men senere indtager musklerne korrekt arbejdsfelt og smerte nedsættes.

    Der tages forbehold for defekter i rygraden, korsbenet samt bækkenben og lårben. Skred er ikke en defekt medmindre noget er klippet over (?) Fundamentet skal på plads for at stoppe smerterne.

    12 års erfaring.

    Lucas hilsen
    Er pt. optaget af fysioterapi for at få de sidste abnorme muskel positioner væk, deadline august 2014.

    Defekt, skred opstod efter ophold i kondemnerbar ejendom, fugt, vand, skimmel, manglende ventilation, fúgt over 63% i snit. Effekt via super afkøling.
Log in eller Registrér for at kommentere.